I Samuels dage gled israelitterne bort fra Gud. De måtte lide syndens følger, for de havde tabt troen på Gud. De havde tabt deres forståelse af hans magt og visdom til at lede folket, tabt deres tillid til hans evne til at forsvare og hævde sin sag. De vendte sig bort fra verdensaltets hersker og ønskede en lignende regering som de omkringboende nationer. Før de fandt fred, aflagde de denne tydelige bekendelse: "Til vore andre synder har vi føjet den brøde at kræve en konge." 1 Sam. 12, 19. De måtte bekende netop den synd, de var blevet overbevist om. Deres utaknemmelig hed knugede dem og skilte dem fra Gud.