- Tilbage

1888-materialer, kap 45, - 6. maj 1889 - »Lejrmødet i Ottawa, Kansas.«

Vi forlod Battle Creek, Mich., d. 6 maj, 1889, for at deltage i lejrmødet i Ottawa, Kan. Efter et behageligt og udbytterigt besøg hos vore venner i Chicago mission, og et ophold på fem timer i Lawrence, Kan., kom vi til Forest Park, Ottawa, klokken otte, tirsdag aften. Arbejdermødet har været i gang i flere dage. Ved br. og str. Rousseau gæstfrihed, som gav os deres pænt veludstyrede telt, som vi kunne bo i, var vi godt stillede under møderækken.

Atmosfæren var trykkende, og mit hjerte var i så svag en tilstand at det var vanskeligt for mig at tale til folk. Min stadige bøn til Gud var: "Giv mig fysisk styrke, mental klarhed, og åndelig kraft, så jeg ved din nåde kan være til velsignelse for folk." Ordene: "Se på mig, og være i alle frelste til jordens ende," var meget dyrebart for mig. Jeg følte at jeg behøvede at blive frelst, helbredt fysisk, styrket mentalt, få åndelig kraft, så jeg kan hjælpe dem som var samlet for at bede til Gud.

Stærke agenter arbejder hele tiden på at modsætte sig dem som sendes ud med advarsels, irettesættelses eller opmuntrende budskaber til Guds folk, for at styrke de ting som er i gang, men som er ved at dø. Satan søger hele tiden på at bekæmpe Guds hensigt, og han har sine agenter som er forblindede af at se deres onde handlemåde, hvorigennem han arbejder på at udvirke sine planer.

Der er fare for at vore brødre og søstre vil blive uforsigtige, og vil være forblindede for deres åndelige mangler, så at de ikke vil være på vagt ved disse generelle møder; og når de ved at acceptere lyset skulle vokse sig stærke, vil de blive svage og afvise det, fordi de ikke får våget og bedt. Uanset hvor Guds folk er samlet, findes Satan og hans engle for at udøve deres kraft imod menneske agenter. Hvis den onde kan finde en sjæl, der er åben for hans antydninger, så udnytter han det. Når jordiske tilbøjeligheder kontrollerer sindet, sløves den åndelige natur, og mennesket, "ser og dog ingenting ser, og hører og dog ingenting hører eller forstår." Den naturlige tankestrøm er ikke åndelig, og det er svært for dem hvis sind er åbne for mistænksomhed, onde tanker, misundelse og vantro, at modtage sandheden, eller blive indprentet med Guds budskab.

Satan finder en god anledning til at så rajgræs i den jord der tilberedt til såningen. Hvis han kan sikre sig for hans agenter, som kender sandheden, igennem hvem han kan komme til andre, som har samlet sig for at dyrke Gud, og vantroens frø gemmes i et sind, vil finde en indgang til mange andre menneskers sind. Men selvom Satan arbejder ihærdigt, behøver vi ikke at miste modet; for Hærføren af Herrens hær har sagt: "Al kraft er givet mig i himlen og på jorden;" "Se, jeg er hos jer alle dage, helt til verdens ende;" "Vær ved godt mod, jeg har overvundet verden."

Når Herren giver os et arbejde at gøre, hvis vi gør det i hans frugt, vil det være helt antageligt for Gud. Ikke en prik eller tøddel af hans løfter vil svigte for dem, som trofast gør deres del, som lever ved ethvert ord der udgår af Guds mund. Vi skal tro og adlyde Guds bud. Jeg må kæmpe mange kampe med mørkets kræfter, så jeg ikke må give efter for mine svagheder. Jeg må kæmpe mange kampe med mørkets kræfter, så jeg ikke giver efter for svaghederne, og opgiver den pågående krig for sandhedens sag. Jeg priser Gud at jeg har været i stand til at se på Jesus, og gå frem i mit arbejde, skønt mine følelser modsætter sig møjen; og jeg bærer vidnesbyrd til Guds ære, at hans løfter ikke er som usikkert sand under mine fødder, men som en solid klippe og en sikker grund. Ingen af hans ord har svigtet.

Jeg har aldrig før været så sikker på at Herren har styrket mig, som ved Kasan-mødet. Brødrene A. T. og D. T. Jones og andre, har arbejdet utrætteligt for at indprente folk sandheden, men det virker vanskeligt for folk at erkende det er nødvendigt at udøve en levende tro. I et nattesyn, blev mit arbejde lagt åbent frem for mig, og selvom om jeg var svag, afmægtig og skælvende, prøvede jeg at følge de anvisninger jeg fik. Men ingen andre end jeg selv kan vide hvor vanskeligt det var for mig at gå ind i arbejdet, medens mit hjerte var så svagt. Men den fortrøstende forvisning kom til mig: "Frygt ikke, jeg er med dig. Jeg har et budskab som må komme til hans folk." Og jeg fik kræfter til at gør alle anstrengelser. Til tider var jeg meget nedtrykt, og da jeg forlod mit telt, ville jeg kæmpe med svaghed; men idet jeg stod foran folk, hvile styrke, frihed og kraft over mig, og jeg kunne sige med vished: "Jeg ved hvem jeg har troet på." Jeg vidste at Gud alene kunne udrette det arbejde der var nødvendigt for dette møde. Kristus sagde: "Uden mig, kan I ikke gøre noget." Hvor nyttesløs er menneskers visdom og hjælp dog ikke!

Jeg var meget bange for at det meget vigtige arbejde der skulle gøres for folkene på stedet, ikke ville blive gjort. Mørkets fyrste udøver sin kraft på alle tænkelige måder for at lamme vore folks moralske indsigt, så han kan holde dem under sin kontrol, og støtte hans sag. Han er på vagt for enhver anledning til at bearbejde menneskers tanker, så han kan påvirke dem til at tjene hans interesser. Han søger at holde mennesker i åndelig blindhed, så de ikke kan skelne den Sande Hyrdes røst.

Ved mødet i Kansas bad jeg til Gud om at Satans magt måtte blive brudt, og at mennesker som havde været i mørke, måtte åbne deres hjerte og sind for det budskab Gud skulle sende dem, så de kunne få denne sandhed at se, som var ny for mange, men som var en gammel sandhed i ny sammenhæng. Guds folk forstår den ikke, for Satan har fremstillet Guds karakter i et falskt lys. Vor gode og nådige Herre er blevet fremstillet med Satans egenskaber, og de som søger sandheden, har så længe fået Gud fremstillet i et falsk lys, at det er vanskelig at få fjernet det mørke som skjuler ham for dem. Mange har levet i en atmosfære af tvivl, og det synes at være næsten umuligt for dem at tage imod det håb Kristi evangelium kan give os.

Fredag aften fejede et tungt tordenvejr med stærke lynglimt hen over lejren. Vi forventede at denne uro i atmosfæren ville rense luften; og jeg lyttede til tordenbulderet, ønskede min sjæl alvorligt at Guds kraft måtte vise sig blandt folk, så den moralske atmosfære måtte blive renset. På sabbatten blev der fremholdt ting som var nye for de fleste i forsamlingen. Der blev taget gammelt og nyt fra de rige kilder i Guds ord. Sandheder blev åbenbaret for mennesker som næsten ikke kunne fatte dem eller glæde sig over dem. Forholdet mellem lov og evangelium blev belyst fra Guds ord og det faktum at Kristus er vor retfærdighed. For mennesker som hungrer og tørster efter sandheden, syntes at lyset at være for dyrebart til at kunne blive modtaget. Men mødet sabbats formiddag havde ikke været forgæves. Søndag formiddag var der klare beviser for at Guds Ånd var i virksomhed, og det førte til store forandringer både moralsk og åndeligt, hos dem som var til stede. Nogen som længe havde været i mørke, overgav sig til Gud og aflagde gribende vidnesbyrd. En bror talte om den kamp han havde måtte gå igennem før han kunne tage imod det gode budskab om at Kristus er vor retfærdighed. Kampen var hård, men Herren hjalp ham. Hans sind blev fornyet, og han fik ny styrke. Herren gjorde sandheden klar og tydelig for ham og åbenbarede den kendsgerning at Kristus alene er kilden til alt håb om frelse. "I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed." (Joh 1,4.14).

En af vore unge prædikanter sagde at han havde fået mere af Guds velsignelse og kærlighed ved dette møde end i hele sit tidligere liv. En anden fortalte, at de prøver og konflikter han havde været igennem, var af en sådan art at han havde været i færd med at give op. Han havde følt at der ikke var noget håb for ham, hvis han ikke fik mere af Guds nåde. Men indflydelsen af dette møde gjorde at han oplevede en indre fornyelse og fik en større forståelse og frelse ved tro på Kristus. Han forstod at det var muligt for ham at blive retfærdiggjort ved tro. Nu havde han fred med Gud, og med tårer i øjnene fortalte han om den lettelse han følte og den velsignelse han havde fået. Ved alle vidnesbyrdsmøder blev der givet mange vidnesbyrd om freden og glæden hos dem som tog imod lyset.