Når en fugl sidder i et bur i fuldt dagslys og hører andre fugle synge, vil den ikke synge den sang, som dens ejer søger at lære den. Den lærer en tone her og en anden tone der, men den lærer aldrig en hel melodi. Nu dækker han buret til og anbringer det et sted, hvor fuglen lytter til den sang, den skal synge. I mørket forsøger den at lære den pågældende sang, indtil den har lært den, og nu kan den synge den perfekt. Nu fjerner dens ejer det klæde, han dækkede buret med, og fuglen kan synge sangen i dagslys. Gud behandler sine børn på samme måde. Der er en sang, han vil lære os, og når vi har lært den i modgangens skole, kan vi synge den resten af livet.