Man siger ofte, at Jesus græd, men at man ikke kender nogen eksempler på, at han smilede. Det er sandt, at Frelseren var en smerternes mand, og at han var kendt med sorg, for han åbnede sit hjerte for al menneskenes elendighed. Men til trods for, at han levede et selvfornægtende liv, og at smerte og bekymring kastede deres skygge over hans tilværelse, var han ikke tungsindig. Hans ansigt var ikke præget af sorg og græmmelse, men vidnede altid om fredfyldt ro. Hans hjerte var et livets kildespring, og hvor som helst han gik, bragte han hvile og fred, fryd og glæde med sig.