Jo flere pligter en læge har, og jo større ansvar han har påtaget sig, des større er hans behov for guddommelig hjælp. Han bør ikke altid beskæftige sig med det jordiske, men bør tage tid til at tænke på det evige. Han bør ikke lade verden stille så store krav til ham, at den skiller ham fra ham, som er kilden til hans styrke. Han trænger mere end alle andre til at stille sig under Guds beskyttelse ved bøn og bibelstudium. Han bør til stadighed have forbindelse med og tænke på sandhedens grundsætninger og retfærdighed og nåde, som åbenbarer Guds egenskaber i sjælen.