Når den spedalske var blevet skilt fra sine venner og sin familie, måtte han bære den forbandelse, som fulgte med sygdommen. Han havde pligt til at gøre andre bekendt med sin ulykke. Han skulle sønderrive sine klæder og råbe til alle, at de skulle holde sig borte fra han havde en smitsom sygdom. Folk blev bange og fyldt med afsky, når de hørte et ensomt menneske, som var isoleret fra samfundet, udstøde dette klageråb: »Uren! Uren!«