Vandet i denne dam blev oprørt engang imellem. Folk troede, at det skyldtes en overnaturlig magt, og at den, der først kom ned i vandet, ville blive helbredt, hvilken sygdom han end led af. I hundredvis af syge mennesker søgte herhen. Når vandet blev oprørt, masede de på for at komme ned i dammen, og de trampede på mænd, kvinder og børn, som var svagere end de selv. Der var mange, som ikke nåede helt hen til dammen. Flere af dem, som det lykkedes for, døde ved dens bred. Man havde overdækket stedet for at beskytte de syge mod varmen om dagen og mod kulden om natten. Der var nogle, der overnattede i buegangene, for at kunne kravle hen til kanten af dammen dag efter dag i håb om at blive helbredt.