- Tilbage

1888-materialer, kap 175, - 6. februar 1896 - »»Mine brødre i Amerika««

“Sunnyside,” Cooranbong, New South Wales, Australien – 6. februar, 1896
Til mine brødre i Amerika:
Helligåndens store embedsværk specificerer vor Frelser således direkte: ”Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd.” [Joh. 16,8] Kristus vidste at denne bekendtgørelse var en forunderlig sandhed. Han nærmede sig Sin tjeneste på denne jord, og stod over for korset, med fuld erkendelse om den skyldsbyrde der blev sat på Ham som Syndbærer. Alligevel var han ivrig for Sine disciple. Han søgte at finde trøst til dem: “Dog, jeg siger jer sandheden: Det er gavnligt for jer, at jeg går bort. Thi hvis jeg ikke går bort, kommer Talsmanden ikke til jer; men når jeg går herfra, så vil jeg sende ham til jer.” [vers 7.]

De onde har hobet sig op i flere hundrede år, og kan kun begrænses og modsættes ved Helligåndens mægtige kraft, den tredje person i Guddommen, som ikke kommer med begrænset kraft, men med guddommelig krafts fylde. Dem anden ånd vil imødekommes, for det ondes kærne vil arbejde på alle madder, og menneskers underdanighed under dette sataniske fangenskab er forbavsende.

I dag, såvel som på Kristi tid, hersker Satan i manges sind. Oh, om dette forfærdelige og frygtelige arbejde kunne ses og modsættes. Selviskheden har forvansket principperne; selviskheden har forvirret sanserne og omtåget dømmekraften. Det virker så besynderligt at uanset al det lys som skinner fra Guds velsignede Ord, så vil der fremholdes så besynderlige tanker, som at forlade sandhedens ånd og praksis. Ønsket om at få høje lønninger, som berøver andre så opsat deres gudgivne rettigheder, har sin oprindelse i Satans tankesind; og ved deres lydighed mod hans vilje og vej, sætter mennesker sig under hans banner. Man kan kun gøre sig lidt afhængige af dem, som er fanget i denne snare, medmindre de er ordentligt omvendte og fornyede; for de er blevet gennemsyret af forkerte principper, som de ikke kan se hvor ødelæggende virkning det har.

Oh, om de i de forskellige marker i Amerika og over hele verden, arbejdede efter bibelreglen, og arbejde på at lue selviskhed bort, hvilket værk vil da kunne udrettes i menigheden! Men synder som fra tid til andet er blevet udpeget, ligger for manges dør, synder som Herren ikke ser, har en let karakter. Hvis mennesker blot ville opgive deres modtand til Helligånden, den ånd som længe har gennemsyret deres religiøse erfaring, vil Gud Ånd selv tale til deres hjerter. Det vil være en overbevisning af synd. Hvilket værk!! Men Helligånden er blevet forhånet og lys er forkastet. Er det muligt for dem som i årevis har været for blinde til at se? Er det muligt at deres øjne på dette sene modsætnings trin, vil kunne salves? Vil Guds Ånds røst vil kunne skelnes fra fjendens bedrageriske røst?

Der er mennesker som snart vil bevise hvilket banner de står under, Livets Fyrstes banner, eller mørkets fyrstes banner. Om de blot kunne se tingene sådan som de er vist mig; om de blot kunne se, hvor vidt det angår deres sjæle, at de står på afgrundens rand, live ved at glide i dybderne derned, tror jeg ikke de vil stå skælvende på randen et øjeblik mere, hvis de har agtelse for deres frelse.

Det er ikke Guds vilje at nogen skal gå tabt, men at alle skal få evigt liv. Oh om jeg kunne forvisse mig om at mine brødre under den kommende konferense vil mærke en fornemmelse af de rene principper der møntes på dem og på alle som de omgås, så ville mit hjerte springe af glæde! Hvis dem som er strejfet så langt fra Gud og fra sand retfærdighed, ville vise at Helligånden kæmper med dem, ad de var klar over deres skyld da Guds Ord blev forladt, og handlede som blinde ledere for blinde, så har jeg et håb. Når disse vågner op af deres lammelse, vil de overvældes af en fornemmelse af tabt tid, og de tabte anledninger de fik, at de kunne have vist hvordan de kunne påskønne uendelige medfølelse Gud har får faldne mennesker.

Enhver sjæl som vil acceptere Jesus som sin personlige frelser vil tørste efter at kunne tjene Gud, og vil gribe enhver mulighed for at vise sin taknemmelighed, idet alle hans evner helliges Guds tjeneste. Han vil længes efter at vise sin kærlighed til Jesus og til Hans indkøbte ejendom. Han vil hige efter slid, vanskeligheder og offervillig. Han vil tro at det er et privilegium at fornægte sig selv, og opløfte korset, og følge i Kristi fodspor, og således vise sin loyalitet og kærlighed. Hans hellige og næstekærlige gerninger vil bevidne sin omvendelse, og bevise over for verden at han ikke er en falsk men en sand hengiven kristen.

Nu gør mennesker sig i alle kunster og erhverv for at stille deres ønske for mere vinding. Hvis de blot ville bruge denne taktfølelse, iver og omhyggelige eftertænksomhed i arbejdet på at få noget til Herrens forrådskammer, hvor meget vil der så ikke udrettes! Når mennesker accepterer Kristus helt af sig selv, viser de at de har fået et nyt hjerte, og i stedet for at gribe efter alt som de kan få for at gavne sig selv, i stedet for at yde bitre og kunstige ofre for Herren, vil de gladelig gøre alt hvad de kan, for at fremme Hans værk. At tage til sig, som har udviklet sig meget, vil dø, og de vil give agt på Kristi ord: ”Sælg alt hvad I har og giv almisse.” [Lukas 12,33.] De vil arbejde ligeså møjsommeligt, med iver, energi og alvor for at opbygge Guds rige, som de har arbejde for deres rigdomme til sig selv.

Jeg siger jer som det er. Vi er langt bagud vor hellige religion, når det gælder pligtopfattelse. Oh, om dem som er blevet velsignet med store og højtidelig sandhed, ville rejse sig op og ryste den fortryllelse af sig som har omtåget deres sanser og fået dem til at holde deres sande tjeneste for Gud tilbage, som ikke udretter veltilrettelagt arbejde for sjæles frelse! Hvilken forandring vil kunne ses i de principper der udvirkes! Verden, det kødelige og djævelen vil ikke forblinde mænd og kvinder for det som er rene, hellige og loyale principper.

Tager man Guds Ord til sig er beredelsen til evigt liv. Men mennesker fortolker dette Ord således, at det ikke giver mening. Hjerte og samvittighed er blevet forhærdet og fordærvet. Brødre, i Jesu navn spørger jeg: Tror I på Guds ord? Er I Guds sønner og døtre? Er I det, er det fordi I er blevet omvendte, og har taget imod Kristus i jeres sjælstempel, og jeres tankesind er bragt under en ny lov, endog under den kongelige frihedslov. Oh om jeg kunne få de glædelige nyheder at deres vilje og sind i Battle Creek, som efter bekendelse har stået som ledere, blev frigjort fra Satans lære og slaveri, som de har været fanger hos i lang tid, vil jeg være villig til at krydse det brede Stillehav for at se jeres ansigter igen. Men jeg er ikke ivrig efter at møde jer med svage begreber og omtågede sind, fordi I har valgt mørket frem for lyset.

Den guddommelige Ånd åbenbarer sit virke i menneskehjertet. Når Helligånden virker på sindet, vil menneskeagenten forstå udtalelsen fra Kristus: ”Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde jer det.” [Joh. 16,14.] Underlæggelse under Guds Ord betyder genoprettelse af sit selv. Lad Kristus arbejde med Sin Helligånd, og opvække jer som fra døde, og føre jeres tanker sammen med Ham. Lad ham bruge jeres evner. Han har skabt alle jeres evner, så I bedre kan ære og forherlige Hans navn. Indvie jer selv til Ham, og alle som I omgås vil se at jeres kræfter er indgydt af Gud, så jeres ædleste kræfter kommer i anvendelse til at udføre Guds tjeneste. De evner der før blev brugt på at tjene selvet og fremme uhellige principper, der før tjente som medlemmer af uretfærdige mål, vil tages til fange af Kristus, og blive ét med Guds vilje.

Der er et arbejde der skal gøres i menighederne. Unge mænd og kvinder må oplæres og uddannes, og så vil der findes steder de kan arbejde på. I er bekymrede og rådvilde fordi Dr. Kellogg samler uforholdsmæssigt meget ind til sundhedsmissionsarbejde, fordi hans arbejde oversiger det arbejde generalkonferensen udfører i menighederne. Hvad er der galt? Det er tydeligt at der ikke handles efter det lys Gud har givet. Mennesker har suppleret Guds planer med deres egne planer. Lægemissionsarbejdets fremgang er efter Guds orden. Dette arbejde må udrettes; sandheden må føres videre ud på hovedveje og biveje.

Men værkets hjerte, det store center, er blevet svækket af menneskers forkerte ledelse, som ikke har haft fred med deres Leder. Satan har splittet deres penge og evner til forkerte kanaler. Deres dyrebare tid er gået over i evigheden. Det seriøse arbejde som nu gøres, den pågående krig som er i gang, burde i lang tid være ført livskraftigt i lydighed mod Guds lys. Hele organet er sygt, på grund af forkert ledelse og fejlbedømmelse. Det folk som Gud har betroet evige interesser, sandhedens forvaltere beriget med evige resultater, lysets holdere, som oplyser hele verden, har mistet sin betydning. Har Gud taget fejl? Er de ved værkets hoved udvalgte kar, der kan modtage den gyldne olie, som de himmelske budbringere, repræsenteret som to oliventræer, der tømmers gennem guldrør for at fylde lamperne? Er dem i Battle Creek, mænd og kvinder som Gud har udpeget til at gøre det alvorlige og højtidelige arbejde der nogensinde er givet mennesker, i partnerskab med Jesus Kristus i Hans store virksomhed? Er dem som Han har påbudt at bibringe lys fra brændende lamper til andre, så mørkets regioner kan høre det frelsende budskab, gør de deres pligt?

Hvad skal vi gøre? Tror I at det nu er tiden, hvor vi arbejder som aldrig før for at frelse syndere? Hvor meget bedre kunne I ikke være beskæftiget med den slags arbejde, end ved at tage arbejdsområder som Herren aldrig har sat jer til. Jeg spørger, hvem i jeres rådbestyrelser, i jeres udenlandsmissionsbestyrelse, er kristne i hjerte og sjæl? Oh om i alle ville tage ud i fremmede lande og tjene for en tid! Så vil I vide, meget bedre end I gør nu, hvad selvfornægtelse og selvopofrelse betyder. Og hvis I fik lov til at vende tilbage, ville I arbejde mere ihærdigt og forstandigt. Jeres nej og jeres ja, vil kunne siges meget mere eftertrykkeligt, og med en fornemmelse af hvilke ansvar det indebærer. Men I har endnu ikke bevæget jer ud til grænsen. Den ligegyldighed som beslutninger tages med til disse ting er en forhånelse mod Gud.

Hvor I end er, har I alle muligheder for at arbejde, og I kender ikke noget til vanskelighederne med at starte op på nye marker, iblandt et folk som knapt nok kender til missionsarbejdet. Medarbejdere udpeget som missionærere til disse udenlandske marker, og så overlades til at gøre det så godt de kan, medens dem ved værkets hjerte tror det er meget vigtigt at gøre noget som hellere skulle lades ugjort. Oh om I blot kunne have en lille fornemmelse af hvordan Herren ser på jeres arbejdsmetoder de sidste år, så ville I skjule jeres hoveder i skam! I ville arbejde, I ville fornægte selvet, så I kan sende alt hvad I overhovedet kan, for at samle til udenlandsmarkerne. Hvis I blot vidste hvad I skal vide, ville missionærerne kald oprøre alle muskelfibre i jeres krop. I ville arbejde meget intens; hvor selvfornægtende det end ville være, så I sender kan sende de nødvendige ting til dem, som må have dette. Missionærer må have det som er nødvendigt, for ellers er det deres pligt at forlade marken, for de opbruger deres Gudsgivne styrker ved at udrette meget lidt.

Oh, om dem der bekender at kende sandheden havde Kristi ånd, den selvopofrende Genløser, som opgav Sine rigdomme, Sin glans, Sin høje rang, og gjorde alt hvad en Gud kunne gøre for at frelse sjæle, så ville de fornægte selvet opløfte korset, og følge Jesus. Hvordan vil jeres kærlighed til verdslige rigdomme besvare Gud på den store domsdag, for jeres svage og sovende arbejde for at sende sandheden til regionerne der ude? Der bruges penge på cykler og andre unødige ting bliver der regnet for. Som Guds folk må i fremstille Jesus; men Kristus er til skamme for jer. Hans hjerte smertes, kan jeg knapt holde mine følelser tilbage, når jeg tænker hvor let vort folk ledes bort fra praktiske kristne principper til at behage sig selv. Hidtil er der mange af jer som kun delvis tror sandheden. Herren Jesus siger: ”I kan ikke tjene Gud og mammon,” og vi skal leve af ethvert ord der udgår af hans mund. [Matthæus 6,24.] Hvor mange tror på Hans ord?

Herren afskyer jeres selviske metoder, og dog række hans hånd stadig ud. Han tilskynder jer for sjæles skyld at lytte til min bøn til dem, der er missionærer i de udenlandske lande, hvis hænder er bundet af jeres nej’er. Satan har arbejdet med al sin bedrageriske kraft for at få tingene til at ske på en måde, så der hegnes op for de manglende midler i jeres kassebeholdning.

Indser I at tusinde og tusinde og titusinde titusinde sjæle går tabt hver år, dør i deres synder? Guds plager og dom er allerede i gang med deres værk, og sjæle går til, fordi sandhedens lys ikke har oplyst deres stivej. Tror vi til fulde at vi fører Guds ord ud til hele verden? Hvem tror dette? ” Hvorledes skulle de nu kunne påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? og hvorledes skulle de kunne tro på ham, som de ikke har hørt om? og hvorledes skulle de kunne høre, uden at der er nogen, som prædiker? [Romerne 10,14.] Hvem har tro, tro som vil kunne få dem til at praktisere dette ord? Hvem tror det i det lys Gud har givet?

Herren kalder på enstemmig handling. Der må anstrenges velorganiseret for at sikre sig medarbejdere. Der er fattige, ærlige, ydmyge sjæle som Herren vil sætte i jeres sted, som aldrig har haft de muligheder som I har fået, og kan ikke få det, fordi I ikke arbejdede ved Helligånden. Vi må være sikker på at når Helligånden udgydes, vil dem som ikke modtager og påskønner tidligregnen ikke se eller forstå værdien af sildigregnen. Når vi er helt helliget til Gud, vil Hans kærlighed forblive i vore hjerter ved tro, og vi vil udføre vor pligt med glæde, i overensstemmelse med Guds vilje.

Men den lille interesse som vore menigheder udviste for Guds arbejde foruroliger mig. Jeg vil spørge alle som har midler, om de vil huske at Gud har betroet dem disse midler, til at bruge på at fremme det arbejde som Kristus kom til vor verden for at gøre. Herren fortæller alle mennesker at de i Guds øjne ikke ejer det han har, men kun er betroede forvaltere. Ikke dit, men Mit, siger Herren. Gud vil drage jer til ansvar for jeres forvaltning. Uanset om I kun har et talent, eller to, eller fire, skal ikke en øre bortødslet til jeres selviske udsvævelser. Jeres ansvar over for himmelen få jer til at frygte og skælve. De sidste dages beslutninger hviler på vor praktiske godgørenhed. Kristus anerkender alle godgørenhedshandlinger som var de gjort mod Ham selv.