Vejen til Kristus kapitel 10. 125.     Fra side 85 i den engelske udgave.tilbage

Kundskab om Gud

Hvis vi blot er opmærksomme, vil Guds hænders gerninger bibringe os en dyrebar undervisning om lydighed og fortrøstning. Hele naturen adlyder Skaberens vilje, lige fra stjernerne, som århundrede efter århundrede bevæger sig gennem himmelrummet på deres anviste bane, ned til det mindste atom. Gud har omsorg for alt og opholder alt, hvad han har skabt. Han, som opholder de utallige verdener i det endeløse rum, har samtidig omsorg for den lille spurv, som frygtløst synger sin beskedne sang. Når menneskene går til deres daglige arbejde, og når de søger Gud i bøn; når de lægger sig om aftenen, og når de står op om morgenen; når den rige holder festmåltid i sit palads, og den fattige samler sine børn omkring sit tarvelige bord, så våger den himmelske Fader ømt over dem alle. Ingen tårer rinder, uden at Gud ser det, intet smil undgår hans blik.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.