Vejen til Kristus kapitel 9. 112.     Fra side 77 i den engelske udgave.tilbage

Liv og arbejde

Alt liv og lys og al glæde i universet har sit udspring hos Gud. Som lysstråler fra solen, som vandstrømme, der udvælder fra en levende kilde, flyder velsignelser fra ham ud til alle hans skabninger. Hvor som helst Guds liv findes i menneskers hjerte, vil det flyde ud til andre med kærlighed og velsignelse. Det var vor frelsers glæde at opløfte og frelse faldne mennesker. Når blot han kunne gøre dette, regnede han ikke sit liv for noget, men udholdt korset uden at agte forhånelsen. Englene er også altid beskæftiget med at virke for andres lykke. Dette er deres glæde. Det, som egenkærlige hjerter vil anse for en nedværdigende tjeneste, nemlig at hjælpe dem, der er elendige og på alle måder underlegne i karakter og rang, er de syndfrie engles beskæftigelse. Det er Kristi selvopofrende kærligheds ånd, der råder i Himmelen og danner grundlaget for dens lykke. Det er denne ånd, Kristi disciple vil være i besiddelse af, og det er dette værk, de vil udføre.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.