- Tilbage

brev nr 17a, 2. oktober 1893 - »Caro, Edgar«

Napier, New Zealand, den 2. oktober, 1893
Mr. Edgar Caro - 21 E Jefferson Street, Ann Arbor, Michigan

Kære bror:
Jeg har fået et brev, og jeg takker dig for at du kalder mig for Moder, det kalder mange unge mænd og kvinder mig, og jeg føler mig højt æret ved at blive tiltalt med dette vindende navn, Moder. Jeg har været under din gode moders varetægt i en uge eller mere. Vi tænkte vi måtte forlade Napier for at tage til Auckland i omkring to uger, og tilbringe to uger i Gisborne, og derfor blev arbejdet med min tand fremskyndet. Din moder er en virkelig dygtig tandlæge. Arbejdet er fremragende, men min uforberedte gummer protesterer imod misbruget jeg lod dem lide under.

Efter at vore planer var blevet lagt, kom der et telegram om at Pitcairn blev forventet til Auckland om nogle få dage, og Willie besluttede sig for at han måtte skynde sig til Auckland for at være der når båden kom. Da der kom et telegram fra Ældre Olsen, der sagde at han ville deltage i New Zealand-konferensen, der blev afholdt den 23. november, og sagde også at holde på Pitcairn indtil han var der. Dette giver mig hele tre uger mere tid i Napier end vi forventede.

Jeg vil sige at dine spørgsmål, stort set, om ikke endeligt, er besvaret i bogen "How to Live." Giftige medikamenter betyder de mediciner du har nævnt. De enkelte lægemidler er relativt mindre skadelige. Men i mange tilfælde bliver de brugt når det slet ikke er nødvendigt. Der findes enkle urter og rødder som hver familie selv kan bruge. De behøver ikke at sende bud tidligere efter nogen læge end de ville hvis de havde brug for en advokat. Jeg tror ikke at jeg kan give dig nogen bestemt type medicin som er sammensat og foreskrevet af læger, og som er fuldstændig uskadelig. Alligevel vil det ikke være klogt at gøre dette til et stridsspørgsmål.

Lægerne har stor tiltro til brugen af deres farlige medicinblandinger. Jeg er afgjort imod at søge hjælp i sådanne ting. De giver ikke lægedom. De kan forandre problemet sådan at der skabes noget som er værre. Mange af dem som foreskriver medicin, vil ikke selv tage den eller give den til deres børn. Hvis de har klar forståelse af menneskroppen, hvis de skønner på det fine, vidunderlige menneskelige maskineri, vil de vide at vi er dannet på utrolig, underfuld vis, og at ikke et fnug af disse stærke medikamenter bør tilføres organismen.

Idet denne sag blev fremstillet for mig med de sørgelige følger af sådan medikamentbehandling, blev der givet mig lys om at Syvendags-Adventisterne skulle oprette helseinstitutioner og forkaste alle disse helseødelæggende opfindelser, og lægerne skulle behandle de syge ud fra hygiejniske principper. Vi skulle sørge for at have veluddannede sygeplejere og medicinere som kunne undervise med "Han siger jo: "bud på bud, krav på krav - lidt her og lidt der." (Es 28,10).

Lær folk rigtige vaner og en sund levemåde, idet vi husker på at et gram som forebygger, er af større betydning end et kilo som skal rette op på skaden. Forelæsning og studier i denne retning vil vise sig at være af største værdi.

Lær forældre at opfostre deres børn til at blive nyttige, uden falske, modebetonede skikke. Mødrene bør undervise deres døtre i at gøre nyttigt arbejde, ikke kun indendørs arbejde, men også udendørs. De bør også lære deres sønner, indtil en vis alder, at gøre nyttige ting inde og ude.

Der er rigeligt med nødvendige og nyttige ting at gøre i vor verden, og dette ville gøre fornøjelser næsten helt unødvendige. Både hjerne, benbygning og muskler vil blive faste og stærke når de bliver brugt til et formål. Aktiv tankevirksomhed som vil opøve de unge i at udvikle deres åndsevner og styrke de fysiske organer, vil være at gøre praktisk brug af deres gudhengivne talenter som de kan ære Gud med.

Dette blev tydeligt lagt frem for vor helseinstitution og vor skole som den stærke grund for at vi skulle oprette dem. Men som det var i Noahs dage, sådan er det også i vor tid. Menneskene har fundet frem til mange påfund og har i høj grad veget tilbage fra Guds hensigter og hans veje.

Jeg fordømmer ikke den enkle form for motion som består i boldspil. Men selv dette kan i al sin enkelhed overdrives. Jeg krymper mig altid ved de næsten sikre resultater som følger i kølvandet på disse fornøjelser. Det fører til et forbrug af penge som skulle været brugt til at bringe sandhedens lys til mennesker som omkommer fordi de ikke har Kristus. Fornøjelserne og brugen af penge for at behage sig selv, noget som igen skridt for skridt fører til selvforherligelse, og oplæringen i disse spil for fornøjelsens skyld, frembringer en kærlighed og lidenskab for sådanne ting. Det er ikke gunstigt for fuldkommenheden af den kristne karakter.

Måden man har håndteret disse ting på ved skolen, bærer ikke himmelens stempel. Det styrker ikke intellektet. Det forædler ikke og renser ikke karakteren. Det er tråde som knytter dem til vaner, skikke og verdslig praksis, og de som tager del i dette, bliver så optaget og så tryllebundet i disse ting at himmelen siger at de elsker fornøjelser mere end de elsker Gud. I stedet for at forstandsevnerne skulle blive styrket sådan at de elever der kunne gøre et bedre arbejde og blive bedre kvalificerede til at udføre de kristelige pligter, vil disse spil fylde deres sind med tanker som leder sindet bort fra studierne.

Den samme kraft som opøver forstandsevner og muskler, kan også finde måder og midler der giver en langt mere ophøjet form for øvelse, nemlig at udføre missionsarbejde som vil gøre eleverne til Guds medarbejdere. Det vil uddanne dem til en større brugbarhed i dette liv. At udføre nyttigt arbejde er en væsentlig del af uddannelsen.

Der er mange måder hvorpå de unge kan få renter af deres talenter på. Talenter er betroet dem af Gud for at opbygge hans værk, ikke for at behage sig selv, men for at herliggøre ham. Himmelens majestæt, herlighedens konge som gav et uendeligt stort offer ved at komme til vor verden for at han skulle kunne opløfte og forædle menneskeheden. Han var flittig og udholdende. Vi læser at "han gik omkring overalt og gjorde godt." (Apg 10,38).

Er dette ikke den gerning enhver ung bør søge at udføre, at arbejde efter Kristi retningslinjer? Du har Kristi hjælp. Elevens horisont vil blive udvidet. Tankevirksomheden vil nå langt ud, og evnen til at være til nytte, endog for eleven selv, vil stadig blive større. Armene og hænderne som er givet os af Gud, skal bruges til at gøre godt med, sådan at de kan bære himmelens stempel, og du til sidst kan få at høre: "Godt, du gode og tro tjener." (Matt 25,21).

På den måde det er blevet fremstillet for mig på, tror jeg ikke at elevernes boldspil foregår på en sådan måde at han som vejer deres handlinger, vil lønne dem for det.

Der bør dannes en sammenslutning i lighed med den plan som gælder for Christian Endeavor-ordenen. Se hvad hver ansvarlig person kan udrette ved at give agt på og gøre mest muligt ud af anledningen til at virke for Mesteren. Han har en vingård, og her kan hver enkelt udføre et godt stykke arbejde. Overalt er der lidende mennesker som behøver hjælp. Eleverne kan nå mange ved at tale ord i rette tid, og ved at gøre tjenester for sådanne som har brug for nogle til at udføre noget fysisk arbejde for sig. Dette er ikke nedværdigende for nogen af jer. Det vil give en bevidsthed om Guds godkendelse. Det vil være at sætte de talenter som er betroet dig, ud til vekselererne til klog investering. Ved at bruges vil de øges.

Der er helsefremmende måder at øve sig på. Dette kan planlægges, og det vil være gavnligt både for krop og sjæl. Der er et stort arbejde at udføre, og det er vigtigt at hver ansvarlig person opøver sig selv til at gøre dette arbejde på en måde som Gud kan anerkende. Der er meget for alle at lære, og man kan ikke tænke sig en bedre brug af åndsevnerne, benbygning og muskler end at tage imod den visdom som er fra Gud, og som består i at gøre godt. Vi bør gøre brug af menneskers påfund for at afhjælpe de onder som findes i denne lastefulde og ødsle tid.

Det vil altid være en pligt at forsøge og gøre godt ved at bruge de muskler og den forstand som Gud har givet de unge. Sådan kan de blive til nytte for andre og lette dem i deres møje. De kan berolige dem som sørger, opløfte de modløse, tale trøstens ord til dem som har mistet al håb og vende elevens sind bort fra morskab og lystighed som ofte fører dem over grænsen for den værdighed som skulle præge dem, og som leder til vanære og skam. Herren vil have at sindet skal løftes op og søge højere og ædlere mål for at kunne være til nytte.

Er sindet henvendt ene og alene på Guds ære i disse spil? Jeg ved at det ikke er tilfældet. Der er en tendens til at miste Guds vej og hans hensigter af syne. Den beskæftigelse som intelligente mennesker har nået i prøvetiden, fortrænger Guds åbenbarede vilje og sætter menneskelige spekulationer og påfund i stedet for, medens Satan står ved siden af og gennemtrænger det hele med sin ånd. Hold Guds ord nær ind til dig. Når du lader dig lede af det, vil du blive klog, standhaftig og urokkelig, altid rig i Herrens gerning. I disse sidste dage må vi våge og bede. Herren, himmelens Gud, protesterer mod den brændende lidenskab som opelskes for at blive den bedste i de lege som optager os så stærkt.

På intet tidspunkt tidligere i livet, er du blevet mere betænkeligt placeret end du er medens du arbejder med dine medicinske studier i Ann Arbor. Satan er på vagt ved enhver vej som han kan benytte sig af, for at komme ind med sine tilsyneladende gode fristelser, for at fordærve sjælen. Du vil møde vantro hos meget intelligente mennesker som kalder sig kristne. Hold dig til den visdom som er åbenbaret for dig i Guds ord, for hvis du er lydig mod dets undervisning, vil det knytte dig til Guds trone.

Jeg frygter nu, mere end nogen sinde tidligere, at kristne som enkeltpersoner skal blive skilt fra Gud fordi de mister vort eksempel, Jesus Kristus af syne. De tror at det er trygt at vandre i de gnister som de selv har tændt, medens de bedrager sjælen ved at tænke at det er Herrens vej.

Det er ikke nok for vor åndelige velvære at læse Guds ord, og tænke over den sandhedskundskab dette indeholder, er nok for vor Frelse. Ham vi læser om må være vor afhængighed. ”Og dette er det evige liv; at de skal kende dig, den eneste sande Gud og Jesus Kristus som du har sendt.”

Vi kan ikke være sikre fordi vi tror på visse doktriner om sandhed, vi må presse endnu mere på sagen. Vor hærførers ord høres: ”Gå fremad. Vær ordets gørere, og ikke kun dets hørere.” Ved at adlyde vor leder skal vi besidde de velsignelser som Guds ord indbefatter og åbenbarer for vor forstand. Sandheden må accepteres i sin smukke form, men den kan ikke være en frelsende sandhed, for den der modtager, medmindre den føres ud i det praktiske liv, udøver sin indflydelse på sind og karakter.

Vi må have den tro som virker ved kærlighed og renser sjælen. Her, mine kære venner, er der noget hvor I kan for andres bedste. Den dyrebare åbenbaring af Guds vilje i skriften med al sin udfolden af herlig sandhed er kun et middel til en afslutning. Jesu Kristi død var et middel til en afslutning. Den mest kraftfulde og virkningsfulde gave han har givet til vor verden var midlet; afslutningen var Guds ære at opløfte, forfine og forædle menneskeagenten.

Hellighed til Gud er at ære Ham med menneskeviljens fuldstændige tilpasning til det guddommelige. Der er et rent tankesind. Sjælen og legemet, som Kristi indkøbte ejendom, skal bringes til Gud uden plet eller rynke, eller sådant noget. Dette vil vise sig når Satan arbejder ivrigt på at fordærve mennesket. Det er genskabelsen af menneskeagenten gennem Jesu Kristi fortjenester, en ren ting bringes ud af et urent, genoprette Gudsbillede i mennesket. Menneskeagenten skal gå frem for at nå den højeste standard i udviklingen af karakter og beskue Jesu Kristi karakter.

Herren Jesus bebrejdede Sine disciple på grund af deres langsomme opfattelse, og nå de sande dybder i de lektier Han gav dem. Han forsøgte at opvække deres sind, gøre dem forståeligt at Han havde efterladt dem sandheder af højeste værdi, i deres varetægt, som de søger kritisk og bønneligt, for at kunne se og værdsætte deres sande værdi. Var Han på jorden i dag, ville Han ikke bebrejde dem, som er velsignet med et så stort lys, som der nu åbnes op for os, fordi vi kun tåget fatter Hans læres mening, og kraften og afslutningen for det som de blev givet, som er for helle menneskets helligelse?

Menneskets moraludvikling er tilpasning til Jesu Kristi billede. Og afslutningen fordrer at sandheden, som virkemiddel, bør selv kunne udvide sig hele tiden, så den kan virke i en ny udvikling, men grundige studier og alvorlig bøn, føres ud i det praktiske liv; det menneskelige og guddommelige samarbejder, så mennesket kan få del i guddommelig natur, og undfly fordærvet i verdens lyster. Idet sandheden studeres med ydmygt hjerte, vil viljen underlægges Guds Ånds guddommelige operatoner, sandheden klarer op, ligesom dets guddommelige Ophavsmand, og beskuer den, og så længe den tragter gennem Kristi nåde at nå den. På den måde, er menneskehjertet ophøjet til at opnå menneskekarakterens udviklingsstandard.

Jeg er så bekymret for om de unge skal nå en høj standard, og ikke være tilfreds med en fattig, svag og udsultet erfaring, for de kan gøre et stort arbejde for Mesteren. Enhver må have en dyb, rig og overmådig erfaring på Guds sager; men dette kræver en smerteudholdende anstrengelse i samarbejde med det guddommelige. Da Gud gav Sin enbårne Søn, gav Han hele himlen i denne ene gave.” ”Han som ikke sparede sin egen Søn, men overgav ham for os alle, hvordan skal han ikke sammen med ham give frit ud af alle ting?” Læs venligst romerbrevet 8,31-39.

Jeg har en dyb interesse for dig, min kære bror, skal være en levende lyskanal. Oh om du måtte fyldes med al Guds fylde, vandre i sindets ydmygelse, og hele tiden arbejde, og trække styrke fra Kristus i sjæles frelse.