Paulus siger, at han var "ulastelig efter lovretfærdighedens krav" (Fil. 3, 6), nemlig så vidt det angik hans udvortes handlinger; men da han blev opmærksom på lovens åndelige natur, så han sig selv som en synder. Han havde afstået fra synd, så vidt man kunne dømme efter lovens bogstav, således som menneskene anvender den på det udvortes liv; men da han så den dybe betydning i Guds hellige bud og så sig selv således, som Gud så ham, bøjede han sig i ydmyghed og bekendte sin skyld. Han sagde: "Jeg levede engang uden lov, men da budet kom, levede synden op, og jeg døde." Rom. 7, 9. 10. Da han så lovens åndelige natur, viste synden sig i sin virkelige afskyelighed, og hans høje tanker om sig selv var forsvundne.