I bjergprædikenen gav Jesus sine disciple en dyrebar undervisning med hensyn til nødvendigheden af at stole på Gud. Hensigten med denne undervisning var at opmuntre Guds børn gennem alle tider. Den er fuld af lærdom og trøst for dem, der lever i de sidste dage. Frelseren henviste disciplene til himmelens fugle, som sang deres lovsange uden nogen bekymring; for "de sår ikke og høster ikke". Og dog sørger den himmelske Fader for dem. Frelseren spørger: "Er I ikke meget mere værd end de?" Matt. 6, 26. Den store Skaber, som sørger for mennesker og dyr, oplader sin hånd og mætter alle sine skabninger. Fuglene i luften er ikke så ringe, at han glemmer dem. Han lader ikke føden falde ned i deres næb, men han sørger for deres behov. De må samle de frø, han har strøet ud til dem. De må skaffe materialet til deres små reder. De må fodre deres unger. De går til deres arbejde med sang; thi "jeres himmelske Fader giver dem føden". Og "er I ikke meget mere værd end de?" Er " som tilbeder Gud med forstanden og i ånden, ikke mere værd end fuglene? Vil han, som gav os livet, som skabte os i sit eget guddommelige billede, og som bevarer vort liv, ikke skaffe os, hvad vi behøver, hvis vi blot stoler på ham?