Jesus sagde, da han beskrev sin jordiske mission: "Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig, at jeg skal gå med glædesbud til fattige. Han sendte mig for at udråbe for fanger, at de skal få frihed, og for blinde, at de skal få deres syn, for at sætte fortrykte i frihed." Luk. 4, 18. Dette var Jesu gerning. Han gik omkring og gjorde godt og helbredte alle, der var plaget af Satan. Der fandtes hele landsbyer, hvor der ikke lød suk eller klage i et eneste hus, fordi han havde været der og helbredt alle de syge. Hans gerning vidnede om, at Gud havde salvet ham. Kærlighed, nåde og barmhjertighed kom til syne i alle hans handlinger. Hans hjerte strømmede over af øm medfølelse med menneskenes børn. Han påtog sig deres natur for at kunne afhjælpe deres behov. De fattigste og ringeste frygtede ikke for at komme til ham. Selv små børn følte sig draget til ham. De holdt af at sidde på hans knæ og se ind i hans tankefulde ansigt, som udstrålede venlighed og kærlighed.