- Tilbage

1888-materialer, kap 214, - 23. november 1910 - »til G. I. Butler«

Sanatoriet, Calif., 23.nov, 1910
Kære bro Butler,—
Jeg har modtaget og læst dit brev. Det fik min store interesse, og jeg er meget glad for at høre fra dig. Jeg påskønner dit brev meget højt, og har ventet på en anledning til at besvare det.

Jeg er glad for at fortælle, at jeg er komme til kræfter igen. Jeg arbejder ligeså hårdt som jeg kan. Fjenden prøver at få mig til at miste modet, fordi jeg ikke kan give mig til at rejse fortsat og tale. Men jeg er ved godt mod. Jeg prøver at gå forsigtigt, og udrete mindre end jeg gjorde tidligere. Jeg så på mine skrifter, og ser meget vigtige ting, som folk behøver lige nu. Jeg er opsat på at sætte min lid til Herren.

Den seksogtyvende I denne månen bliver jeg treogfirs år gammel. For en uge siden talte jeg i Satatoriets kapel. Kapellet er blevet udviddet, og vil få plads til mange flere end det gav tidligere. Jeg talte i en time. Huset var fyldt af interesserede tilhørere, og jeg blev meget velsignet af at tale. For en uge siden, talte jeg ved Pacific Union College. Dette er skolens ejendom, som vore folk købte fornylig. Vi er godt tilfredse med denne ejendom. Herren gav mig sin Helligånd, og jeg fik frihed til at tale til de forsamlede.

Jeg har ikke tabt troen på dig, pastor Butler. Jeg ønsker meget at gmle soldater, der er blevet gråhåret i Mesterens tjeneste, skal fortsætte med at frembære deres vidnesbyrd hele til pointen, så de yngre i troen kan forstå de budskaber som Herren gav os i fortiden er meget vigtige på dette trin af Jordens historie. Vor tidligere erfaring har ikke mistet en tøddel af sin styrke. Jeg takker Herren for enhver prik og tøddel af det hellige ord. Jeg vil ikke gå tilbage til de håre dele af vor erfaring.

Du må ikke arbejde mere end du har kræfter til. Jeg tror at du fremover vil få forskellige erfaringer; men jeg tænker at du og jeg, der er blevet gamle i Kristi tjeneste, gør hans vilje, får en erfaring af højeste værdi og intens interesse.

Herrens domme er i landet. Vi må arbejde med hjelhjertet flid, gøre alt hvad vi kan for at få andre til at komme fremad og opad. Lad os presse slaget til portene. Lad os altid være parat til at sige opmuntrende ord til de der halter og er trætte. Vi kan kun vandre sikkert når vi går med Kristus. Lad intet taget modet fra dig. Hjælp dem som du kommer i kontant med, med at arbejde ihærdigt.

Jeg håber at jeg i fremtiden møder jder ved nogle af vore samlinger. Du og jeg er blandt de ældste levende, som har bevaret troen længe. Hvis vi ikke skulle leve længere og se vor Herres tilsynekomst, har vi dog gjort vort bestemte arbejde, skal vi tage vor rustning af med en hellig værdighed. Lad os gøre vort bedste, og lad os gøre det i tro og håb. Mit hjerte fyldes af taknemmelighed til Herren, for at spare mit liv så længe. Min højre hånd kan stadig skrive emner af bibelsandhed, uden skælven. Fortæl alt det som søste Whites hånd stadig skriver instruerende ord til folk. Jeg fulender endnu en bog i den gammeltestamentlige beretning.

Måtte Herren velsigne dig og holde ved håb og mod.
Ellen G. White