Den syge mand lå på sin måtte. Han løftede hovedet engang imellem og så på dammen. Pludselig var der en venlig, medfølende person, som bøjede sig ned over ham og spurgte: »Vil du være rask?« Den syge mand så op. Han øjnede håb. Han følte, at der var hjælp på vej. Men han tabte snart modet. Han tænkte på alle de gange, han havde forsøgt at komme hen til dammen. Det så ikke ud til, at han kunne leve, til vandet igen blev oprørt. Han vendte træt hovedet og sagde: »Herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet er bragt i oprør, og mens jeg er på vej, når en anden i før mig.«