- Tilbage

1888-materialer, kap 63, - 18. marts 1890 - »Formiddagstale - Nuværende budskab*«

Når vi er iklædt Kristi retfærdighed, skal vi ikke bryde os om synd; for Kristus vil arbejde med os. Vi kan begå fejltagelser, men vi vil hade den synd som er årsag til Guds Søns lidelser. En dør er blevet åbnet, og ingen kan lukke den, hverken de højeste kræfter eller de laveste; kun du kan lukke dit hjertes dør, så at Herren ikke kan nå dig. Du har fået lys fra himlen det sidste halvandet år, at Herren vil have ind i din karakter, og flette det ind i din erfaring.

Vagtfolk på Zions mure skal råbe højt og ikke spare, og opløfte deres røst som en basun, og vise mit folk deres overtrædelser, og Jakobs hus deres synd. Da Johannes kom til Jordan, var det for at vække folket, og lægge øksen ved træets rod. Kristus er endnu ikke kommet for at åbenbare sig for verden, og Johannes skulle brede Herrens vej. Han irettesatte, dadlede oprørte mennesker til angre, fordømte deres synd, og så kom Kristus for at udgyde den helbredende balsame for den sjæl der er klar. Da Johannes disciple blev skinsyge fordi Kristus døbte flere disciple end deres mester, svarede han, »Et menneske kan slet intet tage, uden det bliver givet ham fra Himmelen. I kan selv bevidne, at jeg sagde: »Jeg er ikke Kristus, jeg er kun udsendt forud for ham.« Den, som har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og hører på ham, glæder sig inderligt over brudgommens røst. Så er nu denne min glæde blevet fuldkommen. Han bør vokse, men jeg blive mindre.” Tror du at Johannes ikke havde menneskers følelser? – Naturligvis havde han det, men han beslutede sig for at de ikke skulle kontrollere over ham. Da han havde set Jesus på Jordans breder, havde han sagt: ”Se Guds lam, som bærer alverdens synd!” Han ledte folks opmærksomhed til Kristus, og to af hans disciple vendte om og fulgte Jesus. ”Jesus vendte sig om, og da han så, at de fulgte med, siger han til dem: »Hvad søger I?« De svarede ham: »Rabbi«! (det betyder: mester) »hvor bor du?« Han siger til dem: »Kom og se!« Da gik de med og så, hvor han boede, og de blev hos ham den dag.” Så begyndte de at kalde andre.

Gud har sine arbejdsfolk til at fortsætte sit arbejde, og ingen kan føre arbejdet længere end til et vist punkt, fordi mennesker vil sætte sin form på det. Det er naturligt for mennesker at sætte deres form på værket; men når der er fare for dette, kalder Herren andre mennesker, som han har klar, til at fremføre budskabet, for arbejdet må ikke blive begrænset af menneskers indflydelse. Andre arbejdsfolk må komme ind, for at føre værket opad og fremad som Gud anviser det, så formen ikke viser sig, og at sandheden ikke forkrøbles og forklejnes af medarbejdernes erfaring. Menneskets formå må tages ud af værket. De budbringere som Gud har brugt bliver man for ofte afhængige af, og sættes der af folk hvor Gud burde være; så fører Gud andre medarbejdere ind. Han lægger ikke de første til side, for der er helt brug for hans erfaringer og evner, for at udvikle værket til fulde; men hvis de mennesker som Gud har brugt, bliver jalou og misundelser, og bilder sig ondt ind, vil de ikke udflyde stedet, men vil stå direkte i vejen for værkets fremme. Så vil værket bevæge sig videre uden dem, og det er en stor velsignelse.

Da jeg holdt min døende mands hånd I min, kom der en flod af lys over mig, idet jeg sat ved hans seng, i min svaghed og sorg, og en røst lod til at sige: ”Jeg har mine arbejdsfolk, og værket skal fortsætte.” Jeg besluttede mig for at tage min byrde op, som jeg aldrig før har taget den op. Jeg vil stå ved min pligtspost. Jeg vil ikke formindske mine bestræbelser. Jeg stolede på Gud, at han ville føre hans Helligånd over værket i stort mål, og vil løfte det til det rette sted.

Hvis alle vore brødre var Guds medarbejdere, ville de ikke tvivle på at det budskab Gud har sendt os i løbet af de sidste to år er fra himmelen. Vore unge mænd ser op til de ældre brødre og når de ser at de ikke tager imod budskabet men behandler det som om det ikke har nogen betydning, tilskynder det dem som ikke er tilstrækkelig kendt i den Hellig Skrift til at forkaste lyset. Disse mænd som afslår at modtager sandheden stiller sig mellem folket og lyset. Men det er ingen undskyldning for den som nægter at modtager lyset, for det er blevet tydelig åbenbart. Ingen behøver at være uvidende om dette. I stedet for at sætte hele sin tyngede i mod sandhedens vogn når dette. I stedet for at sætte hele sin tyngede i mod sandhedens vogn når den trækkes oppe over en brat bakke, skulle der heller arbejde med alt den energi deres kan præsterne for at skubbe den fremover. Skal vi gentage jødernes historie i vort arbejde? Folkets ledere på Kristi tid brugte alle deres kræfter på at være imod Kristi arbejde, at der blev hegnet op om hans vej. Folk må selv gå til Gud, og bede for at alle deres forkerte indtryk må fjernes fra deres hjerter, - bede for at Guds ord ikke omtåges af menneskers fortolkninger.

Gud har sat en åben dør for dig; lad ingen prøve at lukke den. Åben dit hjerte og sind, og lad Retfærdighedens Sol skinne ind i din sjæl. Hvor længe vil det vare før sandhedens ord, vil få vægt for dig? Hvor længe vil det vare før du tror Guds Ånds vidnesbyrd? Hvornår vil denne tids sandhed få adgang til jeres hjerter? Vil du vente til Kristus kommer? Hvor længe vil Gud lade vejen være hegnet op? Ban Herrens hovedvej, formaner jeg, og ret hans stier ud.

Jeg har rest fra sted til sted, deltaget I møder hvor Kristi retfærdighed er blevet prædiket. Jeg har betragtet det som et privilegium at stå ved mine brødres side, og bringe mit med budskabet for denne tid; og jeg så at Guds kraft deltog i budskabet hvor det end blev talt. Du vil ikke kunne folk i South Lancaster til at tro at lysets budskab kom til dem. Folk der bekendte deres synder, og tog imod Kristi retfærdighed. Gud har sendt sin hånd for at udføre dette arbejde. Vi arbejdede i Chicago; det var en uge før møderne blev afbrudt. Men ligesom en bølge af herlighed, fejede Guds velsignelse over os, idet vi pegede mennesker hen til Guds Lam der bærer verdens synd bort. Herren åbenbrede sin herlighed, og vi mærkede hans Ånds dybe bevægelser. Overalt førte budskabet til syndsbekendelse, og det uretfærdige syndige blev lagt bort.

Jeg har prøvet at bringe budskabet til dig, som jeg har forstået det, men hvor længe vil dem i værkets hoved, afholde sig selv fra Guds budskab?

Vi må tage vore hænder væk fra Guds ark. Jeg mener at stå trofast på min pligts post. Jeg vil gøre mit arbejde for tid og for evighed. Det er kun dem som er trofate, som er store i Herrens øjne. Skulle de udslette det vidnesbyrd som har gået igennem disse sidste to år, der proklamerer Kristi retfærdighed, hvem kan du udpege til at føre dette særlige lys ud til folk? Dette budskab som det er blevet præsenteret, bør gå ud til alle menigheder som hævder at tro sandheden, og bringe vore folk op til et højere ståsted. Hvor er de bygningsfolk som fremfører restarueringsarbejdet? Vi ønsker at se hvem har givet verden de himmelske legitimationer. Gud giver enhver mand chance for at få sin del i arbejdet. Lad Guds folk fortælle hvad de har set og hørt og håndteret livets ord. Enhver medarbejder har sin plads; men Gud ønsker ikke at nogen skal tro at intet andet budskab skal høres end som han har givet. Vi ønsker det tidligere budskab og det friske budskab. Lad Guds Ånd komme ind i hjertet. Oh, om vi må indse værdien af den pris der er belvet betalt for vor Frelse! Jeg beder jer indstændigt at komme nær til Guds, så I selv kan gribe fat i budskabet.

afsn nr:1Review and Herald, 18.marts, 1890 (redigeret fra Manuskript 9, 1890)
afsn nr:2Review and Herald, 18.marts, 1890 (redigeret fra Manuskript 9, 1890)
afsn nr:3Review and Herald, 18.marts, 1890 (redigeret fra Manuskript 9, 1890)
afsn nr:4Review and Herald, 18.marts, 1890 (redigeret fra Manuskript 9, 1890)
afsn nr:5Review and Herald, 18.marts, 1890 (redigeret fra Manuskript 9, 1890)
afsn nr:6Review and Herald, 18.marts, 1890 (redigeret fra Manuskript 9, 1890)
afsn nr:7Review and Herald, 18.marts, 1890 (redigeret fra Manuskript 9, 1890)
afsn nr:8Review and Herald, 18.marts, 1890 (redigeret fra Manuskript 9, 1890)
afsn nr:9Review and Herald, 18.marts, 1890 (redigeret fra Manuskript 9, 1890)