Vejen til Kristus kapitel 10. 128.     Fra side 87 i den engelske udgave.tilbage

Kundskab om Gud

Gud taler til os i sit ord. Her er hans væsen, den måde, han behandler menneskene på, og forløsningens store værk endnu tydeligere åbenbaret. Her får vi lejlighed til at se patriarkernes, profeternes og andre hellige mænds historie. De var mennesker, som levede under samme kår som vi. Jak. 5,17. Vi ser, hvorledes de kæmpede med de samme vanskeligheder som vi, hvorledes de faldt for fristelser ligesom vi, men fattede mod igen og ved Guds nåde vandt sejr. Når vi betragter dette, opmuntres vi i vor stræben efter retfærdighed. Når vi læser om de dyrebare erfaringer, som de fik, om det lys, den kærlighed og de velsignelser, de glædede sig over, og om det værk, de udrettede ved Guds nåde, så tænder den ånd, der besjælede dem, en hellig tilskyndelse i vort hjerte og et ønske om at komme til at ligne dem i karakter- at vandre med Gud ligesom de.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.