Vi lider et stort tab, når vi forsømmer at samles for at styrke og opmuntre hinanden i Herrens tjeneste. Hans ords sandheder taber deres klarhed og betydning for os. Vort hjerte oplyses eller opvækkes ikke længere af deres helliggørende indflydelse, og vort åndelige liv svækkes. Når vi omgås hinanden som kristne taber vi meget, fordi vi ikke har medfølelse med hinanden. Den, som isolerer sig, udfylder ikke den stilling, som Gud har anvist ham. Hvis vi plejer de selskabelige anlæg i vor natur, vil vi have medfølelse med andre, og vi vil selv gennemgå en udvikling og blive styrket i Guds tjeneste. |