- Tilbage

1888-materialer, kap 55, - 2 . november 1889 - »til brødre og søstre«

Battle Creek, Mich. 20.nov., 1889
Kære brødre og søstre,
”Over de retfærdige oprinder lys og glæde over de oprigtige af hjertet.” (Salme 97,11) År 1889 er næsten til ende. Kampe, nederlag og trængsler betegner vor erfaringers historie, men vi har noget ud over dette. Vi har fået fred, glæde og sejre blandt svagheden. Vi er blevet gjort stærke. Med den gode erfaringer gennem året der nu er til ende, er vi så ikke bedre forberedt til at komme ind i det Nye År? Der har været en del modløshed, men har vi ikke lært at stole bedre på Gud på vanskelige steder?

Lad os nøje overveje de anledninger og privilegier som året hvor alt snart er fortid og spørge: ”Er jeg ikke bedre kvalificeret til at vide hvordan jeg skal arbejde som medarbejdere med Gud, end jeg har været tidligere?”

Se over din erfaring i fortiden og se hvilke godt du har lært fra Guds lektier i disse erfaringer. Vi har fået vist større lys. Gamle og dyrebare sandheder er blevet vist os i nye former, som, hvis vi påskønner det til fulde, vil det berede os til at komme rigtigt ind i det nye år 1890. Vil der undgås megen modarbejde såvel somforhastede konklusioner, hvis vi dagligt lærer lektier i Kristus skole, at Gud har de førende begivenheder i menneskelivet? Og hvis vi ikke kun træder ud af vejen, på hans egen tid og på måder som vil overraske os, vil Han besvare vore bønner og udføre Sine mål efter Sin egen visdommelige veje og midler. Skal vi ikke være taknemmelig over at Gud kender vore skrøbeligheder og vi bør kende dem mere i harmoni med Guds kundskab. Andre end Guds sønner og døtre kender ikke til krigen mod fristelser og modstand mod synd, og de som aldrig kender syndes kraft, får de begynder at modsætte sig den.

Det er godt at vi falder i den levende Guds hænder og ikke i menneskenes hænder. Det er noget som vi bør være taknemmelige over, at Gud, den alvise og barmhjertige Gud holder guldvægtene, som vejer karakter. Så længe som Satan lever vil kristne ikke få nogen synlig sejr, end blot en stadig kamp. Men alligevel skal vi ikke skælve i vor tjeneste for Jesus Kristus. Vore ansigter er mod fjenden, der ”ikke er mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.” (Efeserne 6,12)

Dommen må ikke gå hastiget over noget menneske, eller hans arbejde, eller hans hensigter. Der er behov for ydmygt hjerteog sjælsbrøde. De budskaber vi frembærer i denne tid er ovenfra. Deres indflydelse på alle de menneskers hjerter, som har modtaget er godt, og frugterne er gode; medens nogle står og kritiserer og fører dom over både budsabet og budberingerne sendt af Gud. De er egentilstrækkelige. De siger i deres hjerter: ”Jeg vil gøre som jeg behager og arbejder som jeg behager efter min egen bedømmelse. Jeg vil gøre prædis som jeg har gjrot, - talt om disse gamle sandheder men jeg har intet at gøre med den sag der er kommet over os, - retfærdiggørelse ved tro og Kristi retfærdighed. Jeg vil være religiøs, ”selvom vi fortsætter med at kalke graven men ikke renser den. Fra hjertet udgår onde tanker, læber vil sige ondt, jalousi, misundelse og onde tanker. Sjælen behøver renselse. Dem der ikke vil antage det budskab Herren sender, vil snart begynde at tyre imod det. De ser beviser nok til at balancere cintet i den rette retning, men de er for stolte til at underlægge sig. De vil ikke sige det som de besluttede var helt forkert, er det rigtige og så begynder tankerne at søge en undskyldning, nogle påskud for at undgå problemet. De har besluttet sig for at ikke adlyde Gud ved dette indtrængende kald, og opgive viljen. De vil gøre et bjerg af mindre vigtige spørgsmål og prøve at sætte strid over mindre ting. Jo længere han forbliver ved dette, des mere forvirret bliver han. Spørgsmål rejser sig imod vidnesbyrdene, for Satan vil få alle tvivlende og vantro hen over dette. Det arbejde som ligger foran ham, er at opgive sig selv til Gud, Hans vilje vil ikke længere stille sig imod Guds vilje.

Der er protester imod kirkestyre, modstand og spørgsmål mod mange ting. Satan sår tvivlens, spørgsmålenes, uvillighedens og kværulantens frø. Han vælger mørke. Hans egen hånd har lukket døren for kundskab. Han nægter at gå ind på Guds vilje. Hvis han forkaster den proces, som Herren virker i, vil han ikke se noget lys. Tvivl og småting gør hele tiden hans sjæl hårdnakket afvisende. Gud siger: ”Jeg er verdens lys; den, som følger mig, skal aldrig vandre i mørket.” (Joh. 8,12)

Men den viljebevidste siger: ”Jeg vil ikke gå et skridt før jeg ser tingene tydeligt.” Når de lukker forståelsen, så de ike kan se, siger de: ”Forklar.” Dette fører ikke til villighed til at modtage, hvis de besvares tilfredsstillende, men når de ser at de ikke kan komme igennem med et ene spørgsmål, vil de begyndte med det, og endnu et, ikke lade lysets stråler skinne på dem. Vil Gud undervise disse? Nej. De har ikke lys nok til at tage det første skridt, og havde de lagt viljens stolthed væk, som er til forbandelse for dem, vil de tage det første skridt, tage det andet; men når lyset forkastes vil Herren ikke gør et mirakel, der for mennesker til at tro. Hvis han vil vandr i tro, har han lys nok til at handle på Guds påbud, og se hvor Gud arbejder og arbejde med Ham.