Tilbage

5. – Ellen hører om et stort billede.

1. scene – En prædikant med en underlig lære
”William Miller skal tale i aften,” sagde Ellens far en dag han satte sig ned for at spise. ”Vi må gå og høre ham. Jeg har hørt at han prædiker en ny og underlig lære. Han taler om at Jesus selv vil komme tilbage til jorden snart. Jeg må se om hr. Miller kan bevise alt dette fra Bibelen.”

Den aften gik Harmon-familien til mødet for at høre Miller i byen Portland, Maine. Alle sad stille og hørte interesseret på at Miller læste fra Bibelen om Jesu genkomst som nærmede sig. Han brugte store interessante plancher for at gøre profetierne lettere at forstå. Han gjorde Bibelen så enkel og klar at selv Ellen som bare var tolv år forstod den. Vi husker at Jesus også bare var tolv år gammel da han gik op i templet i Jerusalem og talte med lærerne og de skriftkloge og stillede dem til og med spørgsmål.

Miller talte om en konge som havde en meget ualmindelig drøm. Drømmen var så vigtig at han ikke kunne glemme den, han kunne endda ikke samtidig huske akkurat hvad han havde drømt. Kongens navn var Nebukadnesar.

2. scene: Den glemte drøm.
Kong Nebukadnessar var den store kong i Babylon. Hans drøm var så mærkelig at den skræmte ham, men da han vågnede kunne han ikke huske hvad det var som gjorde ham urolig. Så kaldte han alle magikerne og astrologene (folk som spåede i stjernerne) til sig, og bad dem fortælle ham hvad han havde drømt.

Men det var umulig for disse mænd at fortælle kongen drømmen. De sagde at hvis kongen bare ville sige hvad han havde drømt, så kunne de fortælle ham hvad den betød. Da blev kongen meget vred og sagde at hvis de ikke kunne fortælle ham drømmen var de ikke vismænd, og da havde de løjet for ham for bestandig. Mændene blev ængstelige og svarede at det var urimelig af kongen at bede om, for ingen kunne gøre noget sådant. Kun guderne kunne fortælle kongens glemte drøm.

Dan 2,12 siger: ”Over dette blev kongen harm og meget vred, og han bød at alle Babels vismænd skulle dræbes.”

Dette var dårlige nyheder. Det betød at Daniel og Sadrak, Mesak og Abed-Nego også kom i vanskeligheder, for de blev også regnet for at være vismænd. Men de havde ikke hørt noget om kongens drøm eller om loven som sagde at alle vismændene skulle dræbes.

Daniel blev meget overrasket da kongens vagtmænd kom og hentede ham for at bliv dræbt sammen med alle vismændene. Men Gud og hans engle beskyttede Daniel, for læg mærke til at det var ikke en almindelig vagtmand som kom, det var selve chefen, kongens kaptajn, Arjok.

”Hvorfor har kongen udstedt denne strenge befaling?” spurte Daniel kaptajnen Arjok. Arjok forklarede Daniel alt om kongens drøm og hvordan vismændene ikke magtede at fortælle kongen hvad han havde drømt. Daniel forstod at dette var alvorligt. Han holdt på at blive dræbt på grund af de andre vismænd. Han havde ingen tid at miste, så han gik straks til kongen og bad om at få lidt tid, for han var sikker på at Gud ville gøre ham i stand til at fortælle kongen drømmen og dens betydning. Kongen gik med på at vente. Dette viser at kongen havde tillid til Daniel, ellers ville han ikke give ham ekstra tid.

Det næste Daniel gjorde var at finde sine venner, Sadrak, Mesak og Abed-Nego og fortælle dem hvad som var sket og at de ville blive dræbt hvis Gud ikke hjalp dem. Jeg er sikker på at disse fire unge mænd knælede i ærbødighed ved det virkelige bønnemøde de nu havde, og de bad Gud om at åbenbare den store hemmelighed for dem om kong Nebukadnesars drøm. Og Gud gjorde det. Han viste at Daniel ville fortælle kongen om den sande Gud, derfor viste han Daniel drømmen i et syn om natten. Daniel takkede Gud og priste ham fordi han lod ham vide drømmen i et syn om natten. Daniel takkede Gud og priste ham fordi han fik drømmen at vide og hvad den betød. Nu var Daniel klar til at gå ind til kongen og fortælle ham hvad han havde drømt og den vigtige betydningen af drømmen.

Da Daniel stod foran kongen, spurte kongen spændt: ”Er du i stand til at kundgøre mig den drøm jeg har fået og dens udtydning?” Dan. 2, 26.

Daniel svarede: ”Det er en Gud i himmelen som åbenbarer hemmeligheder og han har kundgjort kong Nebukadnesar hvad som skal ske i de sidste dage.”

Så begyndte Daniel at fortælle kongen akkurat hvad han havde tænkt på før han havde drømmen. ”Da du, konge lå på dit leje, slog der tanker op hos dig om hvad som skulle ske i fremtiden og han som åbenbarer hemmeligheder, kundgjorde det hvad som skal ske”

Daniel 2, 31-34 og 36-37 siger: ”Konge, i dit syn så du et stort bilde, det var et veldigt billede, og dets glans var overmådelig stor, det stod lige foran dig og det var forfærdelig at skue. Billedets hoved var af fint guld (167), brystet og armene af sølv (167) bugen og lænderne af kobber (167), ben af jern (167) og fødderne dels af jern og dels af ler (167).

”Mens du så på billedet blev en sten revet løs, men ikke med (166) hænder, og den ramte billedet på fødderne, som var af jern og ler og knuste dem. . . .”

”Det var drømmen, og nu skal vi sige kongen udtydningen. Konge, du konges konge, som himmelens Gud har givet riget og styrke og æren. . . .”

For at spare tid, lad os springe til slutningen af vers 38: ”Du er hovedet af guld.” Han havde tænkt at Babylon skulle herske for altid men vi ser at dette ikke ville ske når vi læser næste vers.

”Men efter dig skal der opkomme et andet rige, ringere end dit.” Det er sandt at sølv er mindre værdifuldt end guld. Og når vi læser historien, finder vi at Medo-Persien overtog magten i Babylon, selvom det ikke var så stort og mægtig som Babylon.

”. . . og så endnu et tredje rige, som er af kobber og som skal herske over al jorden.” Historien fortæller at dette rige var Grækenland.

”Og derefter et fjerde rige, som skal være stærkt som jernet.” Historien siger at dette rige var romerriget.

”Og af fødderne og tæerne som du så, dels var af pottemager-ler og dels af jern, det betyder at det skal være et delt rige. . . . ” De ti tæer repræsentere ti forskellige riger, eller nationer helt ned i vor tid, netop nu.

3. Scene. – En mærkelig sten.
Lad os gå tilbage til vers 34 og 35 og læse om igen hvad som skal ske, og du må også læse nøje og se hvad som kommer til at hende. (Lad os læse langsomt og tydelig) ”Mens du så på billedet, på fødderne (104 mod fødderne) . . . som var af jern og ler, og knuste dem. Da knustes både jernet, leret, kobberet, sølvet og guldet på en gang . . . (træk billedet ned) og vinden tog det så der ikke fandtes spor efter det. Men stenen (flyt stenen højere op) som ramte billedet blev til et stort bjerg, som fyldte hele jorden.” (112 uden på 104).

Denne stenen repræsenterer Jesu komme, den dag da han kommer tilbage til jorden igen for at hente alle retfærdige mennesker til sit himmelske rige.

Vers 44 siger: ”Og i disse kongers dage vil himmelens Gud oprette et rige som i al evighed ikke skal ødelægges . . . men selv skal det stå fast evindelig.”

Dette var de glædelige nyheder som William Miller talte om fra Daniel 2. Ellen og hendes familie var lykkelige over at få at vide at Jesus snart ville komme igen.

Vi må bede Jesus om at hjælpe os til at ligne ham mere for hver dag. Hans kraft kan forandre vore liv så vi kan være klar til at møde Jesus når han kommer for at oprette sit evige rige.