Før mennesket syndede, glædede det sig over samværet med ham, "i hvem alle visdommens og kundskabens skatte er skjult til stede". Kol. 2, 3. Da det havde syndet, kunne det ikke længere finde glæde i hellighed, men søgte at skjule sig for Gud. Sådan er det uomvendte hjertes tilstand stadig. Det er ikke i harmoni med Gud og finder ingen glæde i samværet med ham. En synder ville ikke. være lykkelig i Guds nærhed. Han ville vige tilbage for hellige væseners selskab. Hvis han fik lov at komme ind i Himmelen, ville det ikke være nogen glæde for ham. Den uegennyttige kærlighed, som hersker der, hvor ethvert hjerte er fyldt af den evige kærlighed ville ikke finde nogen genklang i hans sjæl. Hans tanker, interesser og bevæggrunde ville være forskellige fra dem, de syndfrie beboere ledes af. Han ville være en mislyd i den himmelske harmoni. Himmelen ville være et pinested for ham. Han ville søge at skjule sig for ham, som er dens lys og midtpunktet for dens glæde. Det er ikke et vilkårligt påbud fra Guds side, der udelukker de ugudelige fra Himmelen. De udelukkes, fordi de er uskikkede til omgivelserne der. Guds herlighed ville for dem være en fortærende ild. De ville foretrække at blive tilintetgjort og at blive skjult for hans ansigt, som døde for at forløse dem.