Frelseren afbrød undervisningen. Han så på mandens bedrøvede ansigt og hans bedende øjne, som stirrede på Jesus. Han vidste, hvad denne forpinte sjæl længtes efter. Det var Kristus, der havde påvirket hans samvittighed, mens han endnu befandt sig i sit hjem. Da han angrede sine synde og stolede på, at Jesus havde kraft til at gøre ham rask, skænkede Frelseren ham sin nåde. Jesus havde set, at troens gnist var blevet til en flamme, og at manden var blevet overbevist om, at Jesus var den eneste, som kunne hjælpe syndere. Han så også, at mandens tro blev stærkere og stærkere, hver gang han forsøgte at komme til ham. Det var Kristus, der havde fået den syge mand til at komme. Nu sagde Frelseren noget, der lød som sød musik i mandens ører. Han sagde: »Vær frimodig, søn, dine synder tilgive s dig.«