Den nysgerrige folkeskare, som maste på for at komme hen til Jesus, fik ingen livgivende kraft. Det var den lidende kvinde, som rørte ved ham i tro, der blev helbredt. Det samme er tilfældet i den åndelige verden. Her er der også forskel på en tilfældig berøring og berøring i tro. Sjælen bliver ikke helbredt, blot fordi man tror på Kristus som verdens frelser. Frelse ved tro består ikke blot i, at man anerkender evangeliet. Ægte tro tager imod Kristus som en personlig frelser. Gud gav sin enbårne søn, for at jeg ved at tro på ham »ikke skal fortabes, men have evigt liv«. Når jeg kommer til Kristus, fordi der står i hans ord, at jeg bør gøre det, skal jeg tro, at jeg modtager hans frelsende nåde. Mit liv her på jorden skal jeg leve »i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig«.