Tilbage

21. En anden dag.

1. scene. – Er søndag ikke sabbat?
Nær den lille by Washington i New Hampshire, havde nogle gårdbrugene bygget en lille kirke og en skole ude i skoven. De havde hørt budskabet om at Jesus snart skulle komme igen, så de havde bygget kirken hvor de kunne læse og studere sammen og så være et lys for andre som ville komme og lære sammen med dem. Deres store byrde var at hjælpe alle til at forstå at Jesus snart kommer igen.

Men det var ikke nok at have en pæn kirke. Nu behøvede de en god lærer til skolen. En ung dame som hed Delight Oakes blev bedt om at være lærer der. Denne lærer og hendes mor var anderledes end adventisterne, for de holdt lørdag, den syvende dag, som sabbat i stedet for at holde søndag, den første dag, som adventisterne havde den gang. De var syvendedags babtister. Selv om der ikke var nogen andre i den lille by de kunne være sammen med på sabbaten, var Delight og hendes moder trofaste til at holde den syvende dag hellig.

Adventisterne ville selvfølgelig gerne blive bedre kendt med den nye skolelærer og hendes moder, så de begyndte at tale med dem og Bibelen og Jesu andet komme. ”Han kommer snart,” sagde de, ”og vi gør os rede til at møde ham.” De læste mange vers for dem fra Bibelen for at bevise at Jesus snart kom tilbage. Rachel Preston og hendes datteren var glade for Bibelen, og de var glade for at kunne studere den sammen med adventisterne. Men da de var færdige med at læse skriftstederne om Jesu genkomst, sagde fru Preston: ”Nu vil jeg stille jer et spørgsmål. Hvorfor holder I ikke Herrens sabbat? Hvorfor tilbeder I ham på søndag?”

”Hvorfor spørger du om det?” var det en som sagde. ”Er søndag ikke Herrens sabbat?”

”Nej, det er den virkelig ikke,” sagde fru Preston. Så åbnede hun Bibelen og læste mange skriftsteder for dem om den syvende dag som sabbat. Hun var rede til at give dem svar nøjagtig som Bibelen siger at vi må være. Lad os læse dette vigtige skriftsted og huske hvor vi finder det i bibelen. 1. Peter 3,15 står der: ”. . . vær altid rede til at forsvare jer for enhver som kræver jer til regnskab for det håb som bor i jer, . . .” Og det var netop det Rachel Preston gjorde. Hun gav adventisterne svar på deres spørgsmål: ”Er søndag ikke Herrens sabbat?” Dette er et vældig vigtig skriftsted som vi bør lære, så vi kan være rede til at fortælle andre akkurat hvad vi tror, hvis nogen spørger os.

Fru Preston var så sikker på at Gud ville at hans folk skulle holde den syvende dag hellig, at hun ikke kunne tro at Jesus ville komme igen for at tage de retfærdige til himmelen før de holdt alle de ti bud, også det fjerde budet om sabbaten som er den syvende dag.

Da den store skuffelse kom i 1844, og Jesus ikke kom, begyndte nogle af gårdmændene at tænke mere på sabbaten. De fandt flere skriftsteder som siger at den syvende dag er sabbaten, og de kunne ikke finde nogle skriftsteder som siger at sabbaten var blevet forandret til søndag, den første dag i ugen. Den hellige ånd arbejdede virkelig på mange menneskers hjerter.

En søndag morgen var der endelig en gårdmand som hed William Farnsworth, som stod op i den lille kirke og sagde: ”Brødre, jeg er overbevist om at den syvende dag er Herrens sabbat.” Der blev stille i den lille kirke. Mange af de andre sad med bøjede hoveder mens de alvorlig overvejede om de skulle tage den samme bestemmelse. Farnsworth fortsatte at tale: ”Og fra nu af kommer jeg til at holde sabbat.”

Efter nogle øjeblikkes stilhed var der en anden som rejste sig og se: ”Jeg ønsker også at adlyde Herrens bud.” Der var også andre som bestemte sig for at holde den syvende dag hellig, som budet siger vi skal. Den næste sabbat kom fru Preston og hendes datter sammen med flere af disse familier i et privat hjem for at tilbede Gud på den syvende dag.

Den følgende dag, som var søndag, var William Farnsworth og hans søn ude og arbejde langs med vejen så deres venner og naboer som var på vej til den lille kirke, skulle se at de ikke længere troede det var rigtig at holde søndagen hellig.

Uge efter uge og måned efter måned kom der stadig flere mennesker som sluttede sig til den gruppen som tilbad Gud på den syvende dag, til næsten alle medlemmerne i den lille kirke holdt den syvende dag hellig som Herrens dag. Til slut kom der en prædikant som sluttede sig til dem også. Han hedder Frederick Wheeler. Han blev deres præst, og nu holdt de deres møder i den lille kirke på den syvende dag. Så denne kirke i Washington, New Hampshire, blev vor allerførste syvendedags adventistkirke.

Hele denne gruppe blev sabbatsholdere fordi Delight Oakes og hendes moder, fru Rachel Preston, var redde til at svare fra Bibelen at den syvende dag stadig var Guds sabbat.

Tænk på hvor mere mod William Farnsworth måtte have for at stå op i den lille kirke og blive den første til at sige at han ville holde den syvende dag som sabbaten. Vi må også være modige i disse dage af vredens historie. Ved du hvorfor? Vi finder svaret i Mattæus 10, 18-20: ”Og I skal føres frem for landshøvdinger og konger for min skyld, til vidnesbyrd. . . ” Og det kommer til at være den eneste måde hvorpå mennesker skal få noget at vide om sabbaten på og andre ting som vi tror.

Lad os nu se på vers 32 og 33: ”Derfor, hver den som kendes ved mig for menneskene, ham skal jeg også kendes ved for min Fader i himmelen, men den som fornægter mig for menneskene, ham skal også jeg fornægte for min Fader i himmelen.” William Farnsworth skammede sig ikke for at rejse sig og bekende at han troede den syvende dag var den rette sabbat.

Vi lever i alvorlige tider, og menneskene stiller mange spørgsmål for at finde et håb i denne gamle verden hvor der er så mange vanskeligheder og sorger. Derfor må vi at huske på verset i 1. Pet. 3,15: ”vær altid rede til at forsvare jer for enhver som kræver jer til regnskab for det håb som bor i jer, . . . ”

2. scene. Bibelstudium om natten.
En dag hørte kaptajn Bates om denne gruppe af adventister i Washington, New Hampshire, som var begyndt at holde den syvende dag som sabbat. Kaptajn Bates var altid interesseret i nyt lys i Bibelen, så han bestemte sig for at rejse og besøge disse mennesker og studere sammen med dem for at se om de havde ret når det gjaldt den syvende dags sabbat.

Klokken var ti om aftenen da han endelig fandt frem til pastor Wheelers hjem. Pastor Wheeler var den mand som havde været metodistprædikant før han studerede sabbatsspørgsmålet sammen med fru Rachel Preston og de andre. Han sluttede sig til dem og blev den første syvendedags adventist-prædikant.

Kaptajn Bates var så ivrig efter at få at vide hvorfor disse mennesker holdt den syvende dag i stedet for søndag, den første dag, at han ikke ville gå i sengs selv om det var sent på aftenen. Så de to mænd bad sammen, åbnede deres bibler (vis 47 og 49 som sidder i værelset og læser.) og begyndte at læse og studere angående Guds sabbatsdag.

Pastor Wheeler slog op i 1. Mosebog 2,1-3: ”Så blev himmelen og jorden med hele sin hær fuldendt. Og Gud fuldendte det værk på den syvende dag som han havde gjort, og han hvilede på den syvende dag fra al den gerning han havde gjort, og Gud velsignet den syvende dag og helligede den. . ” Kaptajn Bates kunne se at Gud var meget nøje når det gjaldt en bestemt dag, for han nævner den syvende dag tre gange i løbet af blot to vers. Da kaptajn Bates slog op til 2. Mosebog 20, vers 8, var de første ord han så: ”Kom hviledagen i hu . . .” Ja, Gud skrev ”kom i hu” allerførst i det fjerde bud, så vi altid skulle huske på og ikke glemme at holde den syvende dag hellig. ”Kom hviledagen i hus så du holder den hellig! Seks dage skal du arbejde og gøre al din gerning. Men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud, da skal du intet arbejde gøre, hverken du eller din søn eller din datter, din tjener eller din tjeneste-pige eller dit kvæg eller den fremmede som er hos det inden dine porte. For i seks dage gjorde Herren himmelen og jorden, havet og alt det som i dem er, og han hvilede på den syvende dag. Derfor velsignede Herren Sabbatsdagen og helligede den.”

Kaptajn Bates vidste at Jesus er vort eksempel og at vi skulle gøre som han har gjort. Vi læser i Lukas 4,16 at Jesus holdt sabbaten. ”Og han kom til Nazaret hvor han var opfostret og gik efter sin sædvane på sabbatsdagen ind i synagogen og stod op for at læse for dem.”

Videre og videre hele natten igennem studerede kaptajn Bates og pastor Wheeler om sabbaten, helt til solopgang næste morgen. Kaptajn Bates besøgte også familien Farnsworth og Rachel Preston og lærte mere om sabbaten. Kaptajn Bates var så ivrig at han kunne næsten ikke vente til han kom hjem med at fortælle sine venner og naboer om denne nye sandhed han havde lært. Han var overbevist om at den syvende dag stadig var bibelens sande sabbat som Gud satte til side ved skabelsen, og at han aldrig har forandret den.

Da kaptajn Bates kom hjem til sin hjemby, New Bedford, Massachusetts, gik han over en bro, og mødte sin gamle ven herr Hall der. ”Har du nogle nyheder, kaptajn Bates?” råbte han da han så kaptajn Bates skynde sig af sted.

”Nyheden er at den syvende dag er Herrens sabbat,” svarede kaptajn Bates og sænkede farten for at hilse på sin ven.

”Vel, sagde herr Hall, ”Jeg skal gå hjem og læse Bibelen og se hvad den lærer om det.” Det gjorde han, og næste gang de mødtes var både herr Hall og hans kone sabbatsholdere.