Vejen til Kristus kapitel 2. 23.     Fra side 19 i den engelske udgave.tilbage

Kristus synderens eneste håb

Guds Ånd har ved mange lignelser søgt at belyse og klargøre denne sandhed for de sjæle, der sukker efter befrielse fra deres syndeskyld. Da Jakob flygtede fra sine forældres hjem, efter at han havde syndet og bedraget Esau følte han vægten af sin synd. Ensom og udstødt, som han var, og skilt fra alt hvad der havde gjort livet værdifuldt, var der en tanke, som mere end alle andre knugede hans sjæl. Det var frygten for, at hans synd havde skilt ham fra Gud. Bedrøvet lagde han sig til hvile på den bare jord. Han var omgivet af de ensomme høje, og over ham var den klare stjernehimmel. Mens han sov, så han et mærkeligt lys. Fra sletten, hvor han lå, syntes en stige at føre lige op til Himmelens port. Guds engle steg op og ned ad stigen, og fra Himmelens herlighed forkyndte Guds røst et trøstens og håbets budskab. På denne måde fik Jakob kendskab til det, som hans sjæl higede efter - budskabet om en frelser. Med glæde og taknemmelighed så han en måde, hvorpå han, en synder, atter kunne få forbindelse med Gud. Den hemmelighedsfulde stige var et billede på Jesus, den eneste mellemmand mellem Gud og mennesker.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.