6. – Den nat månen blev rød som blod.
Henvisninger: Den store strid, s. 269-270., Teacher’s guide for Bible, grades 1 and 2 s. 228-232.
Dagens tekst: Åb. 6,12.1. scene – En vigtig dato
Mange mennesker kom for at høre William Miller tale. Kirken var fuld både om dagen og om aftenen. Folk sad alvorlig og lyttede på at Miller forklarede de vidunderlige vers fra Bibelen. Ellen var overrasket over at læse de mange interessante profetier fra Bibelen og høre dem forklaret så tydelig. Miller beviste på mange måder at Jesus snart ville komme igen.
Hver dag skriver mange lærere navnet på dagen og datoen på tavlen. For det meste er det helt almindelige dage da der ikke sker nogle særligt. Men enkelte dage er vigtige – de er særlige dage fordi særlige ting sker, sådan som f. eks. fødselsdage, jul .o.s.v.
Nu vil jeg vise jer et stykke papir med en særlig dato på, som har en helt særlig betydning for dem som tror på og forstår Bibelen. Der skete noget denne dag som aldrig er sket før og som aldrig vil ske igen. Her er datoen: 19. maj. 1790. Dette er længe siden. Ved nogen af jer hvad denne særlige dag i historien bliver kaldt? Den bliver kaldt ”Den mørke dag”.
2. scene: Et underligt mørke.
Dagen begyndte akkurat som en anden dag. Solen steg op, fuglene begyndte at synge og folk stod op som sædvanlig. Mændene gik i stalden for at malke og kvinderne tilberedte frokost. Børn gik ud for at gøre sit arbejde før de skulle i skole. Nogen skulle fodre høns, nogen skulle fodre kalvene, nogle bar brænde så mor kunne bage brød og nogle måtte pumpe vand fra brønden og bære det ind i huset i spande. Efter frokost gik børnene til skolen, kvinderne begyndte at vaske klæder eller bage brød og mændene gik ud til sit arbejde på jorderne eller i haven.
Alt var så godt som helt almindeligt helt til omkring klokken ni om morgenen. Da begyndte mærkelige ting at ske. Himmelen begyndte at mørkne og det blev skyet. (dæk solen med mørke skyer.) Lyn blinkede og tordenen rullede og tunge mørke skyer dækkede hele himmelen. Ved middagstid var det så mørkt som det er normalt klokken ni om aftenen.
Ingen syntes at være klar over at en af Guds store profetier holdt på at opfylder nøjagtig som Gud havde sagt. Lad os læse Amos 8,9 så vil vi forstå hvad som skete, selvom menneskene ikke forstod det den gang. ”Og det skal ske på den dag, siger Herren, Israels Gud, at jeg vil lad solen gå ned om middagen og gøre det mørkt på jorden ved højlys dag.” Køerne ude på marken kom hjem til stalden, fuglene fløj til redene. Hønsene hoppede op på pinden og flagermusene fløj omkring som de gør om natten. Dyrene og fuglene troede det var nat, men folk vidste jo at natten ikke var kommet og de undrede sig over hvad det var som var galt. ”Hvad er det som skal ske nu?” spurgte de.
I skolen blev det for mørkt til at se i bøger og på tavler og da der ikke var elektrisk lys den gang, sendte lærerne eleverne hjem. Nogen af børnene blev bange og begyndte at græde og løb hjem. Også de voksne var bange. De kunne ikke forstå det underlige mørke. Mændene kom hjem fra markerne, snedkerne forlod værktøjet og skyndte sig hjem. Nogle sagde at det måtte være ligesom mørket som kom over Ægypten under plagene, andre sagde at det måtte være verdens ende.
Snart var det så mørkt at ingen kunne se nogen ting. Folk tændte deres lamper. Aldrig havde de set en dag som var så mørk. Hvad kunne det betyde? Mange ønskede at kirkerne blev åbnet så de kunne gå dertil for at bede og studere Bibelen sammen med præsten. Det er trist, men mange mennesker går i kirken bare når der i vanskeligheder eller bliver ængstelige sådan som disse menneskene. (Brug sort flanel til at dække billedet.)
3. scene: Den nat hvor månen var som blod.
Om aftenen blev det endnu værre. Nogle var bange for at gå udenfor huset på grund af at aftenen var så unaturlig sort. Omsider kom månen frem. Men den var ikke blank og skinnende selvom den var stor og fuld. I stedet var den mørk og rød. (159) Esajas 13, 10 har noget mere at sige om dette ualmindelige mørke. ”For himmelens stjerner og dens strålende stjernebilder skal ikke lad sit lys skinne, solen er mørk når den går op, og månen skinner ikke.” Joel 3,15 siger: ”Solen skal omskiftes til mørke og månen til blod, før Herrens dag kommer, den store og forfærdelige.”
Nogle mennesker var vågne hele natten og ventede på at noget forfærdeligt skulle ske. Men der skete ikke andet. Neste morgen steg solen op, fuglene sang, hønsene løb ud for at få mad, køerne brølede og ville ud af stalden. Alt var normalt igen.
Men denne usædvanlige hændelse fik mange mennesker til at tænke alvorligt. ”Der må være en grund til denne mørke dag,” sagde folk. Og der var en begrundelse, en helt speciel begrundelse.
Da Gud skabte solen og månen, sagde han: ”Der blive lys på himmelhvælvingen til at skille dagen fra natten. Og de skal være til tegn. . . .” 1. Mos. 1,14. Og da Jesus var her på jorden, spurgte disciplene ham: ”. . . hvad skal tegnet være på det som kommer og på verdens ende?” (Matt 24,3) Jesus svarede: ”Men i de dage efter den trængsel skal solen blive formørket og månen ikke give sit skin.” Mark. 13, 24.
Når menneskene studerede i Bibelen for at prøve at forstå hvad disse underlige hændelser betød, så fandt de nogle af disse vers. Da forstod de, at de havde set et af de store tegn som måtte ske før Jesus kommer igen. Dette skete for lang tid siden. Men Jesus sagde at der ville komme flere tegn som skulle vise at Hans genkomst kom nærmere og nærmere.