»Hvem har udmålt vandet i sin hule hånd,
afgrænset himlen med udspændte fingre?
Hvem har målt jordens støv i tønder,
vejet bjergene på vægten
og højene på vægtskåle?
Hvem kan retlede Herrens ånd,
hvem kan være hans rådgiver og belære ham? . . .
Nej, folkene er som dråber i en spand,
de regnes som støv på vægtskåle,
de fjerne øer vejer kun som fnug;
Libanon slår ikke til som brænde,
og dets vildt slår ikke til som offerdyr.
Alle folkene er som intet imod ham,
de regnes som intethed og tomhed for ham.
Med hvem vil I sammenligne Gud?
Hvad vil I sætte op til sammenligning med ham? . . .
Ved I det ikke?
Hører I det ikke?
Er det ikke fortalt jer fra begyndelsen?
Har I ikke indset det fra jordens grundlæggelse?
Det er ham, der troner over jordens flade,
men alle dens beboere er som græshopper;
han spænder himlen ud som et slør,
breder den ud som et telt til at bo i. ...
'Med hvem vil I sammenligne mig?
siger den Hellige.
Løft jeres øjne mod himlen og se!
Hvem skabte den?
Han, som fører dens hær talstærkt ud
og kalder dem alle sammen ved navn.
På grund af hans vældige kraft og mægtige styrke
mangler der ikke en eneste.
Jakob, hvorfor siger du, Israel, hvorfor erklærer du:
'Min vej er skjult for Herren,
Gud ænser ikke min ret'?
Ved du det ikke,
har du ikke hørt det:
Herren er en evig Gud,
skaberen af den vide jord.
Han bliver ikke træt og udmattet,
hans indsigt kan ingen udforske.«