- Tilbage

1888-materialer, kap 87, - 26. august 1890 - »Kristi Retfærdighed«

(konkludert)
Jesus siger: "Jeg er vejen, sandheden og livet og det er ethvert menneskes privilegium at antage Kristus som sin personlige frelser. Du behøver ikke at vente, til du engang bliver god nok; det er unødvendigt at tro, at nogen Anstrengelser fra din side vil gøre dine bønner antagelige og skaffe dig frelse. Lad ethvert menneske bede til Gud, ikke til mennesker, lad ethvert menneske træde frem for Kristus i ydmyghed og tale til ham med egne læber. Anmodningen, som vi så ofte hører: "Vil du bede for mig?", er bare en tom talemåde; thi du skulde selv bede til Gud og tro på, at han hører hvert ord, du udtaler. Oplad dit hjerte for ham, bekend dine synder, bed ham .om tilgivelse, idet du påberåber dig hans forsoning og i tro grunder over forløsningsplanen, og talsmanden vil minde dig om alle ting.

Jo mere du studerer Kristi karakter, desto mere tiltrækkende vil han forekomme dig. Han vil være dig ganske nær som din bedste ven, og du vil elske ham. Hvis det er sandt, at karakteren står i forhold til det, man omgås hver dag, da tænk på Jesus, tal om ham, og du vil komme til at ligne ham. Du vil åbenbare hans storhed, renhed og åndelighed. Du vil få Kristi karakter, og han vil udsende dig til verden som sit åndelige sendebud. Han vil være din eneste herlighed. Du kan ikke have samkvem med verden, uden at du også bliver smittet af dens ånd, .og du vil forråde Herren, der har købt dig.

Ethvert menneske, der ærligt søger efter sandhed og retfærdighed, har det store privilegium at kunne stole på Guds sande løfter. Jesus åbenbarer den kendsgerning, at den guddommelige nådes skatte er stillet til vor rådighed, for at vi skal være lys kanaler. Vi kan ikke modtage Kristi nådes rigdomme uden også ,at have et ønske om at udbrede dem til andre. Når vi har Kristi kærlighed i vore hjerter, vil vi føle det som vor pligt og vort privilegium at udsprede den. Solen, der skinner fra himlen, udgyder sine klare stråler på alle livets veje. Den har tilstrækkeligt lys til tusinder af verdener som vor, og således er det også med Retfærdighedens Sol. Dens lyse stråler fyldt med sundhed og glæde er tilstrækkeligt til at frelse vor lille verden, og til at skabe sikkerhed i enhver verden, Gud har skabt. Kristus erklærer, at vor himmelske Fader er mere villig til at give den Helligånd til den, der beder ham, end jordiske forældre er til at give deres børn gode gaver. Pinsefestens dag viste dette på en tydelig måde. Ved den Helligånds udgydelse blev der givet et klart vidnesbyrd om Kristi nådes overvættes rigdom. Hvordan kan det være, at de, der bekender ,sig til at tro sandheden, ikke er nået længere? Hvis de vil undertrykke selvet, vil et stadigt væld fra livets flod strømme ind i deres tørstige sjæle. Hvordan kan vore prædikanter være Kristi repræsentanter, når de er selvtilfredse, og når de siger: "Jeg er rig og fattes intet?" Vi må ikke være selvtilfredse, thi da vil vi være på linie med dem, der er fattige og blinde og nøgne.

Siden tidspunktet for Minneapolis mødet, har jeg set Laodikæa menighedens tilstand som aldrig før. Jeg havde hørt Guds irettesættelse blive sagt til dem som føler sig så godt tilfreds, som ikke kender deres åndelige armod. Jesus taler til disse, ligesom han gjorde til den samaritanske kvinde: "Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, som siger til dig: "Giv mig noget at drikke!" så bad du ham, og han gav dig levende vand!"

Ligesom jøderne, har mange lukket deres øjne for at ikke se noget, men nu er der en stor fare, at lukke øjnene for lyset, og vandre bort fra Kristus, føle at de ikke har brug for noget, som det var da han var på jorden. Jeg er blevet vist mange ting som jeg har bragt frem for vore folk i højtidelighed og alvor, men dem med forhærdede hjerter af kritik, jalousi og onde tanker, vidste ikke at de var fattige, ynkværdige blinde og nøgne. Dem som modsætter sig Guds budskaber gennem hans ydmyge tjener, tror at de er i strid med søster White, fordi hendes idéer ikke er i harmoni med deres; men denne strid er ikke med søster White, men den Herre, som har givet hende, hendes arbejde at gøre.

Dem som indser deres behov for anger imod Gud, og tro imod vor Herre Jesus Kristus, vil få sjælsbrøde, vil angre deres modstand imod Herrens Ånd. De vil bekende deres synd, ved at nægte det lys som Himlen har så nådigt sendt dem, og de vil svigte den synd som har såret og forhånet Herrens Ånd. De vil ydmyge selvet, og accepter Kristi kraft og nåde, anerkende advarsels- irettesættelsesbudskaberne og opmuntring. Så vil deres tro på Guds arbejde blive gjort tydeligt og de vil stole på sonofferet. De vil tilegne sig Kristi overmådelige nåde og retfærdighed personligt, og han vil blive en nærværende Frelser for dem; for de vil erkende deres behov for ham, og stole fuldstændigt på ham. De vil drikke af livets vand, fra den guddommelige uudtømmelige kilde. Med en ny og velsignet erfaring, vil de kaste sig selv på Kristus, og få del i guddommelig natur. Menneskehjertet og det guddommelige hjerte vil samarbejde hver dag, og hjertet vil springe op som taknemmelighed og pris til Kristus. Himmelsk inspiration vil få en del i den kristne erfaring, og vi skal vokse til mænds og kvinders fulde statur i Kristus Jesus.

Det er vækst i kundskab om Kristi karakter, der helliggør sjælen. Den, der gransker frelsens plan og forstår forsoningens vidunderlige værk, forvandles. Ved at betragte Kristus bliver han forvandlet til det samme billede, fra herlighed til herlighed, som det kommer fra Herrens ånd. Beskuelsen af Jesus er en opløftende og forædlende proces for den virkelig kristne. Han ser dens mønster og vokser i lighed med den og hvor let er uoverensstemmelser, strid og ufred ikke indstillet. Fuldkommengørelse af Kristi karakter er den kristnes inspiration. Når vi ser ham som han er, vækkes ønsket om at være lig ham og det løfter hele mennesket, for at enhver der har dette håb i ham, renser sig selv.

Det bedrøver mig at tænke på, at vore leveregler for år siden var højere, end de nu er. Jeg er blevet vist, at kun meget få er klar over tilstedeværelsen af den Helligånd, der siger: "Jeg kender dine gerninger." Mange har ved at leve i synd forspildt Guds yndest, repræsenteret Jesus på en dårlig måde, glemt hans tilstedeværelse, samt at de lever i hans nærhed og har derved føjet ondt til ondt. Disse mennesker er dårlige jomfruer. Der er ingen varig trøst for dem. Guds kraft skal være trøsten, håbet og den højeste glæde for en hver Jesu efterfølger i hans kamp og strid i livet. Den, der trofast følger det Guds lam, der bærer al verdens synd, kan, idet han går fremad, råbe: "Dette er den sejr, der har overvundet verden, vor tro."

Hvilken tro er det, der vinder sejr over verden? - Det er den tro, der gør Kristus til vor egen personlige Frelser, - den tro, som, idet den indser din hjælpeløshed, din manglende evne til at frelse dig selv, gribe: fat på den hjælper, der som dit eneste Håb er i stand. til at vinde frelsen. Det er den tro, der ikke taber modet, og som hører Kristi stemme sige: "Vær ved godt mod, jeg har overvundet verden, og min guddommelige styrke tilhører jer." Det er den tro, der hører ham sige: "Se, jeg er med eder alle dage indtil verdens ende.

Grunden til, at vore menigheder er svage og syge og lige ved at dø, er, at fjenden har fyldt de svage sjæle med modløshed. Han har forsøgt at fjerne Jesus fra deres forståelse som talsmanden, som irettesætter, advarer og formaner dem, idet han siger: "Dette er vejen, vandrer på den." Kristus har al magten i himlen og på jorden, og han kan styrke den vaklende og hjælpe den fejlende. Han kan indgyde tillid og håb til Gud; og tillid til Gud vil altid skabe tillid til andre.

Enhver sjæl må forstå, at Kristus er hans personlige Frelser, thi da vil kærlighed, nidkærhed og trofasthed blive åbenbaret i den Kristnes liv. Hvor klar og overbevisende sandheden end er, vil den dog aldrig kunne hellige sjælen og styrke den i dens kamp, medmindre den kommer i nært samfund med livets kilde. Satan har opnået sine største sejre ved at træde imellem sjælen og frelseren.

Vi burde aldrig glemme Kristus. Englene sagde om ham: "Du skal kalde hans navn Jesus, thi han skal frelse sit folk fra deres synder." Jesus, dyrebare frelser! Vor sikkerhed, hjælp og fred er sammenføjet i ham. Han er den, der overvinder al vor tvivl, og alt vort håb står til ham. Hvor er det en vidunderlig tanke, at vi kan få del i den guddommelige natur, så vi kan blive i stand til at sejre, som Kristus sejrede. Vore største forventninger står til Jesus. Han er vore sanges melodi, den svalende skygge for den modige vandrer. Han er det levende vand for den tørstige sjæl. Han er vor tilflugt i stormen. Han er vor retfærdighed, vor helliggørelse og vor forløsning. Når Kristus er vor personlige frelser, skal vi forkynde hans pris, der kaldte os ud fra mørket til sit beundringsværdige lys.

Den store mangel på åndelighed grunder sig ikke på, at Kristus ikke gør alt muligt for menigheden. Vor himmelske Fader indbefattede hele himlen i een gave: sin egen dyrebare Søn. Den Helligånds værk er at overbevise verden om synd, om retfærdighed og om dom. Jesus siger: "Og jeg skal, når jeg bliver ophøjet fra jorden, drage alle til mig." Åbenbarelsen af Guds Søn på korset, der døde for menneskenes synder, drager menneskenes hjerter af uendelig kærlighed, og overbeviser synderen om synd. Kristus døde fordi loven blev overtrådt, så skyldige mennesker kan frelses fra straffen for hans enorme skyld. Men beretningen har vist sig at det er lettere at ødelægge verden end reformere den; for mennesket korsfæstede herlighedens Herre, som kom for at forene jorden med himlen, og mennesket med Gud.