Det er sandt, at mennesker undertiden skammer sig over deres syndige levned og afstår fra nogle af deres onde vaner, før de mærker at drages til Kristus. Men når deres stræben efter forbedring kommer af et oprigtigt ønske om at handle rigtigt, er det altid Kristi kraft, som drager dem. En indflydelse, de ikke er bevidst, virker på sjælen, samvittigheden vækkes, og det udvortes liv forbedres. Idet Kristus får dem til at se på hans kors og betragte ham, som deres synder har gennemboret, vil hans bud virke på deres samvittighed. Deres ugudelige liv og synden, som er så dybt indgroet i sjælen, bliver åbenbaret for dem. De begynder at forstå noget af Kristi retfærdighed og udbryder: Hvad er synden, at den skulle kræve et sådant offer for synderens frelse? Var al denne kærlighed, al denne lidelse, al denne fornedrelse nødvendig, for at vi ikke skulle fortabes, men have evigt liv?