- Tilbage

1888-materialer, kap 125, - 2. september 1891 - »til S. N. Haskell«

2.sept., 1892
Pastor Haskell,—
Kære bror i Kristus, —
Jeg har prøvet at vise pastor Smith og vore brødre på ansvarsbetyngede steder, denne tids farer. Krisen er lige foran os, og deres fare som blev forenet i forbund, til at modstå Guds Ånds appeller i Minneapolis, at de vil være i mørke indtil de ser hvor de har såret Guds Ånd, og bekendt deres fejl, og lagt dem for domstolen, så de ikke vil gøre det samme igen. Nu har jeg fået breve der viser et forslag fra Sundhedshjemmet, om at bror Morrison kommer til St. Helena at være daglig leder, der. Siden jeg skrev de ting jeg følte Herrens Ånd tilskyndte mig at skrive, må jeg formane dig til at ikke opmuntre bror Morrison af Iowa til at tage nogen stilling på Sundhedshjemmet. Han har ikke redt sig ud af det han gjorde ved Minneapolis. Han er blevet blind i sit sind. Vi ønsker ikke flere døde kroppe skal gennemsyre det stakkels, uheldigt stillede sanatorium. Hvilken slags tillid kan vi få til dette, med det lys Gud har givet? Nej, jeg kan ikke se en eneste lysstråle i Morrisons forbindelse med dette Hjem. Der er brug for en stålsat mand, som vil være principfast som en klippe, som vil stå og forsvare det han kender som rigtigt og sandt. Vil man indføre elementet fra Iowa til Californien, hvor man er forsigtige med at arbejde med sind og hjerte? Årene er gået, og vidnesbyrdene har talt afgjort for dem. Han har deltaget ved vore konferencer i Battle Creek, og hvilket standpunkt har han taget? Han bekender ikke sin synd, når han modsætter sig Guds Ånd ved Minneapolis. Er han ikke omvendt, vil Satan finde ham som en god agent til at arbejde imod sandhed [og] retfærdighed. Pastor Healey og flere andre står parat til at tage ham i hænderne. Lad os ikke handle i blinde. Lad os ikke planlægge medmindre vi har Gud til at planlægge hos os. Pastor Olsen taler om LeRoy Nicola som god til at hjælpe sig; det vil han være, hvis han gør kroge ting lige; men disse mænd har gjort så megen skade i deres blindhed, arbejdet imod budskaber og budbringere Gud har sendt, så jeg vil være bange for at det vil være en stor fejltagelse for dem at belønne dem, og ive dem betroede stillinger, som oprigtige mennesker skal stole på. Det vil vise en mangel på visdom hos dem, som burde tænke fra årsag til virkning. Lad ham blive hvor han er, hvor hans position er velkendt, og hvor hans indflydelse ikke kan misforstås, og hvor de, som slutter sig til ham, ikke vil gøre det i uvidenhed, men forstå præcis hvad det betynder. Det er på tide at vi ved hvem vi skal stole på. Herren siger: ”Dem der ærer mig vil jeg ære.”

Nu er det trængsels- og prøvetid. De der, ligesom Saul, vil modsætte sig med egne metoder, vil lige som han, miste ære, og til sidst miste sjælen. Gud har et folk, og de vil være en mark, et prøvet folk; men folket vil være et ydmygt folk. De er under den Helliges vejledning i tanke, i ord og i handling. Kan nogen af os finde en behageligere sti, end den, hvor den Evige Person leder vejen? Selvet må dø. Guds sandhed sætter os på en sti der er banet for at Herrens løskøbte kan vandre på den. Det er en snæver sti, der er ingen selvforherligelse på den. Men mange vil folade denne sti, hvor det sande lys skinner, og vil vandre i gnisterne af deres egen optænding. Se på Dr. Burke. Her vises det hvordan Saulus har forsøgte sine egne veje. Hvad har han vundet? Lykke? Nej. Fred? Nej. Han har stillet sig selv i den store oprørers række og kategori. Kan intet gøres for at frelse Ham?
Sat igen 10. februar, 1982 - elm