Den spedalske står langt borte, men han kan høre lidt af det, Frelseren siger. Han kan se, at han lægger hænderne på de syge. De lamme, de blinde og de døende rejser sig sunde og raske og lovpriser Gud. Hans tro vokser. Han går længere og længere hen imod folkeskaren, som står og lytter. Han glemmer, at han skal holde sig fra andre mennesker. Han tænker heller ikke på deres sikkerhed. Han glemmer, at alle er bange for ham. Han tænker kun på, at der er udsigt til, at han kan blive helbredt.