De, der ikke har ydmyget deres sjæl for Gud ved at bekende deres skyld, har endnu ikke opfyldt den første betingelse for at blive antaget af Gud. Hvis vi ikke har erfaret den omvendelse, som ikke fortrydes og ikke har bekendt vore synder med sand ydmyghed og en sønderbrudt ånd, så afskyr vor uretfærdighed, har vi aldrig i sandhed søgt at få syndsforladelse. Hvis vi aldrig har søgt, har vi heller aldrig fundet Guds fred. Den eneste grund til, at vi ikke har fået forladelse for de synder, vi har begået, er, at vi ikke er villige til at ydmyge vort hjerte og rette os efter Guds ords betingelser. Der er givet tydelig undervisning om denne sag. Enten syndsbekendelsen sker offentligt eller privat, bør den komme fra hjertet, åbent og ærligt. Ingen bør nødes dertil. Bekendelsen må ikke aflægges på en kåd og ligegyldig måde eller tvinges frem hos dem, der ikke har noget klart begreb om syndens virkelige natur. Den bekendelse, der kommer fra hjertets inderste, finder vej til den evige, barmhjertige Gud. Salmisten siger: "Herren er nær hos dem, hvis hjerte er knust, han frelser dem, hvis ånd er brudt." Sal. 34, 19.