Gud skabte mennesket fuldkommen helligt og lykkeligt. Da den smukke Jord kom fra Skaberens hånd, var der intet, som visnede eller døde, intet spor af forbandelse. Det er overtrædelse af Guds lov - kærlighedens lov- som har medført elendighed og død. Men i selve de lidelser, som er en følge af synd, åbenbares Guds kærlighed. Der står, at Gud forbandede Jorden for menneskets skyld (1 Mos. 3, 17). Men torne og tidsler, de vanskeligheder og besværligheder, som fylder menneskenes liv med møje og bekymring, skulle tjene til deres gavn. De hører med til den plan, Gud lagde for at løfte dem op af den fordærvelse og fornedrelse, synden havde medført. Skønt verden faldt, er alting dog ikke sorg og elendighed. Selve naturen bringer os et budskab om håb og trøst. Der er blomster på tidslerne, og tornene er skjult af roser.