Tilbage

26. Tager du vare på dit tempel?

1. scene: Tiden er moden for et nyt budskab.
(Vis str. White alene i syn, 5B i et værelse.)
Da bror og søster White begyndte at undervise om Jesu andet komme, viste de ikke at de efterhånden ville komme til at forkynde flere nye bibelsandheder for folket. Efter den store skuffelse begyndte de at undervise om helligdommen og den undersøgende dom som foregår i himmelen nu. Så lærte de at den syvende dag er sabbat, og forkyndte det for adventisterne. Men det var endnu en vigtig sandhed som de ikke havde lært den gang, og det var at tage vare på sin sundhed.

De var så optaget med at studere, undervise, rejse og prædike at de ikke tog hensyn til sig selv. De arbejdede for længe og ofte var de på rejse om natten når de skulle have sovet, for at komme tidsnok til det næste møde. De spise når de havde lyst, og al slags mat de havde lyst til, uden at vide at en del mad ikke var godt til dem, den var til og med forbudt af Gud.

Skridt for skridt ledede Gud disse trofaste kristne som var kommet ud af de falske kirkesamfund. Nu ville Gud give dem sundhedsbudskabet, og undervise dem om hvordan de skulle passe på den vidunderlige krop som Gud har givet hver enkelt.

Vi læser i 1. Mos. 2,7 om hvordan Gud formede og dannede mennesket med sine egne kærlige hænder og blæste livets ånde ind i den døde krop for at gøre den levende. ”Og Gud Herren dannede mennesket af jordens muld og blæste livets ånde i hans næste og mennesket blev til en levende sjæl.” Jeg er sikker på at vi er enige med David når han siger i Salme 139, 14: ” Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt;. . . ”

Hvad kalder Bibelen vor krop? 1 Kor. 6,19.20 siger: ”Eller ved jer ikke at jeres legeme er et tempel for Den hellige ånd som bor i jer og som I har fra Gud, og at I ikke hører jer selv til? For I er dyrt købt. Ær da Gud i deres legeme.”

Er det ikke interessant? Vore legemer er ikke virkelig vore egne, de tilhører Gud. For det første, fordi Gud skabte os, og for det andet, Jesus købte os tilbage fra Satan med sit eget blod da han døde på korset for at frelse os fra synd. Det er hvad det betyder når der står: ”I er dyrt købt” Men Gud tillader os at tage vare på dette ”tempel.”

Gud, som er klog og god mod syndige mennesker, gav ikke søster White et syn hvor han bad adventisterne slutte med alle de dårlige vaner på en gang. Havde han gjort det, kunne mange blive modløse og sige: ”Det er for vanskeligt at være adventist”. Gud gjorde det ikke sådan. Han gav søster White et syn først om bare nogle få ting angående sundhed. I 1848 så hun i et syn at tobak, te og kaffe er skadelig for vor krop. Søster White brugte ikke tobak, men hun drak te og kaffe. Efter dette syn drak hun det aldrig mere.

Der er hundredvis af mennesker som bliver forgiftet af nikotin fra cigaretter som de begynder at ryge mens de er unge. Nogle spørger: ”Men skader nikotingiften ikke mennesker?” Jo, mange bliver syge og dør, særlig når de bliver ældre. De kan få lungekræft, tuberkulose eller hjertevanskeligheder. Men cigaretfabrikkerne fortsætter med at lave disse giftige ting så de kan tjene mange penge.

Hvis du lægger mærke til en som ryger, vil du se at hvis han går i kirke om søndagen, så kaster han cigaretten før han går ind. Han kan ikke tænke sig at tage den stinkende cigaret ind i Guds hellige tempel.

Men vi læser i 1. kor. 3, 16.17: ”Ved I ikke at I er Guds tempel og at Guds Ånd bor i jer? Om nogen ødelægger Guds tempel, Ham skal Gud ødelægge, for Guds tempel er hellig og det er jer.” Så vi ser at det er en alvorlig sag at ødelægge eller vanære dette legeme som Gud har bedt os om at passe på.

Senere fik søster White andre syner. Hun siger. ”Jeg så (i syn) at det er en hellig pligt at passe på vor sundhed.” Lad os slå op til 3. Joh. 2. vers og se hvad Bibelen siger om vor sundhed: ”Du elskede, jeg ønsker at du i alle ting må have det godt og være ved god sundhed ligesom din sjæl har det godt.”

2. scene: Det hurtigste høstkarl.
Selvfølgelig ønskede Gud ikke at syvendedags adventisterne skulle drikke nogen slags vin eller stærke drikke ligesom han heller ikke ønskede at Daniel, Sadrak , Mesag og Abed-Nego skulle drikke af kong Nebukadnezars vin. Og fordi disse fire unge drenge var trofaste og ikke ville vanære sit legemes tempel, velsignede Gud dem med en bedre sundhed end alle de andre unge. I stedet for vin, drak de bare rent, friskt. vand.

Her er en fortælling om hvordan Gud velsignede James White da han drak bare rent friskt vand. Bror og søster White havde været til stede ved nogle møder i Connecticut, og nu hvor disse møder var ovre, trængte James White at tjene nogle penge til billetter til New York hvor de også skulle til et møde.

Han fik job på en stor eng hvor han skulle slå hø sammen med flere andre karle. Han fik udleveret en stor le. De andre karle var kraftige bønder, og de kunne ikke lide at de skulle have en prædikant til at arbejde sammen med sig. ”Han er ikke vant til hårdt arbejde,” sagde en af dem. ”Lad os slide ham ud og få ham væk herfra.”

James White vidste ikke hvad karlene havde planlagt. Han og søster White havde bedt til Gud om morgenen at Gud måtte give ham styrke til dette tunge arbejdet.

Mændene skulle arbejde på række, og den ene lidt bagved den anden. De tænkte at han ikke ville klare at holde sig foran dem. Men White arbejdede hårdt og holdt sig foran de andre. Ved middagstid spiste de deres maden og de andre mænd drak brændevin bagefter, men pastor White drak bare rent koldt vand.

Ved afslutningen af den første arbejdsdag, sagde en af mændene til pastor White (13B og 44) ”Herr White, da du kom på arbejde i morges, ville vi gerne køre dig træt, for vi ville ikke han en prædikant sammen med os, men vi må give dig ros for at være en bedre høstmand en nogen af os. Og så drak du tilmed hverken øl eller brændevin!”

Pastor White takkede Gud for at han havde svaret på hans bøn og givet ham styrke til at være et godt eksempel for disse arbejdskarle.

For at ære Gud, skulle vi være et rent folk. Vi skulle aldrig lad vort legemes tempel være urent eller bruge urene klæder eller bo i et urent hus eller have en uren gårdsplads.

3. scene: Søster Whites mand lærer en lektie.
Søster White fik også se at vi må være meget forsigtige med hvad vi spiser. På denne tid vidste adventisterne ikke at de ikke skulle spise gris og andre urene dyr som det står om i Bibelen. Men alt dette fik søster White at se. I virkeligheden fik hun at se at vi vil vi være mere sunde hvis vi ikke spiser kød i det hele taget, men spiser enkel mad som Gud gav Adam og Eva i Edens have, mad som vokser på marken sådan som frugt, nødder og korn og grøntsager.

Da søster White fik alt dette at se i et syn, bestemte hun sig for at stoppe med at spise kød, eddike, krydderier og andre ting. Hun vidste at det ville blive vanskelig for henne, for hun kunne lide kød bedre end andet mad.

Hun bad kokkepigen om ikke at lave mere kødmad. Ved spisetid gik hun ind for at spise. (Dækket bord 82, 175, 176,177, 178 ved sæt 7, 28 bordet.) Bordet var fyldt med god mad. Søster White troede at hun var sulten, men da hun så at der ikke var noget kød på bordet mistede hun lysten til mad og gik til sidst fra bordet. (7 væk fra bordet, senere 28.)

Da det var spisetid igen, vidste, søster White at hun var sulten. Men da hun satte sig (7 og 195), og så udover bordet, så hun stadigvæk ikke noget kød. Da gik hun fra bordet igen. (7 væk, senere 28) Tredje gang de skulle spise, skyndte hun sig til bordet. Der var heller ikke noget kød nu, og hun længtes sådan efter det. Men denne gang gik hun ikke fra bordet. Hun fortalte det sådan: ”Jeg lagde armene over min mave og sagde: ”Du kan vente til du kan spise brød.” og det varede ikke længe før hun virkelig kunne lide den gode enkle mad som Gud har givet os at spise. Selv om søster White var Guds specielle budbærer, så havde hun den samme kamp med appetitten som vi alle har.

Gud gav søster White mange syner for at undervise os om hvordan vi skal holde vor krop ren og sund, og når vi følger denne undervisning, kan vi en dag være blandt dem som får spise af Livets træ i himmelen. 1. Kor. 10,31: ”Enten I altså spiser eller drikker eller hvad der gør, så gør alt til Guds ære.” Og det er akkurat hvad søster White prøvede at gøre.