»For som regnen og sneen falder fra himlen
og ikke vender tilbage dertil,
men væder jorden, befrugte r den
og får den til at spire og giver
udsæd til den, der vil så, og brød
til den, der vil spise, sådan er mit ord,
som udgår af min mund; det vender ikke
virkningsløst tilbage til mig, men
det gør min vilje og udfører mit ærinde.
I glæde skal I drage ud, og i fred
skal I føres af sted. Bjerge og
høje bryder ud i jubel foran jer, alle
markens træer klapper i hænderne. I
stedet for tjørnekrat vokser enebær op,
myrter i stedet for nælder.
Det skal blive til ry for Herren,
et evigt minde, der ikke slettes.«