- Tilbage

1888-materialer, kap 102, - 1. december 1890 - »Kære brother Smith,—«

Jeg har været bemærkelsesværdigt optaget af din sag flere gange i mine sidste arbejdsgange. Jeg er blevet velsignet af Herren; men til tider er din sag blevet vist mig i et meget klart lys – lige der hvor du står. Jeg har båret byrden med et meget lille håb om at jeg kan gøre noget godt. En kløft adskiller os; jeg ser tilbage og ser hvordan du har samlet mørke om din sjæl fra tid skolevanskelighedernes tid. Er du kommet rengjort ud af dette? Herren viste din sag for mig den gang, og troede og udvirkede du det lys der kom? Accepterede du vidnesbyrdet nøje og tog de advarsler der blev givet alvorligt, så ville du ikke være hvor du er i dag. Havde du og bror Gage gjort rent arbejde og bekendt at i fejlede over for professor Bell? Har I ikke gjort dette, står de fejl I har begået imod ham registreret i himlens bøger. Kan I tillade jer at lade denne sag stå, sådan som den er, og komme frem til dommen med de ting som blev gjort imod ham, i alle enkeltheder over for jer? Professor Bell var ikke en fuldkommen mand; han gør fejltagelser og begår fejl, men disse vildfarelser var langt mindre i Guds øjne end de fejl I begge har begået imod i den måde I har behandlet ham på. Han fortjener ikke en sådan behandling fra jeres hænder. Idet I slår ham, har I slået jeres egne sjæle. Jeres fremgangsmåde var ikke helt efter Kristi anvisninger; I blev ledt af en anden ånd; i vandrede i gnisterne fra jeres egen optænding og svækkede jeres egne sjæle. I må gøre jeres arbejde grundigt, ellers vil I få det samme svar ved Guds domstol. Sådan som i har behandlet prof. Bell, vil Herren behandle jer, hvis I ikke angrer og bekender jeres vildfarelser og hverver jeres himmelske Advokat til at forsvare jeres sag. Sagtmodighedens ånd og Kristi venlighed kunne have ført jer på en helt anden vej om I havde fulgt de anvisninger som Kristus gav jer i Sit Ord. Så ville I have stået på et helt andet sted i dag. ”Ikke forhåne nogen, ikke være stridbare, men milde og vise al sagtmodighed mod alle mennesker. Thi vi var selv engang uforstandige, ulydige, vildfarne.” [Titus 3,2. 3.] Men “om nogen skulle blive overrasket af en synd, da hjælp et sådant menneske til rette, I åndelige, med sagtmodig ånd, og se du selv til, at ikke også du bliver fristet.” [Galaterne 6,1.] Har I adlydt Kristi ord? Hvis I har gjort ting i denne sag som er forkerte, vil I ikke få disse ting annulleret, medmindre I bekender dem og erstatter det hvor I har såret jeres bror. Det ved jeg, for Herren har åbnet sagen op for mig, at I begge har handlet som om I har mistet al jeres sympati og hjerte-kærlighed, og når I har såret ham sådan som I gjorde, har I såret Jesus Kristus i form af Hans hellige. I vil aldrig være fri for mennesker før I bekender jeres fejl og forliger jer med jeres bror. Det er en forlig måde at behandle jeres egne sjæle på at lade jer selv gøre de fejl som Herren har irettesat jer for, og alligevel lade det være, som om I havde ret, og adlyder Guds ord. Vil I se på denne sag sådan som den er og gøre rent arbejde for evigheden? Jeg fik vist at der er begået en alvorlig fejl. Jeg er ked af at I er påvirket af manglende åndelig øjesyn. Jeg beder jer indstændigt, for jeres sjæls skyld, at købe guld af den himmelske købmand, så I kan blive rige; hvide klæder, så I kan iklædes; og salves jeres øjne med øjnsalve, så I kan se. Det er den eneste sikre metode I har, når I fejler, at bekende jeres fejl grundigt, og anger dem oprigtigt, og så bede for hinanden, så I kan helbredes.

Hver gang I ser på professor Bell, vil I såres, fordi I har såret ham stærkt, og skaden virker tilbage på jer selv. Hvorfor ikke ydmyge jer selv under Guds mægtige hånd? Hvorfor ikke gøre et grundigt arbejde og rydde kongens hovedvej? Hvorfor ikke falde på Klippen, Jesus Kristus, og blive brudt. Dette forbigås og at fejlene ikke rettes op bliver I svage i moralsk styrke, omtåger jeres dømmekraft, at I udtrykker mere jeres vantro i jeres handlinger, end i jeres ord. Jeres stilling har været at I går imod og gør mit arbejde virkningsløst. Det som der skete var at I stod ved deres hoved som har gjort det. Kristus sagde: ”Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, spreder.” [Matthæus 12,30.] Hvordan kunne I gøre dette? Jeg fik svaret sidste nat; I har ikke efterladt stivejen bag jer i klar og lige tilstand, og Herren Gud insisterer på at forhindringerne skal fjernes. Han efterser jeres sted på jorden. Derved har I gjort jer fantasibilleder i stedet for realiteter; I har utilsigtet gjort noget der vil stå registeret imod jer I dommen for jer og svare: Hvorfor står I som en barriere for mit arbejde, selvom jeg kunne se, var egnet til dette arbejde? Hvorfor var I så hurtige til at gribe og indtage den påvirkning, som spærrede for det lys, jeg har forordnet Min kirke skal have?

”Jeg er kommen i min Faders navn, og I tager ikke imod mig; hvis en anden kommer i sit eget navn, ham vil I tage imod. Hvordan skulle I kunne tro, I, som tager imod ære af hverandre, men den ære, som er fra den eneste Gud, søger I ikke.”

Min bror, Uriah Smith, hvem jeg har elsket og respekteret i Herren, du har arbejdet på tværs af Gud, og bedragene du udsættes for vil fortsætte med bedrag og forlokkelser, hvis du fortsætter som du har gjort. Det vil ende med en uigenkaldelig adskillelse fra Gud. Han kalder dig. Ryd Kongens hovedvej, fjern stiens anstødsstene, drist dig ikke til at overfladisk arbejde her, for andre har set dig og fulgt dit eksempel langt mere end de har set efter Gud og søgt Hans råd. De vil ikke længere end du vil gå. Bekend dine fejl; bekend dem til fulde; efterlad ikke en eneste sten, uden at vende den. Den Sande Rådgiver går i rette med dig og beder dig indstændigt til at ikke bedrage din sjæl for evig lykke. Der er en ting som du må søge af alle dine kræfter. Han peger dig opad, og vil have dine tanker til himlen, hvorfra dit håb kommer og dine daglige fornødenheder. ”Søg først Guds rige og hans retfærdighed.” Når Herren Jesus viser os den umådelige store onde sammensværgelse som vi må imødekomme imod de magter og myndigheder der er imod os, fortæller han os om en usynlig kamp i verden. Hele himlens univers overvåger konflikten, og hvis vore øjne kunne åbnes, ville vi se engle i rækkerne, for Helligånden er udlovet alle der kæmper Herrens slag mandigt. Der er soldater inde i kampen, som ikke er perfekte, omgivet af svagheder, falder i synd, er uvidende og behøver instrukser for hvert skridt, men det er absolut nødvendigt at de mærker deres behov, har en fornemmelse for deres fattigdom før den kan få hjælp. Når de falder på Klippen og brydes så er de evige arme omkring den hjælpeløse. Himmelske agenter er i gang med at gøre deres arbejde, udruster dem som kar til ære, overmander fjenderne, gennemborer de sataniske agenters sky og skygge. De himmelske redskaber omgiver dem med et element af lys, endog Retfærdighedens Sols klare stråler. Hærføreren for Herrens hære leder dem til slagmarken med disse ord: ”Vær ved godt mod, jeg har overvundet verden. En sejrherre står ved sin hoved, sikker på sejr.”

Pastor Smith, sidste nats spænding, fremskynder mig til at skrive. Jeg ved at du ikke har vandret i lyset. Du har beviser for kunne have meget større bevisgrundlag hvis du gav plads for at modtage det. Jesus, den dyrebare Frelser, har igen og igen sendt dig det lys du behøver, men du satte ikke dig selv i den kanal hvor det kunne viderebringes til dig. Du samlede vantroens dække omkring din sjæl, indtil du ikke kunne skelne lys fra mørke og vildfarelse for sandhed. Du vil aldrig kunne ændre denne orden af tingene, før du besidder et lille barns ydmyghed. Sådan vil det aldrig blive før du falder på Klippen og brydes. Selvet dør, nye vaner skal dannes, stærke tendenser tilbøjeligheder skal overvindes. Fjender indenfor og uden for er parat til at springe ind i livet og overvinde dig. ”Uden mig,” sagde Kristus, ”Kan I intet gøre.” [Joh. 15,5.] Falder du for kampen? Nægter du at falde på Klippen? Er det således, er der ikke den mindste forsikring i din sag for at du nogen sinde vil komme ud af djævelens snare. Din optræden har opmuntret til en tilstand i menighederne som du ikke har regnet med. Resultatet af din optræden, og dit arbejde på den samme linje du havde da du forlod Minneapolis, har gjort det arbejde Gud har givet mig at gøre, halvtreds gange hårdere end det behøves. Du har spærret min vej, men oh hvor lidt kinder du til de egentlige følger af dit arbejde. Det er blevet åbnet op for mig. Når du har sagt at søster White er påvirket af W. C. White, A. T. Jones, og E. J. Waggoner, har du plantet vantro i hjerter, som har givet næring og har båret frugt. Du vil ikke være glad for at høste dette. Satan tager alt af den karakter og gør det til en levende aktiv agent, der ødelægger troen på det arbejde Herren vil have dem til at gøre. Enhver sjæl der tager dine ord bogstaveligt og tror at de er rigtigt fremstillet ved Kristi ord, ”Gid du var kold eller varm! Derfor, fordi du er lunken og hverken varm eller kold, har jeg i sind at udspy dig af min mund.” [Åbenbaringen 3,15. 16.] Åbenlys modstand ville have gjort mindre skade. En manglende tro på Guds budskaber har pålagt mig at fremvise en afgjort vantro til alle intentioner og formål. Der er ikke den mindste smag på en sådan tro, og pastor Butlers tro er af den samme orden, værdiløs, har ingen smag. Jeg regner ikke med at du eller ham er enig med mig i mit arbejde fra Gud. Jeres standpunkt er helt afgjort negativt mod de bestræbelser jeg gør, idet Gud bevæger mig ved sin Hellige Ånd. Jeg er ikke såret så vidt det angår mit personlige selv, men [jeg er såret] når det arbejde som Herren har givet mig, er af en sådan karakter at det til stadighed behøves at værne om troen, på grund af hjerternes advarsler, irettesættelser og ransagelser. Det er ikke behageligt og overensstemmende for det naturlige hjerte når de skjulte syner ligger åbenlyse er frem, og mange bifalder åbenlyst for sandheden, når de ikke er helliggjort gennem sandheden. De repræsenterer ikke Kristus i ånd. De er overfladiske medarbejdere, og bedrager sig selv med den tanke at de er kristne. Så effektivt tager dette bedrag hjerte og sind I besiddelse at Herrens skarpe pile ikke trænger I gennem den selvretfærdigheds rustning som de er pakket ind i. Fortryllelsen er så stærk at de vil lytte til sandheden på den ærligste og mægtigste måde, endog til skildringerne af de bedrag som er over dem, uden tanke på at en selvransagelse, der eventuelt kunne gælde dem. Det er den klasse, som vor Frelser fandt de vanskeligste at vække op. De mest autoritative lærere var hårde og lyttede som om de ikke lyttede. Sådan er det med rigtig mange i denne slægt. Der vil optændes et had imod vidnesbyrdene, som er sataniske. Satans arbejde er at rokke ved troen på menighederne af samme grund. Satan ville ikke kunne få klart et spor til at indføre sine bedrag med, og binde sjæle op på hans bedrag, hvis der blevet givet agt på Guds Ånds advarsler, irettesættelser og råd. Hvad kunne bedre behage fjenden og såre Guds ånd, end det som du har gjort, min bror, en lærer i Israel. Du havde ganske mange med dig i dette foretagende, folk i ansvarsbetyngede stillinger, konferensformænd, prædikanter og medarbejdere, som har dannet et forbund for at betvivle, kritisere og sige: »Angiv ham!« og: »Vi vil angive ham!« [Jeremias 20,10.] Det standpunkt som disse mennesker har haft, og den indflydelse dette standpunkt har givet de, har fået mange til at tvivle, og vil aldrig komme til ro igen. De sidste dages bedrag og forlokkelser vil overvinde dem, fordi himlens guddommelige oplysning ikke har magt til at bringe dem i orden, for de har besluttet sig ud fra det eksempel de har fået. Det gør ingen forskel om de tror eller ikke tror, så hvis nogle irettesættelser kommer til dem, som de ønsker at ikke tro, vil de sige: ”Oh, søster White er påvirket. Nogle har fortalt om disse ting. Hvis Pastor Smith, som kender alt til vidnesbyrdene, siger at de kun er er hendes egen mening og hendes egen vurdering, og han ikke accepterer vidnesbyrdenes lære, og han så godt et menneske er, vil jeg følge hans eksempel og vil risikere det.” Dette er en meget uklog ting at gøre, alligevel gør mange dette og har gjort det. Jeg ved at Herrens Ånd holdt mig her i Battle Creek, at alle kan få mit bevis for om det var fra Gud eller fra djævlen. ”Ved deres frugter skal I kende dem.” [Matthæus 7,20.] Ligesom i Kristi dage, har nogle overset den slags beviser Gud har givet demo g har sagt: Vis os et tegn, gør et mirakel, hvis du har ret.

”Da sagde de til ham: »Hvad skal vi gøre for at udføre Guds gerninger?« Jesus svarede og sagde til dem: »Dette er Guds gerning, at I tror på den, han har sendt.« Da sagde de til ham: »Hvilket tegn gør du så, for at vi kan se det og tro dig? Hvilken gerning gør du?” [Joh. 6,28-30.] De samme ord er blot blevet sagt til mig siden Minneapolis-mødet. Jeg har som et lille enfoldigt barn talt frit med enhver som ønskede stille et spørgsmål. Jeg var villig til at fortælle dem og vise alle ting som min Himmelske Fader har åbenbaret for mig. Jeg mente at disse ting måtte få dem til at se og tro, og nu hælder jeg til at mine alvorligste anstrengelser for at få dem til at se og forstå har virket på en helt anden måde fra det jeg håbede på. Jeg tror de ikke har respekteret mine ord eller forstået mine motiver og jo mere jeg har gjort i den retning des mindre indflydelse har mit vidnesbyrd haft på dem, og nu føler ingen trang til at tale med mennesker der besidder ansvarsbetyngede stillinger. Jeg har det som én der ved at de er blevet overvåget, deres ord misforstået, deres anvisninger og råd er blevet behandlet som et almindeligt anliggende man ikke behøver at tage sig af. Jeg igen gentaget over for mig selv: ”Åndelige ting skal ses åndeligt.” Jeg hænger min hjælpeløse sjæl på Jesus Kristus. Nu har jeg intet ønske om at fremkomme med noget som helst bevis for noget som helst. Dem som ønsker at se kan åbne deres øjne og se. ”På deres frugter skal I kende dem.” [Matthæus 7,16.] Nu er det sådan at hvis nogen falder ved dommen over mig og mine ord eller gerninger, så vil det ikke overraske mig. Jeg forventer hvad som helst og læner mig ikke op ad nogen. Fra nu af vil mit arbejde ikke være at få nogen til at tro, men gå fremad, ud af vantroens, knurrens og kritikkens atmosfære. Jeg kan tale mere frit til ikke-troende end til dem som med de ansvarsfulde stillinger og som har haft så stort et lys og store anledninger, og har ikke reageret på lyset. Jeg har lagt min sag, som aldrig før, over til min Advokat Jesus Kristus, den Retfærdige. Jeg er sikker på at jeg ikke føler mig fri til at samtale, som jeg har gjort tidligere, med dem jeg har talt så frit til.

Jeg takker Herren for sundhed, jeg takker Herren for frihed. Jeg kan ikke forklare forfor jeres særlige sager piner min sjæl. Jeg har igen og igen set den blindhed der var over jer, i foruroligende grad. Jeg giver jer over til Jesu hænder, og tror jeg ikke har mere at sige, ikke med andre ord; så finder jeg min sjæl sønderrevet af pinsler, og jeg græder og beder under stærke råb og tårer: Tag ikke din Helligånd fra ham; Oh, lad noget af Din Ånd bryde denne fortryllelse. Oh, om I ville overgive jeres vilje til Guds vilje. Oh, om I ville skælve over Hans ord. Hvordan forbereder I jer på, for at kunne stå på Herrens dag? Ingen andre steder end nede ved korsets fod. Oh, det er ikke for sent at rette på fejl. Rådslå dig ikke med kød og blod. Sig ikke: Der er nogle ting som jeg ikke forstår. Selvfølgelig er der det. Jeres tankesind er omtågede, men tag et skridt så I kan se, så kan I se det næste. Oh optænd jeres vokslys fra det guddommelige alter før det er for sent for altid! Fjern anstødsstene straks, uden nogen tøven. Når Gud hjælper dig, vil du hjælpes til at se din egen svaghed og uduelighed, og til at se Kristi herlighed og majestæt. Guds røst kalder dig som den gjorde med Elias: Drag ud fra hulen og stå hos Gud og hør hvad Han vil sige dig. Når du vil komme under guddommelig vejledning, vil Trøstermanden lede dig til hele sandheden. Helligåndens embedsarbejde er at tage Krsiti ting, eftersom de falder fra Hans Løber og indgyde dem som levende principper i de hjerter der er åbne over for dem. Så vil vi både kende Faderen og Sønnen.

Jeg har skrevet mange ting til dig, men jeg har sagt: Hvad vil det nytte? Mine brødre har leget med ilden, småknurret og kritiseret – og kommenteret og sat mangler – og taget nogle lidt her og der, og nægtet meget, indtil vidnesbyrdene ikke betyder noget for dem. De fortolker hvad de vælger, efter deres egen begrænsede dømmekraft, og stiller sig tilfreds. Hvis jeg turde det, ville jeg have opgivet denne konfliktmark for lang tid siden, men noget har holdt mig til. Mej jeg vælger ikke min vej eller min vilje. I Kristi liv, blev han i sine hårdeste trængsler, forrådt af en af Sine disciple, og en anden fornægtede Ham tre gange, og alle svigtede Ham og flygtede. Hvis den Mester, som ikke har nogen plet af synd, kunne klare dette, kan jeg så forvente en bedre position? Oh, hvor mange prøvede at finde vidner imod Kristus. Den grusomste og mest uhelbredelige ting er blind tro og fordomme, og det lever lige så fast i menneskenes hjerter i dag, som da Kristus var på jorden. Men jeg overlader alt dette i Guds hænder. Jeg føler mig afskåret fra mange af mine brødre, men de forstår ikke mig, min mission eller mit arbejde, for gjorde de dette, ville de aldrig have gjort sådan som de har gjort. I min kærlighed ville jeg have nogen til at mærke deres behov for hjælp – fattige, sultne og vansmægtende sjæle. Jeg elsker at kunne se dem glæde sig over det dyrebare lys, Gud har givet mig, til dem. Oh, hvor det glædede Jesus da sandheden fik plads i den samaritanske kvindes hjerte. Disciplene bragte ham mad og bad Ham, og sagde: Mester, spis, men Han sagde til dem: Jeg har føde at spise som I ikke kender til. Jesus sagde til dem: »Min mad er at gøre hans vilje, som sendte mig, og fuld byrde hans gerning. Siger I ikke: »Der er endnu fire måneder, til høsten kommer?« Se, jeg siger jer: opløft jeres øjne og se, at markerne er hvide til høsten.” [Joh. 4,31-35.] Ja, Herre, jeg ser markerne, og jeg ser at de er alle hvide og parate til høsten, ligesom det var med denne samaritanske kvinde, der tilsyneladende blev sandhedens budbringer mod al sandsynlighed, medens dem der havde haft større lys vil falde; kloge og skønsømme vil de ikke se Guds arbejde, men sandheden vil åbenbares for små børn og de vil reagere på det. Nu afslutter jeg dette brev.Ellen G. White.