Datidens mennesker bedømte alting efter det ydre. Efterhånden som religionen mistede sin kraft, omgav man den med pomp og pragt. Teologerne prøvede at skabe respekt ved at omgive sig med luksus. Jesu liv var en diametral modsætning til alt dette. Han betragtede det, mennesker anså for at være det vigtigste i livet, som værdiløst. Han gik ikke i datidens skoler, hvor man lagde stor vægt på småting og så bort fra det, som var vigtigt. Han fik en uddannelse, som himlen kunne godkende. Han var beskæftiget med nyttigt arbejde. Han læste i de hellige skrifter. Han færdedes i naturen, og han lærte af livets erfaringer. Det er Guds lærebøger. De indeholder et væld af viden til alle, som har en villig hånd, et opladt øje og et modtageligt hjerte.