Der blev jubel, da manden kom hjem til sin familie. Han bar uden besvær den båre, han lå på, da man forsigtigt bar ham ud af huset for lidt siden. De græd af glæde, da de slog kreds om ham. De ville næsten ikke tro deres egne øjne. Nu stod han hos dem i sin manddoms fulde kraft. Han kunne bruge armene, som før var kraftesløse. Huden, som før var indtørret og bleg, var nu frisk. Han gik med faste skridt. Hans ansigt udstrålede glæde og håb. Før var det præget af synd og lidelse, nu udtrykte det renhed og fred. Der blev sunget takkesange i dette hjem, og Gud blev æret af sin søn, som havde givet et fortvivlet menneske håb og et kraftesløst menneske styrke. Denne mand og hans familie var rede til at ofre livet for Jesus. Nu' var deres tro ikke længere formørket af tvivl eller deres troskab af vantro. De stolede fuldt og helt på ham, som havde bragt lyset ind i deres formørkede hjem.