Tilbage

11. – De skal gøre mig en helligdom.

(Sæt op billederne efterhånden som du taler om dem.)
Miller talte om at Jesus skulle komme i 1844, fordi han troede at jorden var helligdommen som skulle renses for synd. Men da tiden gik og Jesus ikke kom, læste og studerede adventisterne flittigt for at forstå hvad som egentlig skete i 1844, og hvad Jesus gør nu. Alt dette er forklaret i helligdomstjenesten. Hvorfor bad Gud israelitterne bygge en helligdom? Lad os gå tilbage til Eden. Der finder vi Adam og Eva netop der hvor de skal forlade Edens have fordi de har syndet. De havde været ulydige mod Gud og havde spist af den forbudte frugt. Gud havde sagt til dem at de kunne spise frugten af alle havens træer undtagen et eneste, træet til kundskab om godt og ondt. Gud ønskede ikke at de skulle erfare det som var ondt. Gud havde skabt Adam og Eva sådan at de kunne vælge mellem rigtigt og galt. Han ville at Adam og Eva skulle adlyde ham fordi de elsket ham og ikke fordi de måtte gøre det. Gud havde fortalt dem om Satan, en forfærdelig fjende. Dette træ var det eneste sted Satan kunne friste dem. Han fortalte dem at hvis de valgte at være ulydige og synde, så ville de en dag dø, fordi Romerne 6, 23 siger: ”. . . den løn som synden giver er døden. . . ”

En dag valgte Adam og Eva at lytte til Satan og være ulydige mod Gud. Hvor Gud dog blev, men han elskede stadig Adam og Eva, selv om de havde syndet. Han gav dem et vidunderlig løfte om at en dag skulle Frelseren komme til jorden for at dø for dem og frelse dem fra deres synder, hvis de valgte at angre og omvende sig. Forat de ikke skulle glemme hvor forfærdelig synden er, sagde Gud til dem at de måtte dræbe et uskyldigt lam og ofre det som et offer når de havde syndet. Dette lam repræsenterede Jesus, det sande ”. . . Guds lam, som bærer verdens synd.” (Johannes 1,29.) Guds uskyldige lam, skulle en dag komme og give sit liv på korset, (sæt korset med Jesus på over lammet på alteret, 121, 122) som et offer for vore synder.

1. scene: Brug et mønster eller et billede.
Israelittene var Guds udvalgte folk, men mens de var i Ægypten, vendte mange af dem sig bort fra den sande Gud og tilbad afguder. Nu ville Gud at de skulle bygge denne helligdommen forat folket skulle komme tilbage til ham.

Ved Sinai blev Moses bedt om at lave en helligdom som lignede den i himmelen. Vidste du at der er en helligdom, et tempel, i himlen? Lad os slå op i Hebræerbrevet, Kap. 8, v. 1.2 og læse om det. Moses havde aldrig bygget en helligdom før, så Gud gav ham et syn mens han var oppe på bjerget, så han kunne få et billede eller et mønster og vide præcis hvordan denne vigtige helligdom skulle bygges for folket som var der i ørkenen.

Det er vigtigt at have et godt mønster når vi skal lave noget. Når mor skal lave en kjole, bruger hun et mønster (vis et almindeligt kjolemønster frem) med forklaring på hvordan hun skal gå frem, og da ved hun akkurat hvad hun skal gøre.

Gud gav dette mønster for helligdommen til Moses samtidig med at han gav ham de ti bud på Sinai-bjerget. Det var derfor Moses var oppe på bjerget så længe. Han var der i fyrre dage og fyrre nætter. Det tog lang tid for Moses at skrive præcis det ned hvordan han skulle lave helligdommen. Vi kan læse alt om dette mønster og forklaringerne i 2. Mos. 25. kap. Til 29. kap. Lad os slå op til 2 Mos. 25, 9 nu og se hvad Gud sagde til Moses: ”Tabernaklet og alt som dertil hører (det vil sige alle møblerne og alt som skulle bruges inde i helligdommen), skal det i alle måder gøre efter det billede jeg vil vise dig.” Gud var meget nøje med dette billede eller mønster, for hver ting var billede på Jesus.

Denne helligdom havde et gærde af smukke, hvide linnedgardiner omkring sig. Disse rene hvide gardiner repræsenterer Jesu retfærdighed. En synder kunne altid få tilgivelse hvis han kom indenfor dette hvide gærde med sit offer. Og i dag har vi den samme Jesu retfærdighed rundt om os hvis vi angrer oprigtig og beder Jesus om at være os nær. Gud sagde at de skulle lave bare én dør eller port til helligdommen. Foran døren skulle der være et smukt forhæng lavet af blå, violette og skarlagenrøde farver.

Inden for gærdet var helligdommen. Denne helligdommen skulle fortælle folket om Guds karakter og hans kærlighed. Alt i helligdommen fortalte om Jesus og hans værk. Måske undrer du dig over hvorfor der bare var én port eller dør. Alle måtte gå ind i forgården gennem denne eneste dør. Der var en særlig grund til at der kun var én dør. I Joh. 14, 6 læser vi: ”Jesus siger til ham: Jeg er vejen og sandheden og livet, ingen kommer til Faderen uden ved mig.” Så vi ser at Jesus er den eneste vej til himmelen, og eftersom der bare er én Jesus, så skulle der bare være én dør man kunne komme ind i helligdommen gennem, for at få tilgivelse.

2. scene: - En synder får tilgivelse.
Her kommer en mand vi kan kalde Simeon. (Sæt 188 op). Han kommer til helligdommen fordi han har syndet, men han tror på løftet om at det kommer en frelser som skal dø for ham, så han bringer et lam han skal ofre. Når Simeon når til døren, stanser han og ser ind. Der ser han et stort alter. (129) Oppe på kobberalteret ligger et lam som en anden synder har bragt ind. Simeon skønner at lammet repræsenterer løftet om at en dag vil Jesus være ”Guds lam, som bærer verdens synd” (Joh. 1,29). Ja, en dag skulle Jesus sættes på et kors, akkurat som lammet blev sat på dette alter. (Jesus på korset over alteret, 121, 122) Og på samme måde som dette lams blod var blevet udgydt da det blev dræbt og lagt på alteret – på samme måde sådan skulle blodet flyde fra Jesu hoved på grund af tornekronen, og også fra naglesårene i hans hænder og fødder, og også fra hans gennemstungne side, som var blevet stukket med spyddet til den romerske soldat.

Simeon forstår at hvis han bliver stående udenfor døren, kan han ikke få tilgivelse. Så han går gennem døren med sit lam, og der møder han en præst. (120) Præsten er også et billede på Jesus, fordi han var der for at hjælpe synderen til at få tilgivelse.

Ligesom som denne præst hjælper Simeon med hans lam, ligeså ønsker Jesus at hjælpe os. Jesus sender englene og Den hellige ånd til at give os styrke til at sejre når vi fristes til at snyde i skolen eller på at sige en løgn og narre en eller anden eller til at blive hidsige eller være ulydige mod Guds regler på en eller anden måde.

Præsten leder Simeon forbi alteret til et sted nær kobberkaret. (130) Der var et stort kar lavet af kobber og blev brugt til vand. Her skulle præsterne vaske hænder og fødder. Kobberkaret var et symbol på at vore synder må vaskes bort. Dette var lige vigtig for folk i Det gamle testamentes tid som dåben er for de kristne i dag. (123 og 124 over kobberkaret) Det var meget vigtig at præsten vaskede hænder og fødder før han begyndte tjenesten ved alteret. Præsten måtte også vaske sine hænder og fødder før han kunne gå ind i helligdommen. (Es. 52, 11) Dette viste at selv om han repræsenterede Jesus, viste præsten at han ikke var syndfri som Jesu var.

Nu måtte Simeon lægge sin hænder på lammets hoved og stille bekende sine synder for Gud, men ikke for præsten. Når Simeon bekender sine synder, bliver de symbolsk overført fra Simeon til lammet. Så giver præsten ham en kniv. Simeon må nu dræbe sit eget lam, selv om lammet var uskyldig og ikke havde gjort nogle galt. Lammet dør for Simeons synder, præcis som Jesus døde for vore synder selv om han heller ikke havde gjort nogle galt.

Præsten samler så blodet op i en lille skål, det som løber fra det døende lam, og tager det med ind i helligdommen, ind i den hellige del, og stænker noget af blodet foran forhænget eller gardinet til Det allerhelligste. (se PP s. 390)

Nu er Simeons synder tilgivet, for vi læser i 1. Joh. 1,9: ”Dersom vi bekender vore synder (som Simeon har gjort), er han trofast og retfærdig, så han forlader os synderne og renser os fra al uretfærdighed.”

Jesus tilgiver os ikke kun, men han renser os også. Han er som kobberkaret i forgården. Han ønsker at vore liv skal være rene og fri fra synd. Han vil give os styrke til at sige ”nej” når Satan frister os til at lyve eller stjæle eller snyde i skolen. Jesus vil at vi skal overvinde Satan og hade synd.

Nu da Simeon har bekendt sin synd og blevet tilgivet og har fået Den hellige ånd, er han en lykkelig mand. Han synger på vejen hjem. Hjertet er frit for skyld og synd. Nu vil han elske alle og være god, akkurat som vi ønsker når vi virkelig har bekendt vore synder og gjort op med vore naboer og med Gud.

Der var kun to rum i helligdommen – Det hellige og Det allerhelligste. Disse rum var skilt med et forhæng eller gardin som var endnu smukkere end det som han så foran porten. Det blev kaldt for det inderste forhæng. Der var broderet mange engle på det, som repræsenterede de hellige englene som var til stede i helligdommen.

Til venstre i lokalet stod en smuk lysestage af guld med syv lys som brændte klart. (131) Denne gav lys til hele helligdommen, akkurat som Jesu liv bragte lys til denne mørke verden fyldt med synd, overalt hvor han gik omkring og gjorde godt. Jesus sagde: ”. . . jeg er. . . verdens lys” (Joh. 9, 5). Før Jesus drog tilbage til himmelen efter opstandelsen, efterlod han et budskab til hver enkelt af os. Dette vigtige budskab finder vi i Mattæus 5, 14. 16: ”Jer er verdens lys . . . Lad således jeres lys skinne for menneskene, forat de kan se deres gode gerninger og prise jeres Far i himmelen!” På samme måde som væggene i helligdommen var dækket med guld som reflekterede lys fra lysestagen, sådan skulle vi reflektere lyset fra Guds kærlighed til dem omkring os, som er i mørke. Det vil sige at hvis vi lever sådan som Jesus levede, da vil vi åbenbare hans kærlighed til andre.

Den olie som holdt lamperne brændende, er et billede af Den hellige ånd. Den hellige ånd i vore hjerter er det som reflekterer Jesu karakter i os. Vi må have Den hellige ånd i vore hjerter for at være i stand til at reflektere Jesu kærlighed til andre.

Det næste møbel vi ser i det hellige lokale, er et smukt bord helt dækket med guld. Det står modsat over for lysestagen. (132) Dette kaldes for skuebrødsbordet. Hver sabbats morgen lagde præsten 12 nye brød på dette bord. (133) Joh. 6, 47, 48 siger hvad dette brød repræsenterer i helligdommen: ”Den som tror på mig har evig liv. Jeg er livets brød.” Men hvordan kunne en synder som Simeon lære Jesus at kende ved hjælp af brød? Og hvad kan du og jeg lære om Jesus ved dette brød?

Hvad gjorde Jesus da Satan prøvede at friste ham til at gøre stenene om til brød, i ørkenen da Jesus var sulten? Jesus citerede fra Bibelen for Satan. Lad os læse Jesus svar i Mattæus 4,4 ”. . . Det er skrevet: Mennesket lever ikke af brød alene, men af hver ord som går ud af Guds mund.” Hvis vi trofast studerer Guds ord, da kan vi citere fra Bibelen når vi behøver det, akkurat som Jesus gjorde.

Og akkurat som præsten lad 12 nye brød på bordet hver sabbats morgen i helligdommen, på samme måde som vi går i sabbatsskole og til gudstjeneste hver sabbatsmorgen for at læse og lære nye ting fra Bibelen, Jesu ord, livets brød.

Det næste møbel i det hellige lokale var placeret lige foran det smukke forhæng. Det var røgelsesalteret. (Vis 134) Dette alter var også lavet af træ og dækket med guld. Dette var bønnealteret. Hver morgen ved solopgang og igen hver aften skulle præstene brænde vellugtende røgelse på alteret når han bad for folket. Røgen af denne gode røgelse steg op mod himmelen ligesom vore bønner når vi fremsiger vore oprigtige bønner til himmelen i Jesu navn. Johannes 14, 13 siger ”Hvad som helt I beder om i mit navn, det vil jeg gøre” Den dejlig duftende røgelse repræsenterer Jesu retfærdighed, og uden den er vore bønner ikke acceptable for Gud. Jesus går i mellem eller beder om tilgivelse for vore synder når han beder til Faderen for os.

Mens præsten lagde ny røgelse på alteret hver morgen og aften, var alle israelitterne samlet udenfor helligdommen. Dette er en god vane som vi også bør følge, at have morgen- og aftensandagt i vore hjem hver dag. Men familieandagter er ikke nok. Hver enkelt af os burde gøre det vil en vane at knæle ved vor seng morgen og aften i stille bøn til vor Far i himmelen.

*Alle ting angående Tabernaklet er dem fra Sabbat Skole filt, så nr er ikke som overfor, men det står på filtstykkerne, se selv efter i jeres skuffer.