Som det er med livet, er det også med væksten. Det er Gud, der forvandler knoppen til blomst og blomsten til frugt. Det er ved hans magt, at sæden udvikles, "først strå, så aks og så fuld kerne i akset." Mark. 4, 28. Profeten Hoseas siger om Israel, at "han skal blomstre som liljen . . . skyde som en vinstok." Hos. 14,6.8. Jesus byder os at "lægge mærke til liljerne, . . . hvorledes de vokser". Matt. 6, 28. Planterne og blomsterne vokser ikke ved deres egen omsorg eller bekymring eller bestræbelse, men ved at modtage det, som Gud har tilvejebragt, for at de kan leve. Barnet kan ikke ved sin egen bekymring eller styrke gøre sig større, end det er. Lige så lidt kan du ved din egen bekymring eller bestræbelse frembringe åndelig vækst. Planten og barnet vokser ved fra deres omgivelser at modtage det, som opretholder livet - luft, sollys og næring. Hvad disse naturens gaver er for dyr og planter, er Kristus for dem, der forlader sig på ham. Han er deres evige lys, sol og skjold. Es. 60, 19; Sal. 84, 12. Han vil være som duggen for Israel, han vil komme "som regn på slagne enge." Hos. 14, 6; Sal. 72, 6. Han er det levende vand, - Guds brød, . . . som kommer ned fra Himmelen og giver verden liv", Joh. 6, 33.