Bekendelsen vil ikke blive antaget af Gud uden oprigtig anger og omvendelse. Der må foregå afgjorte forandringer i livet. Alt, hvad der har Guds mishag, må aflægges. Dette vil uvægerligt blive følgen af sand bedrøvelse over synden. Det, der skal udrettes fra vor side, fremstilles tydeligt for os: "Tvæt jer, rens jer, bort med de onde gerninger fra mine øjne! Hør op med det onde, lær det gode, læg vind på, hvad ret er; hjælp fortrykte, skaf faderløse ret, før enkens sag!" Es. 1, 16. 17. Dersom den gudløse "giver pant tilbage, godtgør, hvad han har ranet, og følger livets bud uden at øve uret, så skal han leve og ikke dø." Ez. 33, 15. Paulus siger, idet han taler om omvendelse: " Thi se, just dette, at I blev bedrøvede efter Guds sind, hvor stor en iver har det ikke fremkaldt hos jer, ja, undskyldninger og harme og frygt og længsel og nidkærhed og straf! På enhver måde viste I, at I var rene i den sag." 2 Kor. 7,11.