»Er I ikke overvældet af hans højhed,
er I ikke grebet af rædsel for ham?«
»Er Gud ikke i sin høje himmel?
Se op på stjernehimlens tinde,
så højt oppe den er.«
»Er der tal på hans krigerskarer?
Mod hvem rejser hans baghold sig ikke?«
»Han gør store ting, som vi ikke forstår.
Til sneen siger han;
'Fald på jorden!'
Til styrtregn og bygeregn:
'Fald i stride strømme!'
Han sætter segl for alle menneskers virke,
så alle kan fatte, at det er hans gerning. ...
Han. . . får skyer med lyn til at brede sig.
De driver i alle retninger,
som han har planlagt deres virke,
alt det han har befalet dem,
på hele den vide jord.
Han bruger dem til straf
eller til gavn for sin jord.

Hør dog dette, ...
stands op og giv agt på alle Guds undere!
Forstår du, hvordan Gud lægger det til rette,
når han lader lynet flamme fra sine skyer?
Forstår du, hvordan skylaget holder sig svævende?
Det er hans undere, han som er fuld af kundskab. . . .
Er du med, når han hvælver skylaget
fast som et støbt spejl?
Fortæl os, hvad vi kan sige til ham!
I vort mørke kan vi intet fremføre. ...
Nu ser man ikke lyset, det som stråler bag skyerne;
men stormen blæser og vil rense dem bort.
Fra nord kommer et gyldent skær,
en frygtindgydende glans omgiver Gud.
Men den Almægtige finder vi ikke.
Han er ophøjet i styrke og ret, ...
derfor frygter mennesker ham. «

»Hvem er som Herren, vor Gud, i himmel og på jord,
så højt som han troner, så dybt ned som han ser?«

»Gennem storm og uvejr går hans vej,
skyerne er støvet under hans fødder. «

»Herren er stor og højt lovprist,
ingen kan udforske hans storhed.
Slægt efter slægt lovsynger dine gerninger
og fortæller om din vælde.
Om din højheds herlige pragt taler de,
jeg vil synge om dine undere.
Om din frygtindgydende styrke fortæller de,
jeg vil berette om din storhed.
De udbreder ryet om din store godhed
og jubler over din retfærdighed. ...
Alle dine skabninger, Herre, takker dig,
dine fromme priser dig.
De fortæller om dit herlige kongedømme
og taler om din styrke.
De vil kundgøre hans vælde for menneskene,
hans kongedømmes prægtige herlighed.
Dit kongedømme består i al evighed,
dit herredømme i slægt efter slægt. ...
Min mund skal forkynde Herrens pris,
alle mennesker skal prise hans hellige navn
for evigt og altid. «