Den uddannelse, Moses havde fået i Egypten, var ham til hjælp i mange henseender, men han fik den mest værdifulde forberedelse til sin livsgerning, da han vogtede får. Moses havde af naturen et heftigt sind. I Egypten var han en dygtig hærfører. Både kongen og folket så op til ham. Han var vant til ros og smiger. Han tiltrak sig folks opmærksomhed. Han håbede, at han selv kunne befri Israel. Han skulle lære noget helt andet, da han trådte i Guds tjeneste. Mens han førte fårefIokkene gennem det øde bjerglandskab og ned i dalene med de grønne græsgange, lærte han tro, tålmodighed, ydmyghed og selvfornægtelse. Han lærte at tage sig af de svage, at pleje de syge, at lede efter de får, som var faret vild, at pleje lammene og at hjælpe de gamle og skrøbelige dyr.