Tilbage

13. - Gud vælger en budbærer som skal trøste Hans folk.

1. scene: Hvad er i vejen med Ellen?
Efter den store skuffelse var der mange som opgav håbet om at Jesus skulle komme igen. De sluttede sig til spotterne og lo af dem som stadig troede at Jesus kom tilbage.

Men de trofaste fortsatte at bede og studere Bibelen og de fandt mange nye og vidunderlige sandheder i Guds ord som trøstede dem. De var skuffede, men de var ikke modløse. De følte at Gud ledede dem til at granske Bibelen mere.

Omkring to måneder efter skuffelsen besøgte Ellen fru Elizabeth Haines. Ellen var nu sytten år gammel og stadig syg. Hendes helbred var så angrebet at hun næsten kun kunne hviske. Lægerne sagde at hun blot ville leve en kort tid endnu.

Ellen, fru Haines og tre andre kvinder mødtes i fru Haines’ hjem få at læse Guds ord og bede. Efter at de andre damer havde bedt, begyndte Ellen at bede med hviskende stemme. Pludselig følte alle i lokalet at Guds kraft var til stede. Ellen sluttede straks med at bede og blev tavs. (Tag 8 bort, sæt 10 op)

”Ellen! Ellen! Er du syg?” spurte en af damerne. Der kom ikke noget svar.

”Er hun besvimet? Eller er hun . . . ?” Nej, de kunne ikke tro at Ellen var død. De fire damer bøjede sig bekymret over Ellen får at se hvad som var i vejen med henne.

En af dem hvisket: ”Hun ånder ikke.”

Efter nogle minutter sagde en anden: ”Jeg kan mærke hendes puls slår.”

”Ja, der er et tegn til liv,” sagde en af damerne. ”Hendes øjne er åbne, men det ser ikke ud til at hun ser os.”

De fire damer ventede, undrede sig og bad. Men de havde ikke behøvet at være bekymret. Ellen var helt under Guds kontrol. Ellen hverken hørte eller så damerne i værelset. Hun lyttede til de ord som en engel talte til henne, og hun havde øjnene festet på nogle som bevægede sig foran henne som et stort billede. Ellen havde fået et syn fra himmelen – præcis som Daniel da han fik alle de tingene i profetierne om de 2300 årene at se, som engelen forklarede for ham.

Gud har ofte haft særlige budbærere på jorden. Bibelen kalder dem profeter. Vi har Guds eget løfte i 4. Mos. 12,6 som siger: ”. . . Er der en stor profet hos jer, så giver jeg, Herren, mig til kende for ham i syner.” Han sender en engel – eller bruger nogle gange et billede – for at fortælle profeten om noget som er sket eller som skal ske. Nogle ganger giver ham advarsler eller vejledning. Når en engel viser profeten noget, siger vi at Gud har givet ham et syn. Da vil Gud at profeten skal fortælle synet til dem som budskabet gælder. Det kan være en person, eller en menighed, eller hele Guds folk.

Gud har haft mange profeter, og de har fået syner. Vi har allerede læst om nogen af Daniels syn. Gud gav Moses et syn da han bad ham bygge en helligdom. Vi læste om det synet Johannes havde i Åbenbaringens bog om den mørke dagen og den røde måne og stjernerne som faldt ned fra himmelen. Og der var mange andre men som skrev andre dele af Bibelen, og som også var profeter.

Efter den store skuffelse så Jesus i kærlighed ned på disse kære, bedrøvede menneskene som havde været så sikre på at han skulle komme 22. oktober 1844, for at tage dem bort fra denne verden med så mange bekymringer til himmelens slot. Og nu havde Gud sendt sin engel til Ellen for at forsikre disse trofaste mennesker om at han virkelig ville komme igen for at hente dem, men bare ikke rigtig endnu. De måtte være tålmodige og vente lidt længere.

2. scene – En lige og smal sti.
Da hun fik synet, syntes Ellen at hun steg højere og højere bort fra jorden. Hun vendte sig for at se efter adventisterne i verden, men hun kunne ikke finde dem! Da sagde engelen til hende: ”Se en gang til, og se lidt højere op.” Ellen så op og så en lige og smal sti højt over verden, som førte til den himmelske by langt borte. Adventisterne gik på denne sti. Et klart lys skinnede langs hele stien og oplyste vejen for de rejsende, så de ikke skulle snuble.

Jesus gik foran sit folk og ledte dem til den Hellige by. Så længe de holdt blikket festet på Jesus, var de trygge, men nogle blev trætte og klagede over at byen var så langt borte. Nogle sagde at det var ikke Jesus som ledte dem, og vendte blikket bort fra ham. Da slukkede lyset bag ved dem som tvivlede, så de gik i mørke, og de snublede og faldt ned fra stien, ned den mørke, onde verden nedenfor.

Engelen forklarede for Ellen at det klare lys repræsenterede ”midnatsråbet”. Du ved måske ikke hvad det betyder, men det var det de kaldte det særlige budskab Gud sendte til verden om at Jesus skulle komme igen. Jeg er sikker på at I alle husker den historie Jesus fortalte om de ti jomfruer. De ti pigerne gjorde sig klar til at være med til brylluppet. Så tog de deres lamper og gik for at møde brudgommen. Fem af pigerne var kloge og tog ekstra olie med sig, men fem af dem var ukloge og tænkte ikke på at tage ekstra olie med sig. Men brudgommen kom ikke da de ventede han skulle komme, så alle pigerne sov. Mens de sov, skete der noget. Deres lys var slukket. Men ved midnatstid hørte de et højt råb: ”Se, brudgommen kommer. Gå ham i møde.” Det var midnatsråbet om at vågne op! Brudgommen var på vej.

Pigerne vågnede. De kloge piger tømte hurtig den ekstra olie på deres lamper, men de ukloge piger mente at de ikke var rede til at møde brudgommen, for de havde ikke nogle ekstra olie med sig. Så de gik til de kloge piger og bad om lidt olie, men de kloge sagde at der ikke var nok olie til alle ti lamper. Hver pige havde lige nok til sin egen lampe. De foreslog at de ukloge piger skulle skynde sig at købe lidt olie. Og så skyndte de kloge piger sig ud for at møde brudgommen.

Mens de ukloge piger gik for at købe olie, kom brudgommen. De kloge piger og andre som var redde, gik med ind til brylluppet og døren blev lukket. Senere kom de ukloge piger tilbage og bankede på døren, men det var for sent. Jesus lukkede døren med en advarsel til alle: ”Våg derfor, for I ved ikke dagen eller timen” da brudgommen kommer. (Matt. 25,13) Det vil sige at vi ikke må være søvnige uforberedte Kristne som de ukloge piger. Lamperne repræsenterer Bibelen, og vi må studere den flittigt, så vi er rede når Jesus kommer.

I denne historie repræsenterer brudgommen Jesus selv når han kommer tilbage.

De kloge piger er de kloge mennesker som elsker Jesus og holder hans bud. De lærer at ligne ham og venter på at han skal komme igen. Men de ukloge piger er som de ukloge menneskene som lo af Miller og vendte sine øjne bort fra Jesus på den sti Ellen så i synet. De kommer ikke til at være redde når Jesus kommer igen. (Fjern 163)

I dette første syn så Ellen Jesus komme igen med alle de skinnende englene. Da hørte hun at han råbte på de frelste menneskene som var døde og sov i sine grave. ”Vågn op! Vågn op! I som sover i jordens muld og stå op!” De levende, frelste, blev forvandlet og alle blev af englene ført op for at møde Jesus i luften. Og så begyndte de på den vidunderlige rejse op gennem luften og forbi himmelens stjerner – vider og videre til de til sidst nåede den hellige by.

Inde i byen så Ellen Edens have og Guds smukke trone med livets flod som randt ud fra den. Hun så livets træ som gav forskellig frugt hver måned. Gaderne var af smukt, skinnende guld.

Så var synet ovre, og Ellen forstod at hun stadig var i hjemmet til fru Haines. Hun så de fire venner og lokalt hvor de havde mødtes. Engelen var borte. Det klare lys var borte. Åh, så mørk verden så ud for Ellen nu. Hun havde set et bedre sted.

Ellen fortalte sine venner hvad engelen havde vist henne. De troede at Gud havde sendt dette syn efter den store skuffelsen for at trøste sit folk, så de skulle forstå at Jesus stadig skulle komme, og at Gud stadig ledte dem.

Ellen glemte aldrig dette syn – den lige og smalle sti og den smukke by. Hun længes efter at komme der op og være der for altid. Men Gud havde et arbejde hun skulle gøre. Hun havde givet henne dette syn for at hun skulle fortælle det til andre og opmuntre dem vil at være trofaste til den dag Jesus skulle komme for at tage dem med til denne smukke by.