- Tilbage

1888-materialer, kap 61, - 18. februar 1890 - »Formiddagstale: Hvordan skal vi møde et omstridt lære punkt?«

af Mrs. E. G. White
Vi må forstå tiden vi lever i. Vi forstår den kun delvis og opfatter den kun stykkevis. Jeg skælver når jeg tænker på hvilken fjende vi har med at gøre og hvor lidt vi er forberedt på kampen mod ham. Israels vanskeligheder og deres indstilling lige før Kristi første komme er blevet fremstillet for mig gang på gang, for at belyse Guds folks stilling og erfaring før Kristi andet komme. Jeg har fået at se, hvordan fjenden benytter enhver anledning til at få kontrol over jødernes sind. Også i dag forsøger han at forblinde Guds tjeneres sind, så de ikke skal kunne fatte den dyrebare sandhed.

Da Kristus kom til vor verden, var Satan beredt til at møde ham og kæmpe mod ham på hver tomme af vejen fra krybben til Golgata. Satan havde beskyldt Gud for at kræve selvfornægtelse af englene, men han vidste ikke selv hvad det ville sige, for han ville ikke ofre noget for andre. Det var denne anklage Satan kom med mod Gud i himmelen og efter at den onde var fjernet fra himmelen, fortsatte han med at anklage Gud for at kræve det af andre, han ikke selv var villig til at yde. Kristus kom til verden for at imødegå disse anklager og for at åbenbare Faderen. Vi kan ikke forestille os hvilken fornedrelse og ydmygelse det var for ham at tage vor natur. Ikke at det i sig selv var en vanære at tilhøre menneskeheden. Men han var himmelens majestæt, ærens konge og han fornedrede sig til at blive et lille barn og blive underlagt et dødeligt menneskes behov og vanskeligheder. Han kom ikke til en høj position med rigdom og magt, men da han var rig, blev han for vor skyld fattig, for at vi ved hans fattigdom skulle blive rige. Han tog det ene skridt efter det andet i fornedrelse og ydmygelse. Han blev drevet fra by til by, for menneskene ville ikke tage imod verdens lys. De var fuldstændigt tilfredse med forholdene som de var.

Kristus havde givet menneskene sandhedens dyrebare juveler, men de havde pakket dem ind i overtro og vildfarelse. Han havde givet dem livets ord, men de levede ikke efter det som kom fra Guds mund. Han så at verden ikke kunne finde Guds ord, for det var skjult under menneskers traditioner og forskrifter. Han kom for at vise verden det rette forhold mellem himmel og jord og for at give sandheden den plads den skal have. Kun Jesus kunne åbenbare den sandhed som menneskene måtte have del i, hvis de skulle frelses. Han alene kunne sætte frelsen ind i den rigtige ramme og det var hans opgave at rense den for vildfarelse og forkynde den for menneskene i dens himmelske lys.

Satan blev vækket til modstand, for havde han ikke gjort alt hvad han kunne, lige siden syndefaldet, for at gøre lys til mørke og mørke til lys? Da Kristus forsøgte at fremholde sandheden om den rette vej til frelse, påvirkede Satan jødernes ledere og inspirerede dem til fjendskab mod verdens genløser. De bestemte sig for at gøre alt hvad de kunne for at forhindre at han skulle påvirke folket.

Kristi hjerte var fyldt af en brændende længsel efter at kunne give præsterne del i sandhedens rige skatte. Men de var så fastlåst i det de havde, at det næsten var umuligt at vise dem sandhederne om hans rige. De havde ikke læst skrifterne rigtigt. Jøderne havde set frem til at Messias skulle komme, men de havde ventet at han skulle komme med al den herlighed som vil kendetegne hans andet komme. Fordi han ikke kom i kongelig majestæt, forkastede de ham fuldstændigt. Men det var ikke bare fordi han ikke kom i herlighed, at de nægtede at tage imod ham. Det var fordi han repræsenterede det rene og de var urene. Han udmærkede sig ved pletfri hæderlighed og renhed. Et menneske med en sådan karakter midt blandt korruption og ondskab, var ikke det de ønskede og han blev forkastet og foragtet. Hans pletfrie liv afslørede ondskaben i al sin hæslighed hos hans medmennesker.

Ved hvert skridt blev Guds Søn angrebet af mørkets magter. Efter sin dåb blev han af Ånden drevet ud i ørkenen, hvor han blev fristet i fyrre dage. Folk har skrevet til mig og hævdet at Kristus ikke kan have haft samme natur som mennesket, for hvis han havde haft det, ville han være faldet for de samme fristelser. Hvis han ikke havde haft menneskets natur, kunne han ikke være blevet vort eksempel. Hvis han ikke havde del i vor natur, kunne han ikke være blevet fristet som mennesket blev. Hvis det ikke havde været muligt for ham at give efter for fristelse, kunne han ikke komme os til hjælp. Det var en betydningsfuld realitet at Kristus kom for at udkæmpe kampen som menneske på menneskehedens vegne. Hans fristelse og sejer fortæller at menneskene må efterligne mønsteret, de må få del i Guddommelig natur.

I Kristus var det Guddommelige og det menneskelige forenet. Det Guddommelige blev ikke reduceret til menneskelighed. Det Guddommelige var fortsat Guddommeligt, men ved at være forenet med det Guddommelige, var det menneskelige i stand til at modstå de frygteligste fristelser i ørkenen. Denne verdens fyrste kom til Kristus da han var sulten efter den lange faste og foreslog at han skulle sige til stenene at de skulle blive til brød. Men i Guds plan for menneskers frelse var det forudsat at Kristus skulle lære at føle sult, fattigdom og alle menneskelige erfaringer. Han modstod fristelsen ved den magt som også mennesker har adgang til. Han tog fat i Guds trone. Der findes ikke noget menneske som ved tro på Gud ikke har anledning til at få del i den sande hjælp. Mennesket kan få del i Guddommelig natur. Der findes ikke noget menneske som ikke kan tilkalde hjælp fra himmelen i fristelsens og prøvens stund. Kristus kom for at åbenbare kilden til sin magt, for at mennesker aldrig skulle behøve at stole på deres egne menneskelige muligheder, uden at kunne bede om hjælp.

De som vil sejre, må sætte alt det ind som de råder over. De må på deres knæ og bede inderligt om Guddommelig kraft. Kristus kom for at være vort eksempel og for at vise os at vi kan få del i Guddommelig natur. Hvordan? Ved at slippe bort fra frafaldet i verden, det som kommer af begæret. Satan vandt ikke over Kristus. Han kunne ikke træde på genløserens sjæl. Han kunne ikke knuse hans hoved, men han kunne hugge ham i hælen. Ved sit eksempel viste Kristus at mennesker kan bevare deres renhed. De kan få kraft til at modstå det onde, en kraft som hverken verden eller døden eller helvede kan mestre, en kraft som stiller dem der hvor de kan sejre sådan som Kristus sejrede. Det Guddommelige og det menneskelige kan være forenet i dem.

Det var Kristi opgave at fremholde sandheden i evangeliets ramme og at forklare de bud og principper han havde givet faldne mennesker. De tanker han kom med, var hans egne. Han behøvede ikke at låne dem fra nogen, for han var selv ophavsmanden til al sandhed. Han kunne fremstille profeters og filosoffers ideer og alligevel bevare sit særpræg, for al visdom kommer fra ham. Han var kilden og ophavet til alt sandhed. Han var forud for alle og ved sin undervisning blev han den åndelige leder for alle kommende generationer.

Det var Kristus som talte gennem Melkisedek, den højeste Guds præst. Melkisedek var ikke Kristus, men han var Guds stemme i denne verden, Faderens repræsentant. Kristus har talt i alle tidligere generationer, han ledede sit folk og var verdens lys. Da Gud valgte Abraham som sandhedens repræsentant, tog han ham væk fra hans land og fra hans slægt og satte ham til side. Han ønskede at danne ham efter sit eget mønster. Han ville undervise ham efter sin egen plan. Abraham blev ikke præget af denne verdens lærer, for han skulle lære at pålægge sine sønner og efterkommere at holde sig til Herrens vej og gøre det som er ret og rigtigt. Det er dette Herren ønsker vi skal gøre. Han vil at vi skal lære at have styr på vor familie og vore børn og lære dem at holde sig til Herrens vej.

Johannes blev kaldt til en særskilt opgave. Han skulle rydde vejen for Herren og gøre hans stier rette. Herren sendte ham ikke til profeternes og rabbinernes skole. Han førte ham bort fra beboede områder og ud i ørkenen for at han skulle kunne lære af naturen og naturens Gud. Gud ønskede ikke at præsterne og de skriftlærde skulle præge ham. Han fik en særlig opgave og Herren gav ham det budskab han skulle forkynde. Gik han så til de skriftlærde og præsterne for at få tilladelse til at forkynde budskabet? Nej, Gud tog ham væk fra dem for at han ikke skulle blive påvirket af deres indstilling og deres undervisning. Han var en røst som råber i ørkenen: "Hør, der er en som råber i ørkenen: "Ban Herrens vej i ørkenen, jævn en vej for vor Gud i det øde land. Hver dal skal hæves, hvert bjerg og hver høj skal sænkes, klippeland skal blive til slette og bakkeland til dal; Herrens herlighed skal åbenbares og alle mennesker skal se den. Herren selv har talt." (Es 40,3-5). Dette er netop det budskab vort folk må have. Vi nærmer os tidens slutning og budskabet lyder: Ryd vejen for Herren, fjern stenene og opsæt en standard. Folket må vækkes op. Nu er det ikke tiden til at råbe fred og ingen fare. Opfordringen lyder: "Råb af fuld hals, spar ikke på stemmen, løft din røst som hornet! Forkynd mit folk dets overtrædelse og Jakobs hus dets synder." (Es 58,1).

Lyset fra Herrens herlighed strålede ned på ham som er vor repræsentant og dette viser at Herrens herlighed også kan skinne på os. Med sin menneskelige arm favner Jesus menneskeheden og med sin Guddommelige arm greb han fat i Den Eviges trone. Sådan blev mennesket forbundet med Gud og jorden med himmelen.

Lyset fra Guds herlighed må falde på os. Vi må blive salvet med hellig salve fra det høje. Hvor intelligent og lært en person end er, så er han ikke kvalificeret til at undervise hvis han ikke har et fast tag i Israels Gud. Den som har samfund med himmelen, vil gøre Kristi gerninger. Den som tror på Gud, vil have magt til at påvirke medmennesker. Da vil han søge efter de fortabte får af Israels hus. Hvis Guddommelige kraft ikke bliver forenet med menneskelig indsats, har jeg ingen tro på hvad selv det største menneske kan udrette. Den Hellige Ånd mangler i vor bevægelse. Ingenting skræmmer mig mere end at være vidne til strid blandt trosfæller. Vi er på farlig grund hvis vi ikke kan komme sammen som kristne og på en venlig og hensynsfuld måde drøfte Bibelens lære. De som ikke med et åbent sind kan undersøge beviser for et standpunkt som afviger fra deres eget, er ikke skikket til at undervise i nogen gren af Guds værk. Hvad vi behøver, er at blive døbt med Den Hellige Ånd. Uden den er vi ikke mere skikket til at drage ud i verden end disciplene var da deres Herre var blevet korsfæstet. Jesus vidste hvad de manglede og han sagde de skulle blive i Jerusalem til de fik kraft fra det høje. Enhver lærer må være villig til selv at lære, så hans øjne kan blive salvet til at se og forstå beviserne på at Guds sandhed er i udvikling. Strålerne fra retfærdighedens sol må få lov til at skinne ind i hans eget hjerte, hvis han ønsker at have lys til andre.

Ingen er i stand til at fortolke og forklare Skriften, uden ved Den Hellige Ånds hjælp. Men når du tager Guds ord frem med et ydmygt, lærevilligt hjerte, vil Guds engle være ved din side for at give dig bevis for sandheden. Når Guds Ånd hviler over jer, vil I ikke være fulde af modvilje hvis en anden persons standpunkt må drøftes. Der vil ikke være en sådan anklagens og kritikkens ånd som Satan inspirerede jødernes leder til at møde Kristus med. Jeg siger til jer som Kristus sagde til Nikodemus: "I må fødes på ny." "Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige." (Joh 3,7.3). I må have Guddommeligt præg før I kan fatte sandhedens hellige krav. Hvis en lærer ikke selv er elev i Kristi skole, er han ikke skikket til at undervise andre.

Vi må komme i et sådan forhold til hverandre at al modsætning forsvinder. Hvis jeg tror at jeg har lys, er det min pligt at lægge det frem. Hvis jeg skulle rådføre mig med andre om det budskab Herren ønsker jeg skal fremholde, kunne døren blive lukket så lyset ikke nåede frem til dem Gud havde sendt det til. Da Jesus på vejen ind i Jerusalem nærmer sig skråningen ned fra Oliebjerget, "begyndte hele discipelskaren glad at prise Gud med høj røst for alle de mægtige gerninger, de havde set. De råbte: Velsignet være han, som kommer, kongen, i Herrens navn! Fred i himlen og ære i det højeste! Nogle farisæere i skaren sagde da til ham: "Mester, sæt dine disciple i rette!" Men han svarede: "Jeg siger jer: "Hvis de tier, vil stenene råbe."

Jøderne forsøgte at standse forkyndelsen af budskabet som Guds ord havde forudsagt skulle blive forkyndt, men en profeti må opfyldes. Herren siger: "Se, jeg sender profeten Elias til jer, før Herrens dag kommer, den store og frygtelige." (Mal. 3,23) En eller anden skal komme i Elias' ånd og kraft og når han kommer, vil folk måske sige: "Du er alt for nidkær du fortolker ikke skrifterne rigtigt. Lad mig vise dig hvordan du skal forkynde budskabet."

Der er mange som ikke kan skelne mellem det som kommer fra Gud og det som kommer fra mennesker. Jeg skal fortælle sandheden som Gud giver mig den. Hvis I fortsætter med at finde fejl og at have en stridbar ånd, vil I aldrig kende Guds vilje. Jesus sagde til disciplene: "Endnu har jeg meget at sige jer, men I kan ikke bære det nu." (Joh 16,12). De var ikke sådan indstillet at de ville finde glæde i det hellige og det evige, men Jesus lover at sende talsmanden. Han skulle lære dem alt og minde dem om alt hvad Jesus havde sagt til dem. Brødre, vi må ikke sætte vor lid til mennesker. "Stol ikke på mennesket, hvis åndedrag er et vindpust; hvad regnes det for?" (Es 2,22). I er hjælpeløse, søg hjælp hos Jesus. Det er ikke rigtigt at drikke af kilden i dalen når der er en kilde oppe på bjerget. Lad os forlade kilden dernede og komme op til kilden deroppe! Hvis der er et sandhedspunkt I ikke forstår og ikke kan blive enige om, så studere det. Sammenlign skriftsted med skriftsted og grav dybt efter sandheden i Guds ord. I må lægge jer selv og jeres meninger på Guds alter. Læg alt bort af forudfattede ideer og lad Guds Ånd lede jer til hele sandheden.

Min bror sagde en gang at han ikke ville høre noget om det vi lærer. Han var bange for at blive overbevist. Han ville hverken komme til møder eller høre på drøftelser. Men senere sagde han, at han indså, at han var lige så skyldig som om han havde hørt det. Gud havde givet ham anledning til at lære sandheden at kende og han ville holde ham ansvarlig for denne anledning. Der er mange iblandt os som har fordomme mod de læresætninger som nu bliver diskuteret. De vil ikke komme for at høre og vil ikke undersøge sagen, men de kommer med deres indvendinger i mørket. De er tilfredse med deres tilstand. "Siger du: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig, så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan blive rig og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses og salve dine øjne med, for at du kan se." (Åb 3,17-18)

Denne tekst passer på dem som lever når budskabet lyder, men som ikke vil lytte til det. Hvordan kan du vide om Herren ikke giver nye beviser for sin sandhed, idet han sætter dem ind i en ny sammenhæng så Herrens vej kan blive ryddet? Hvilke planer har du lagt for at et nyt lys kan nå Guds folk? Hvilket bevis har du for at Gud ikke har sendt lys til sine børn? Al selvsikkerhed, egenkærlighed og stolthed over egen opfattelse må vi lægge bort. Vi må sidde ved Jesus fødder og lære af ham som er talsmand af et ydmygt hjerte. Jesus underviste ikke sine disciple på samme måde som rabbinerne underviste deres. Mange af jøderne kom og hørte på når Jesus åbenbarede frelsens hemmeligheder. De kom ikke for at lære, men for at kritisere og om muligt opdage svagheder, så de kunne have noget at vække folks fordom med. De var tilfredse med den kundskab de havde. Men Guds børn må kende den sande hyrdes stemme. Er dette ikke en tid hvor vi skal faste og bede! Der er fare for strid iblandt os, at vi kan komme i modsætningsforhold til hverandre på grund af et omstridt punkt. Skal vi da ikke søge Gud alvorligt og ydmygt for at få at vide hvad der er sandhed.

Natanael var til stede da Johannes pegede på Frelseren og sagde: "Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd." (Joh 1,29) Natanael så på Jesus, men han blev skuffet over hans udsende. Kunne han som har spor af slid og fattigdom, være Messias? Jesus var en arbejdsmand. Han havde arbejdet sammen med fattige slidere og Natanael gik sin vej. Men han tog ikke noget fast standpunkt til hvad og hvem Jesus var. Han knælede ned under figentræet og søgte Gud for at få at vide om denne mand var Messias. Mens han var der, kom Filip og sagde; "Ham, som Moses har skrevet om i loven og ligeså profeterne, ham har vi mødt, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret." Men ordet Nazaret vækkede igen vantroen hos ham og sagde: "Kan noget godt komme fra Nazaret?" Filip sagde til ham" "Kom og se!" Jesus så Nathanael komme hen imod sig og sagde om ham: "Se, dér er sandelig en israelit, som er uden svig. "Nathanael spurgte ham: " Hvorfra kender du mig? Jeg så dig, før Filip kaldte på dig, mens du var under figentræet." (Joh 1,45-48).

Ville det ikke være godt for os at gå ind under figentræet og bede Gud åbenbare for os hvad der er sandhed? Ville Gud ikke komme os nær som hos Natanael? Han trodsede Herren og udbrød: "Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge!" Jesus sagde til ham: "Tror du, fordi jeg sagde til dig, at jeg så dig under figentræet? Du skal få større ting at se end det." Og han sagde til ham: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen" (Joh 1,49-51)

Dette vil vi opleve hvis vi har samfund med Gud. Han ønsker at vi skal søge hjælp hos ham og ikke hos mennesker. Han ønsker at vi skal få et nyt hjerte og han ønsker at sende os lys fra sin trone. Vi må kæmpe med enhver vanskelighed, men når et omstridt punkt bliver taget op, skal I ikke søge andres mening før I træffer jeres beslutning. Nej, gå til Gud. Fortæl hvad I ønsker. Tag Bibelen frem og led som efter skjulte skatte.

Vi går ikke dybt nok når vi søger efter sandheden. Enhver som tror på sandheden for vor tid, vil komme i situationer hvor det er nødvendigt at gøre regnskab for den tro som bor i os. Guds folk vil blive kaldet til at stå for myndighederne og landets ledere og de må være sikre på at de kender sandheden. De må være omvendt til Gud. Han kan på et øjeblik lære jer mere ved sin Hellige Ånd end I kan lære af denne verdens store personligheder. Universet følger med i striden som er i gang her i verden. Til en uendelig høj pris har Gud sørget for at enhver får anledning til at lære og kende det som kan gøre ham vis til frelse. Når et budskab kommer til Guds folk, skulle de ikke gå imod det. De skulle undersøge det med Ordet og vidnesbyrdet. Hvis det ikke består denne prøve, er det ikke sandhed. Gud ønsker at vore forstands evner må vokse. Han vil give os sin nåde. Hver dag kan vi have et festmåltid, for Gud kan åbne hele himmelens skatkammer for os. Vi skal være ét med Kristus, som han er ét med Faderen og Faderen vil elske os som han elsker sin Søn. Vi kan få den samme hjælp som Kristus fik og vi kan blive styrket i enhver vanskelig situation, for Gud vil værne om os på alle vore veje. Han vil beskytte os under alle forhold og når vi bliver ført frem for myndighederne, behøver vi ikke at tænke på hvad vi skal sige på forhånd. Gud vil give os det på nødens dag. Må Gud hjælpe os til at sidde ved Jesu fødder og lære af ham, før vi forsøger at lære andre.