- Tilbage

1888-materialer, kap 5, - 9. oktober 1888 - »til Mary White«

Minneapolis, Minn. 9.okt., 1888
Min kære datter Mary:
Vi kom til dette sted I går omkring klokken ti om formiddagen. Det havde regnet hele natten og regne hel onsdagen. Torsdag nat fik vi sovepladser i salonvognen. Der var ingen sovepladser men vi fik senge i en anden salonvogn. Fik en god mulighed med kunne få Willie til at forlade selskabet og komme ind i sovevognen. Og det var ikke en behagelig nat for dem i dagvognene. Passagerne sad så tæt sammen.

Vi ankom sikkert og behageligt placeret i to gode lejede værelser, veludstyret med plysstole og sofaer. Willies lokale var ved siden af vort, men sådan så det ikke ud da alle vore kufferter og bylder var hobet op i disse pænt udstyrede lokale. Vi måtte gå nogle få skridt til vore måltider. Vi besluttede at finde et andet lokale, og vi fandt lokaler i indstigningshuset, lejet til formålet, og vi får, Sara og jeg, et værelse, pænt udstyret, men det har et godt ildsted, som er værdifuldt at vide for mig. Will fået et værelse oven over, med en kakkelovn i sit værelse. To brødre sov i en seng i samme værelse. Så får de et lille værelse til deres skriverier, og Willie er godt tilfreds med, som han kan få det.

Jeg talte torsdag formiddag. Der var Ganske mange samlet af vore prædikant-brødre og jeg kender ganske få af dem.

I dag fredag klokken ni, læste jeg nogle vigtige ting, for konferensen og frembar da et meget tydeligt vidnesbyrd til vore brødre. Dette har en god effekt på dem. Pastor Butler har sendt mig et langt brev, en meget nysgerrig fremstilling af anklager imod mig, men disse ting bevæger mig ikke. Jeg tror det var min pligt at komme. Jeg bekymrer mig ikke om fremtiden, men prøver at gøre min pligt i dag.

Jeg må tage til Battle Creek sammen med Willie og bruge lidt tid der. Siden de hårde prøvelser jeg var igennem i Healdsburg. Jeg tænker at tingene af lignende karakter ikke vil få en sådan indflydelse på mig, igen. Jeg er glad for at Willie er hvor vi kan sørge lidt for ham og han kan sørge for os. Jeg tror det er dårligt at være i forskellige huse, men vi håber og beder for at se Guds værk gå fremad på den måde som genspejler Guds herlighed og gode for Hans folk.

Pastor Goodrich er her fra Maine, Pst. Underwood fra Ohio, Sands Lane og hans bror Otto Godsmark; Decker fra Oregon; Corliss, U. Smith, Van Horn, Sanborn, Fargo, Rubert, dr. Waggoner og hustru, mange andre jeg ikke kan huske nu. Vi glemmer jer ikke, men vi beder for jer. Vi længes efter at se Guds kraft og ånd arbejde på vore prædikanters hjerter. Vi længes efter at se den ydmyghed som vi må have, for at arbejde acceptabelt for Gud. Alt hvad der gøres her kan gores for at skaffe godt rent sengetøj, og godt sundt mad.

Pastor Smith og Butler bryder sig ikke om at sige noget om loven i galaterbrevet, men jeg kan ikke se hvordan det kan undgås. Vi må tage Biblen som vor standard, og vi må søge ihærdigt dets sider igennem for lys og bevis for sandhed.

Nuvel, solen går ned og jeg kan ikke se så godt. Skriv venligst til os, så ofte du kan, hvis det blot er et ord eller to og jeg vil prøve at skrive så ofte jeg kan til dig.

Søndag morgen, den 14. okt. I går var der en meget vigtig del i vort møde. Pastor Smith talte om formiddagen om tidernes tegn. Det mener jeg var en god prædiken, - betimelig. Om eftermiddagen talte jeg om 1. Joh. 3. ”Se hvilken kærlighed,” m.m. Herrens velsignelse hvilede over mig og lagde mine ord i munden, og jeg fik megen frihed, og prøve at indprente vore brødre med meget mere af vigtigheden af Guds kærlighed, - og lade de omtågede billeder være.

Det havde den bedste virkning på folk. Troende og ikke-troende frembar vidnesbyrd for at Herren havde velsignet dem i talte ord og at de fra den tid ikke ville se på den mørke side og dvæle ved Satans store magt, men tale om Jesu godhed, kærlighed og medfølelse, og prise Gud mere.

Ved sabbatens begyndelse prædikede pastor Farnsworth en meget dyster prædiken, og fortalte om den store ondskab og fordærv i vor midte, og dvælede ved frafaldet blandt os, og der ikke var noget lys, ingen glæde, ingen åndelig opmuntring i denne prædiken. Der spredte sig generelt mørke blandt de delegerede til konferensen. Men Herren gav mig vidnesbyrd der kunne muntre op. Min egen sjæl blev velsignet og lyset lod til at springe frem i mørket. Jeg deltager ikke i møderne i dag.

Sidste aften fik vi flere af vore tjenende brødre samlet og læser en lang meddelelse fra pastor Butler, som holdt oppe til ti om aftnen. Denne morgen fik de et fremragende vidnesbyrdmøde. I dag får de en bibellæsning om forudbestemmelse eller udvælgelse. I morgen middag kommer loven i galaterbrevet frem og bliver diskuteret. Der er en god ydmyg ånd blandt de delegerede så vidt vi kan erfare. Brevet som pastor Butler skrev var godt at åbne spørgsmålet op med, så vi er i gang med det.

Charlie Jones kom i går, Sabbats morgen. W. C. W. er taget afsted for at besøge pastor Mattison som er I byen to miles fra mødet. Det berettes at han er syg. Pastor Corliss er syg. Vi er bange for at han har fået en feber, med Herren forhindrer sygdommens udbredelse.

John og Sara arbejder på prædiken-notater jeg har givet. Det er koldt og har være tåget her det meste af tiden siden vi kom. Jeg er veltilfreds med at se den smukke gudgivne solskin en gang til. Jeg vil ønske jeg videste hvor mange der var ved mødet. Måske kan jeg fortælle det i mit næste brev. Jeg håber at høre fra vort hjem snart, over vejen. Jeg har ikke fået nogen breve siden jeg kom her.

Det bliver mørkt og jeg vil sige godnat. Kærlighed til alle de kære i familien. Søster McComber, baby og de kære børn.
Moder

Jeg ville skrive nogle få ting til familie, der var sket, hvis jeg kunne. Vil skrive dem hvis jeg kan i morgen.
Moder