Vejen til Kristus kapitel 7. 93.     Fra side 64 i den engelske udgave.tilbage

Kendemærker på en Jesu discipel

Der findes mennesker, som har erfaret Kristi tilgivende kærlighed og virkelig ønsker at være Guds børn. Men de indser, at deres karakter er ufuldkommen, og at deres liv er fuldt af fejl. Som følge heraf er de tilbøjelige til at tvivle på, at deres hjerte er fornyet ved Helligånden. Til sådanne ønsker jeg at sige: Træk dig ikke tilbage i fortvivlelse. Vi må ofte bøje os ned og græde ved Jesu fødder på grund af vore mangler og fejl, men vi må ikke blive modløse. Selvom vi overvindes af fjenden, bliver vi ikke forladt og forkastet af Gud. Nej, Kristus er ved Guds højre hånd, og han træder frem for os. Den elskede Johannes sagde: "Dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men synder nogen, så har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige." 1 Joh. 2, 1. Glem ikke Kristi ord: "Faderen selv elsker jer." Joh. 16, 27. Han ønsker at lede dig tilbage til sig selv og at se sin egen renhed og hellighed afspejlet i dig. Hvis du blot vil overgive dig til ham, vil han, som har begyndt det gode værk i dig, fuldføre det til Jesu Kristi dag. Bed mere inderligt og udvis en stærkere tro. Når vi begynder at indse vor egen svaghed, så lad os forlade os på vor forløsers styrke. Da skal vi prise ham, som er vort ansigts lys.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.