Bliv hos mig, Herre, natten sænker sig mørk over Jorden, skjuler al min vej! Når lyset svinder bort i dunkelhed, bliv hos mig, Herre, med dit lys, din fred!
Glæderne her, og livets korte dag, iler forbi med raske vingeslag; alting forandres, men du skifter ej, du er den samme, Herre, bliv hos mig!
Omslut mig stedse med din stærke vagt; kun ved din hjælp jeg trodser fjendens magt. Hold du mig fast, beskyt mig på min vej, i lys og mørke, Herre, bliv hos mig!
Hvad skal jeg frygte, når dit almagtsbud, af tørrer tåren, visker sorgen ud! Graven ej skræmmer og ej dødens spor; sejren jeg ejer, når du hos mig bor! Henry F. Lyte. |