Vejen til Kristus kapitel 13. 175.     Fra side 118 i den engelske udgave.tilbage

Glæde i Herren

Når det ser ud, som om vi tvivler på Guds kærlighed og viser mistillid til hans løfter, vanærer vi ham og bedrøver Helligånden. Hvorledes ville en mor føle det, hvis hendes børn altid klagede over hende, som om hun ikke ønskede at gøre dem godt, skønt alle hendes bestræbelser i livet gik ud på at fremme deres velfærd og gøre livet behageligt for dem? Tænk, om de tvivlede på hendes kærlighed. Det ville knuse hendes hjerte. Hvordan ville en far eller mor føle det, hvis børnene behandlede dem sådan? Hvad vil vor himmelske Fader tænke om os, når vi tvivler på hans kærlighed, som fik ham til at give sin enbårne Søn, for at vi kunne leve? Apostelen skriver: "Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvor skulle han kunne andet end skænke os alt med ham?" Rom. 8, 32. Men hvor er der dog mange, som siger ved deres gerninger: "Herren har ikke tiltænkt mig dette. Han elsker måske andre, men han elsker ikke mig."

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.